Ny dansk indsats mod hiv blandt bøsser i Afrika

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

AIDS-Fondet skal forebygge hiv i Uganda blandt mænd der har sex med mænd. Initiativet er støttet med 738.000 kr. af Det Obelske Familie Fond, som sidste år støttede et lignende projekt i Malawi.

Projektet i det langstrakte sydafrikanske land videreføres nu med penge fra Danida, skriver AIDS-fondet i en pressemeddelelse tirsdag

Hiv – virussen, der kan føre til aids i udbrud – og selve lidelsen, aids, er en alvorlig sundhedstrussel i store dele af Afrika.

I Uganda lever 1,4 millioner med sygdommen (7,2 procent af befolkningen) og sidste år slog aids 62.000 mennesker ihjel i den østafrikanske nation.

En af de grupper, der er hårdest ramt af sygdommen, er mænd der har sex med mænd (MSM), fordi de mangler helt grundlæggende forebyggelse, rådgivning og behandling af hiv.

Med et nyt projekt i Uganda skal AIDS-Fondet styrke lokale partnere til at foretage bedre hiv/aids arbejde overfor homoseksuelle mænd og ligeledes støtte en sundhedsklinik med særlig fokus på homoseksuelle og hiv.

Skjult hiv-epidemi

“Der eksisterer en skjult hiv-epidemi i mange udviklingslande blandt mænd, der har sex med mænd, fordi denne gruppe – på trods af meget høj risiko – sjældent har adgang til de nationale hiv/aids services. Lige nu mangler der ganske enkelt en fokuseret indsats”, siger Jakob Sloth Yigen Madsen, der leder AIDS-Fondets internationale projekter.

Pengene fra Den Obelske Familie Fond sikrer det næste års arbejde med at støtte lokale NGOer med undervisning og hjælp til det opsøgende arbejde i målgruppen og at drive et sundhedscenter, hvor homoseksuelle mænd kan få rådgivning, hiv-test, kondomer og glidecreme samt hiv-medicin.

“Projektet her skal være med til at bremse udbredelsen af hiv blandt mænd der har sex med mænd og styrke denne gruppes rettigheder”, fortæller Jakob Sloth Yigen Madsen, og lægger til:

“Det vil uden tvivl også forebygge hiv i den generelle befolkning, da mange beskytter sig mod kriminalisering af homoseksualitet ved at gifte sig med kvinder”.

Projektet i Uganda er en del af et større hiv-forebyggelsesprogram blandt homoseksuelle i u-lande, som AIDS-Fondet indledte i 2012.

Indtil videre har organisatinen etableret hiv-forebyggelsesprojekter målrettet denne gruppe i Nepal og Malawi og med pengene fra Det Obelske Familiefond udvides programmet nu også til Uganda.

Programmet satser på en tilgang, hvor initiativ, udførelse og ansvar ligger hos lokale kræfter.

Kirsten Madsen fra AIDS-Fondet tog således tirsdag af sted for at træne traditionelle ledere og sundhedspersonale i Malawi.

Her trænes unge mænd som informatører med grundlæggende viden om hiv/aids og kondombrug. De varetager så selv det opsøgende hiv/aids-arbejde blandt homoseksuelle i deres lokalsamfund.

Fakta

* Hiv-smittede: Udbredelsen af hiv-smitte hos homoseksuelle i lavindkomstlande er 13 gange højere end den generelle befolkning
* Adgang til hiv-test: Kun 1/3 af mænd der har sex med mænd er blevet hiv-testet de seneste 12 måneder
* Kriminalisering af homoseksualitet: Knap 80 lande kriminaliserer sex mellem mænd (især Ugandas tilfælde har været omtalt i medierne)
* Sex med kvinder: 60 pct. af de homoseksuelle mænd har også sex med kvinder
* Malawi: Her er 21,4 pt. af homoseksuelle mænd smittet med hiv, mod 12 pct. for befolkningen som helhed. Hele 95 pct. af disse mænd er ikke klar over deres status som hiv-ramte..

Yderligere oplysninger hos:
Ida Brix, AIDS-Fondet, e-mail: [email protected]
eller tlf. 26 28 65 53