Det jordanske Nationale Center for Menneskerettigheder har inviteret til pressemøde i anledningen af en ny rapport om forhold for indsatte i landets fængsler og detentionssteder.
Panelet, som på skift tager ordet, er flankeret af menneskerettighedsinstitutionens hvide flag og det hvid-grøn-sort-røde jordanske.
Det danske flag vajer nærmest også i luften ved de mange referencer til det nationale anti-tortur-program Karama, som er finansielt støttet af det danske udenrigsministerium under Dansk Arabisk Partnerskabsprogram.
Rapporten er skrevet af medlemmer fra det Nationale Monitorings Team (NMT) og opsummerer observationer fra teamets besøg i fængsler og detentionscentre. I den periode rapporten dækker, har teamet gennemført 39 besøg og skrevet 28 rapporter. Nogle rapporter dækker to besøg.
I rapporten indleder forfatterne med at sige, at de har oplevet fængselspersonalet som samarbejdende og at personalet på jordanske detentionssteder og i fængsler har en generel opmærksomhed på menneskerettigheder. Men rapporten peger også på, at der i nogle fængsler og detentionssteder er huller i opfyldelsen af menneskerettighedsstandarder og rettigheder:
Rapportens bemærkninger om forholdene
Bemærkningerne i rapporterne falder i fire temaer. Under hvert tema peger rapporten på problematiske forhold observeret ved besøg eller oplyst af de indsatte selv i form af indgivne klager:
- (Fysiske) omgivelser: Rapporten anfører f.eks., at nogle fængsler og detentionssteder har problemer med fugt og ikke nok ventilation. Rapporten noterer for andre steder forhold som mangel på drikkevand og varmt vand. Igen andre eksempler nævnt er utilstrækkelig opvarmning i vintermånederne eller manglende aircondition til at køle i de varme sommerdage.
- Indsattes rettigheder: Rapporten siger f.eks, at der på nogle dententionscentre og i nogle fængsler ikke er adskillelse af indsatte i forhold til grovheden af den begåede kriminalitet og dens karakter, såsom forbrydelse eller foreseelse.
- Rehabilitering: Rapporten bemærker f.eks., at der er en mangel på en klar strategi for rehabilitering i fængslerne og på detentionsstederne.
- Journaler og arkiveringssystemer: Et af de forhold rapporten bemærker, er, at Juwaided-fængslets afdeling for kvinder ikke har et ordentligt system til arkivering af journaler. Dermed er der en mangelfuld dokumentationen af de indsattes juridiske, sociale, sundhedsmæssige og økonomiske forhold.
DIGNITY støttede træninger
Dansk Arabisk Partnerskabsprogram.