Oplev sudanesisk hiphop-stjerne og fredskæmper på CPH:DOX

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Den sudanesiske musiker og fredskæmper Emmanuel Jal besøger Danmark til CPH:DOX, hvor du kan se filmen om ham og opleve ham live bagefter.

I 662 dage har den sudanesiske hiphop-stjerne Emmanuel Jal kun spist et måltid mad om dagen, selvom han sagtens kunne have råd til flere. Hans mission er at vise det gode eksempel og få andre med i sin kampagne ”Lose to Win” – man må miste noget for at vinde noget. Kampagnen er blevet så stor en succes, at den blandt andet har finansieret en skole i det fattigste Sudan.

Den anmelderroste film WAR CHILD handler om hans historie og bliver vist på dokumentarfilmfestivalen CPH:Dox. Efter filmen spiller Emmanuel Jal sudanesisk hiphop live i salen.

Begyndte som børnesoldat

Emmanuel Jal er i dag Sudans største internationale stjerne. Men sådan har det ikke altid været. Da han var lille, kæmpede han som børnesoldat i den forfærdelige borgerkrig. Det fortæller Folkekirkens Nødhjælps Sudan-ekspert, Nils Carstensen:

”Emmanuel Jals musik – og hele hans egen historie – illustrerer på fantastisk vis Sydsudans udvikling fra en flere årtier lang modbydelig borgerkrig – hvor Emmanuel og tusinder andre unge var børnesoldater – til i dag, hvor mange sydsudanesere håber på forsoning, fred og endegyldig uafhængighed fra århundreders vold og undertrykkelse fra det nordlige Sudan.”

Det rigtige tidspunkt

I januar 2011 udløber den igangværende fredsaftale mellem det nordlige og sydlige Sudan. Herefter skal en folkeafstemning i syden afgøre, om de to landsdele skal separeres. De fleste iagttagere venter, at perioden op til valget vil være præget af politiske og militære spændinger.
Derfor kommer Emmanuel Jals besøg i Danmark på et meget afgørende tidspunkt, mener Nils Carstensen:

”Det er vigtigt både at nyde Emmanuels musik, lade sig rive med af hans enestående historie – og så bruge besøget til at minde os selv om Sudan i landets absolutte skæbne-stund”.

Tilbage til barndommen

WAR CHILD er instrueret af den amerikanske instruktør Kamal Chrobog. I filmen tager Jal tilbage til sin landsby i Sudan, hvor han møder sin far for første gang, efter at han som 7-årig blev sendt væk og endte som én af tusinder såkaldte ”Lost Boys” – børnesoldater – i krigens rædsler.
Som 12-årig bliver Jal smuglet til Kenya af en britisk hjælpearbejder og får endelig mulighed for skolegang og en trykkere tilværelse.
Det er her, han grundlægger sin musikalske karriere og indleder kampen for fred i Sudan.

SE FILMEN
WAR CHILD vises på Grand Teatret fredag den 5. november kl. 21.30. Koncerten med Emmanuel Jal starter umiddelbart efter.
Hvis lysten til live-musik ikke er drevet over, giver Al Agami & Makadem med sit Kenyanske World Hip Hop Band en midnatskoncert på Huset i Magstræde, lige rundt om hjørnet fra Grand.