Indledningsvis konstaterer vi, at FN-året har fået marginal opmærksomhed og umiddelbart er den manglende bevågenhed på bæredygtig turisme forstålig, set i lyset af andre og større globale udfordringer. På den anden side er det bemærkelsesværdigt, at bæredygtig turisme ikke får mere opmærksomhed, når turismeindustrien går under prædikatet ”verdens største og hurtigst voksende økonomiske sektor”. Man kunne forvente øget fokus på bæredygtighed for derigennem at fremtidssikre turismen.
Hvorfor vækster turismen
Vi vender tilbage til vejen til bæredygtig turisme, men først lidt om nogle tendenser i de seneste års udvikling i turismen – en udvikling præget af vækst.
Den primære faktor for turismens vækst er at middelklassen vokser over hele verden. Denne gruppe efterspørger i høj grad rekreative aktiviteter og turisme er særdeles attraktivt for dem.
Turisme understøttes af rejseaktiviteter og er blevet lettere end nogensinde før. Det skyldes eksempelvis udbygning af turisme infrastrukturen.
Et tredje aspekt er, at den traditionelle, og tidligere altdominerende, Nord-baserede turisme er blevet suppleret med det, der kaldes Syd-Syd turisme og endda Syd-Nord turisme. Syd-baseret turisme, altså turister fra det globale syd, er stedvis i eksplosiv vækst. Især kineserne og i lidt mindre omfang inderne har fået smag for turismen og disse efterspørger i stadig højere at rejse udenlandsk.
Turisme er attraktiv
Turisme opfattes ofte som overvejende positivt, eksempelvis er den altdominerende opfattelse blandt turister, at turistaktiviteter er noget, der forbedre deres livskvaliteter. Ligeledes har turistindustrien mange steder svært ved at få armene ned over de voksende turistaktiviteter, som betyder boomende indtjeninger.
Mange stater, især i de globale syd, ser i stigende grad turisme som positivt og et centralt element i deres nationale udviklingsstrategier. Selvom hovedparten af de centrale turismeaktører ser positivt på turisme, så er der stadig flere historier om turisme-overload og andre problemer. Ligesom der er forskningsmæssig dokumentation for stadig flere negative implikationer af turisme-relateret aktiviteter, især for lokale samfund i det globale syd, mere om det senere.
Bæredygtighed er et vanskeligt projekt!
Kombinationen af på den ene side væksten i turisme og forventninger om mere turisme fremadrettet og på den anden side negative konsekvenser af turisme, råber på bæredygtig turisme-strategier, der både kan indløse turismens mulige udviklingspotentiale samtidig med elimineringen af turismens negative bivirkninger.
Derfor er FNs år for bæredygtig turisme og udvikling rigtig set, men intet tyder på at bæredygtig turisme har fået gennembrud i år eller at det er lige rundt om hjørnet.
Når bæredygtig turismes gennembrud lader vente på sig, så skyldes det mange faktorer, hvor især to faktorer er centrale for transformationer i en bæredygtig retning.
For det første, en klar konkretisering af hvad bæredygtig turisme helt præcist er. Et af de centrale paradokser er, at det er let at mobilisere og skabe opbakning til forestillingen om en bæredygtig udvikling.
Samtidig er det vanskeligt at skabe konsensus om hvad bæredygtig udvikling er. Udfordringerne omkring konkret afklaring af bæredygtighed er ikke kun problematisk i relation til implementering af bæredygtig turisme, men også en fundamental udfordring for FN’s store flagskibsprojekt om bæredygtig udvikling, hvor der med verdensmålene er skabt global opbakning om bæredygtighed.
Vi står med enighed om noget – bæredygtighed – uden at være enige om hvad det er.
Altså, der er opbakning til bæredygtig turisme, men implementering af bæredygtig turisme synes lige så fremkommelig som en afrikansk jordvej i regntiden. Når bæredygtighed er vanskeligt at arbejde med i praksis, så skyldes det at bæredygtighed kan måles ud fra forskellige parametre.
Oftest fokuseres på økonomisk bæredygtighed og i mindre omfang sociale, kulturelle, politisk og miljømæssig bæredygtighed. Selvom der fokuseres på et afgrænset antal parametre, så er der udfordringer i relation til eksempelvis monitorering, værdisætning, reguleringer eller på andre måder handle i overensstemmelse med bæredygtighedskriterierne.
