Højesteretsdommere, politifolk, statsanklagere, journalister, NGO’er og andre repræsentanter for den jordanske stat og dets civilsamfund, sidder i et konferencelokale nær Det Døde Hav og debatterer tortur.
Scenariet ville have været utænkeligt for bare 10 år siden. Ikke desto mindre var det en realitet, da det jordanske justitsministerium og DIGNITY i juni tidligere i år afholdte en konference om, hvordan tortur kan forebygges.
Netop konferencer som denne kan ses som en flig af et tabu, der langsomt brydes ned. I Jordan har man skabt et rum for at tale om tortur, og det rum skal man ikke tage for givet.
”Det er meget positivt, at en stat som Jordan faktisk erkender, at tortur er et problem, man bør tale om, og at myndighederne på højeste niveau ønsker at samarbejde med lokale NGO’er om, hvorledes gamle dårlige adfærdsmønstre kan ændres,” fortæller Elna Søndergaard, senior juridiske rådgiver hos DIGNITY, der de seneste 2 år har arbejdet i Jordan.
Jordan er omgivet af stater, der bruger tortur. Blandt andet Israel, der som det eneste land i verden har lovliggjort tortur. Men også Syrien, Irak og Saudi Arabien, der alle har en veldokumenteret brug af tortur og ikke er meget for at tale åbent om det.
Karama-programmet
Erkendelsen kommer blandt andet som et led af the Karama programme, som Mizan Law, the National Centre for Human Rights og det jordanske justitsministerium søsatte i 2008 med teknisk støtte fra DIGNITY og økonomisk støtte fra det danske udenrigsministerium. Karama er arabisk for værdighed, og de jordanske partnere valgte bevidst dette ord som dækkende for programmet, der har som erklæret mål at bekæmpe brugen af tortur og anden uværdig og umenneskelig behandling i Jordan.
Jordan er ikke torturløst, men Elna Søndergaard har i høj grad oplevet, at viljen og mulighederne for at italesætte tortur i Jordan har flyttet sig i takt med programmets forskellige faser.
“Da Karama-projektet begyndte tilbage i 2008, krævede det en del ressourcer og dialog med myndighederne for at få dem til at række ud og invitere civilbefolkningen til at tale om torturbekæmpelse, men i dag ser vi faktisk, at de gør det i forskellige sammenhæng,” fortæller hun.
I forbindelse med projektet har Karama-partnerne og DIGNITY produceret en video, hvor den jordanske rigsadvokat, Dr. Akram og Departementschef i det jordanske justitsministerium, Dr. Ahmad Jamalieh, siger, at tortur skal bekæmpes. Den nævner Elna Søndergaard som et af de tydeligste beviser på, at der er sket en holdningsændring.
Stadige uenigheder
Selvom der nu er skabt en større åbenhed omkring torturspørgsmålet, så skal man se konferencer som førnævnte som et rum, hvor politiets og NGO’ers stadigt stridende meninger møder hinanden.
“Politiet fortæller stadig, at der kun er få isolerede sager om tortur, men så råber NGO’erne op, fordi de har helt andre tal, så folk er stadig uenige, men det, at man kan snakke åbent om det, er et stort plus,” fortæller Lubna Nasser, der er jordaner og DIGNITY’s repræsentant på kontoret i Jordan.
“Man har svært ved at tale om tortur, som du gør hjemme i Danmark. Det er en proces, og det kan være vanskeligt at snakke om, for når man taler om brugen af tortur, kritiserer man samtidig staten,” fortæller Lubna og understreger, at erkendelsen af at staten er villige til at gøre noget, er det vigtigste.
Den næste store udfordring bliver også at holde politiet ansvarlig, når tortur forekommer, påpeger Elna Søndergaard. I Jordan er der en særdomstol for politiet, som behandler alle klager over politiets adfærd og anklager om tortur og anden form for mishandling. Politidomstolen har endnu aldrig afsagt en dom i forhold til straffelovens torturbestemmelse.
Menneskerettigheder er et overskudsemne
Jordan befinder sig i en ustabil region, og i en sådan kontekst er der en risiko for, at statens sikkerhed prioriteres over menneskerettigheder. Derfor er perspektiverne i jordanernes kamp mod tortur også svære at forudse.
“Man bliver nødt til at forstå, at menneskerettigheder et eller andet sted er et emne, man taler om, når man har overskud. I Jordan lige nu, vil sikkerheden i landet altid være prioriteret over menneskerettighedsspørgsmål,” pointerer Lubna Nasser.
Den pointe blev understreget i december 2014, hvor myndighederne genindførte dødstraffen med det argumentet, at der var en stigende kriminalitet i landet.
Karama-programmet befinder sig i sin tredje fase, som slutter i marts 2016.