Løsningerne på disse grundlæggende problemer forudsætter, mener vi, såvel lokalspecifikke og helhedsorienterede perspektiver på bæredygtighed, som betyder kendskab til lokale forhold.
Samtidig med at bæredygtighed ikke kun ses fra et kortsigtet økonomisk perspektiv, men meget bredere. Ingen let opgave.
En anden vigtig faktor i retning af bæredygtig turisme og udvikling, er involvering af turismens centrale aktører for derigennem at skabe f.eks. dialog, forventningsafstemning mellem interessenterne, der kan skabe fundamentet for transformation i retning af bæredygtighed.
I praksis er der store udfordringer med at etablere kontakter og videreføre blivende og velfungerende samarbejdsrelationer med og mellem turismens nøgleaktører, især i det globale syd, fordi aktørerne oftest er geografisk afsondret fra hinanden.
Derudover er der blandt aktørerne ofte forskellige perspektiver på turisme og ikke mindst hvad bæredygtig turisme er.
Trods turismens nøgleaktører sjældent koordinere eller på anden måde samarbejder, især i det globale syd, så er det vores opfattelse at der er særligt to dominerende fællestræk i turismesektoren: opportunisme og jubeloptimisme i forhold til turisme.
Begge disse faktorer vanskeliggør en udvikling i retning af bæredygtig turisme, fordi aktørerne primært fokuserer på de positive aspekter af turisme – primært de økonomiske gevinster ved turismen. Eksempelvis fokuserer staterne i det globale syd på indtægtssiden og sjældent på omkostninger, fordi turismen bringer indtægter af udenlandsk valuta, som oftest er en akut mangelvare og nødvendigt for statskasserne. Staternes omkostningerne ved turismen er derimod mere uigennemskuelige.
Tilsvarende har turistindustrien også dollartegn i øjnene i forbindelse med turisme og ikke mindst forventninger om mere turisme. Mens hovedparten af turisterne fokuserer på her-og-nu oplevelser.
Elementer i en bæredygtig turisme med udviklingspotentiale i Afrika
Selvom såvel jubeloptimismen om turisme som bæredygtighedens udefinerbarhed er lammende og dermed kan ses som en ”killer” i forhold til iværksættelse af bæredygtig turisme, kaster vi os alligevel ud i at fremkomme med refleksioner og nogle bud på en mere bæredygtig turisme i Afrika.
Når vi fokusere på Afrika, så skyldes det særlige omstændigheder der gør det attraktivt at fokusere på kontinentet.
Hvorfor Afrika?
Afrika er et oplagt valg, og i det følgende fokuserer vi på tre aspekter: Begrænset afrikansk turisme, øget efterspørgsel på turisme i Afrika og endelig erfaringer fra turisme andre steder kan bruges i Afrika.
Det afrikanske kontinent, især syd for Sahara, er stadigvæk turismemæssigt uopdyrket land og med et enormt uudnyttet potentiale, faktisk rammer kun omkring 5 procent af den globale turisme Afrika.
Når potentialet i Afrika er stort, så hænger det sammen med voksende og stadig mere diversificeret efterspørgsel på turisme-aktiviteter i Afrika. Derfor ser vi vækstpotentialet især indenfor to områder.
For det første, i den traditionelle Nord-Syd turisme, hvor eksempelvis safariturismen mange steder i det østlige og sydlige Afrika, er under stadig udvikling, samtidig med at denne turist-type efterspørger stadig nye og uopdyrket destinationer.
Tankevækkende er det, at trods den voksende afropessimisme i det globale nord, så præsenteres Afrika af turistindustrien som paradisisk og smukt, med enestående og uberørt natur, der bebos af autentiske, farvestrålende og spændende mennesker. Markedsføringen virker tiltrækkende for stadig flere Nord-turister.
Syd-Syd turister er en anden turist-type i vækst. Denne kategori rummer både turister fra det globale syd, i og udenfor Afrika.
I denne sammenhæng skal det fremhæves at Syd-Syd turisme vækster stærkere end Nord-Syd turismen. Den asiatiske turisme er i eksplosiv udvikling, men Afrika er stadigvæk meget eksotisk for hovedparten af de asiatiske turister.
Derimod vækster den inter- og intraafrikanske turisme helt vildt, primært urban-baseret turister, selvom fænomenet er nyt og omfanget af denne turisme stadigvæk er begrænset. De afrikanske turister er anderledes end Nord-Syd turister, de er frem for alt ikke så følsomme overfor politiske kriser, terror, sygdomsudbud etc, som skræmmer Nord-turisterne.
Vi ser et kæmpe og ikke mindst voksende potentiale for turisme, der udspringer fra de afrikanske urbane middelklasser. Samtidig med et behov for iværksættelse af målrettede indsatser for denne gruppe med henblik på bæredygtighedsinitiativer.
Turismens effekter og udviklingspotentiale
Når vi zoomer ind på erfaringer omkring effekter og udviklingspotentiale af turisme i afrikanske kontekster, så er der mange dårlige erfaringer og den akademiske litteratur er sprængfyldt med historier om turismens ubæredygtighed med mangfoldige negative effekter i Afrika, både før og nu.
Umiddelbart er der paralleller til den klassiske resurse-forbandelsen, hvor afrikanske lokaliteter, rige på værdifulde mineraler, såsom guld, diamanter og andre typer af naturresurser forringer levevilkårene for lokale samfund trods forventningen om det modsatte. Stedvis ses samme tendenser relateret til turisme i det rurale Afrika.
På trods af de mange dårlige erfaringer fra Afrika og andre steder i det globale syd, så oplever vi en massiv afrikansk interesse for turisme, især koblet til forventninger om økonomiske gevinster.
Forventningerne i Afrika er ikke kun, som allerede nævnt, hos staterne, turistindustrien og turister, den præger også lokalsamfund, især blandt økonomisk marginaliserede unge i rurale områder oplever vi stedvis en nærmest gold-rush-stemning relateret til turisme.
Derfor vil vi i det følgende fokusere på netop lokale afrikanske aspekter relateret til turisme, både for at redegøre for nogle af de lokale problemstillinger, som vi finder vigtige til såvel forståelse af turismen lokalt, som kendskab til lokale forhold er en forudsætning for bæredygtig turisme med udviklingsmuligheder for afrikanerne.
Særligt tydligt er den lokale interesse for den form for turisme, der går under betegnelsen økoturisme, hvor turister efterspørger aktiviteter i forbindelse med naturreservater.
Økoturismen er i kraftig vækst i Afrika og er særdeles interessant i et bredere bæredygtighedsperspektiv, fordi der udover de klassiske økonomiske aspekter også har interessante miljøperspektiver.
Økoturismen betragtes af nogen som potentielt at kunne skabe win-win-situationer lokalt i Afrika, fordi den kan skabe udviklingsmuligheder for fattige, der lever nær naturreservater og samtidig bidrage til beskyttelse af naturen.
Tankegodset er bygget på forestillingen om at økoturismen og de mulige økonomiske benefits vil betyde at lokale samfund får økonomiske incitamenter til at kæmpe for beskytte naturområder.
Tankevækkende, for det første, fordi turismen betyder at naturreservater ses som værende en gevinst lokalt, fordi naturreservater som oftest blev etableret i kolonitiden med den dobbelte målsætning om at beskytte naturen mod de lokale og til glæde for kolonitidens tidligste turister, storvildtjægerne og deres udnyttelse af naturen.
For det andet, fordi fredning af naturen i Afrika, mange steder har været fattigdomsfremmende lokalt, fordi naturfredninger har berøvet lokalsamfund deres muligheder for udnyttelse af naturen.
For det tredje fordi lokale samfund, som tidligere blev anset som trusler mod naturen og biodiversiteten, nu i forbindelse med økoturismen kan ses som beskyttere af naturen.
Når nutidens rurale afrikanske unge tiltrækkes af økoturismen, så skyldes det primært to forhold der hænger tæt sammen.
For det første jobs og dermed økonomiske muligheder i forbindelse med turismen. I rurale områder, der er alle måder er marginaliserede, giver turismen muligheder og har derfor enorm tiltrækningskraft. Vi ser i de rurale turistområder f.eks. mange entreprenante unge, der tilbyder serviceydelser til turister, langt udover de traditionelle perlekæder og stammedans.
En anden tiltrækningsfaktor for de unge afrikanere er ønsket om at blive koblet op på en globalisering med mulighed for enten at supplere eller fravælge den traditionelle livsform på landet, som mange unge, især mænd, ser som uattraktivt.
Herved bliver turismen set som afsæt til et bedre liv. Trods ovenstående aspekter, så oplever vi lokale samfund i Afrika som meget heterogene, så omkostninger og gevinster ved turismen opfattes, og ikke mindst fordeles, meget forskelligt. I forbindelse med økoturisme er der voksende udfordringer for lokale samfund, fordi de lever i eller op til områder med vilde dyr som kan være løver, elefanter m.m., som turister gerne vil opleve, men som kan gør rurale afrikaneres liv vanskeligere.
Udover at der i rurale samfund er massiv interesse for turismen, så ser vi også at urbane økonomiske eliter i stigende omfang investerer i den rurale turismeinfrastruktur, som f.eks. hoteller, fordi det opfattes som lukrative investeringsobjekter med gode afkastningsmuligheder i lighed med tilsvarende investeringer i de afrikanske urbane metropoler, hvor der også opleves en eksplosiv vækst i efterspørgsel på hotelovernatninger.
Regulering af turisme er en forudsætning
Turismen i Afrika har indlysende gevinster og omkostninger, men regulering er en af de centrale forudsætninger for en bæredygtig turisme, der både skaber grundlag for en langtidsholdbar turisme og udviklingsmuligheder for Afrika og afrikanerne.
Ofte er der meget begrænset regulering af turismen i Afrika og det betyder, at det næsten udelukkende er markedet og specifikt markedskræfterne, der regulerer turismen.
Det betyder, at de stærke aktører gevinstoptimere, ofte ud fra egne kortsigtede interesser, hvilket sjældent er et godt fundament for en bæredygtig udvikling.
Markedet er centralt for turismen og markedsaktører er stærke og vigtige aktører i den afrikanske turisme, hvorimod stater og civilsamfundsorganisationer er vigtige, men ofte er svage aktører.
Derfor vil det være naivt at tro, at eksempelvis afrikanske stater vil være i stand til effektivt at regulerer turistindustrien, selvom eksempelvis Seychellerne har vist vejen med statslig regulering af turismen.
Der kan også trækkes på erfaringerne fra gorilla-turisme i Uganda og Rwanda, ligesom der er spændende erfaringer at hente fra Sydafrika og Madagaskar. For ikke at glemme særdeles interessant initiativer i forbindelse med tiger-turismen i Indien.
Selvom stater har vist vejen med regulering af turismen, så vil et betydende skridt i en mere bæredygtig retning, være at skabe international enighed om og efterfølgende implementering af standarder.
Det kunne eksempelvis være beskatningsstrukturer, arbejdsforhold, miljøproblemstillinger mm, som kunne bidrage til skabe bedre fundament, for både lokale samfund, myndigheder og klare rammer for turistindustrien.
International og national regulering, er ofte fraværende i Afrika, trods ovenstående gode eksempler, så derfor vil den hurtigste og i mange tilfælde mest effektive regulering af bæredygtig turisme med udviklingsmuligheder foregå lokalt. En måde er at styrke lokale samfund, og især lokale institutioner, så de kan stille krav, forhandle og lave aftaler med turistoperatørerne. Hvis det skal lykkes så vil det kræve bistand og her er en enestående mulighed for NGOer, nationale såvel som internationale, for at spille en konstruktiv rolle.
Afrunding
Vejen til bæredygtig turisme er lang og vanskelig. I Afrika er der store forventning eller måske mere præcist forhåbning til turismen som mulighed, og ikke mindst afsæt for et bedre liv, især for fattige på lande.
Skal forhåbningerne indfries, så kræves der en stor og målrettet indsats, som ikke bare opnås i forbindelse med et ”bæredygtig turisme”-år, men det kan bidrage med øget fokus, som gerne skal opfølges af handlinger. FN har en central rolle i forhold til at konkretiserer og ikke mindst operationalisere hvad bæredygtig udvikling er ikke kun relateret til turisme, men lad os gerne starte her…
Stig Jensen er lektor og Jacob Worsøe er ph.d.-stipendiat ved Center for Afrikastudier, Københavns Universitet.
