Pakistans “Storm på Kongressen”: Fængslet, men populær premierminister sår stadig splid

Søren Steensig

5. januar 2024

Læsetid: 5 min

Én mand var den ubestridte hovedperson i historien om Pakistans 2023, og han bliver det højst sandsynligt også i 2024. Selvom han blev afsat som premierminister tilbage i 2022, er Imran Khan fortsat en torn i øjet på det sydasiatiske lands etablerede eliter.

Efter flere år med politisk uro, vold og store demonstrationer kom det den 9. maj 2023 til en foreløbig kulmination. Inde i Højesteretten i Islamabad pågreb kampklædte tropper fra den paramilitære organisation The Rangers det tidligere cricket-ikon, der var premierminister fra 2018 til 2022.

Efter et mistillidsvotum kostede Khan landets højeste embede, rejste han rundt for at opildne en folkestemning mod den nye regering under Shehbaz Sharif, der nød støtte fra militærets magtfulde generaler. Ved flere lejligheder lykkedes det Khan at få tusindvis af pakistanere på gaden for at vise deres opbakning til hans parti Pakistan Tehreek-e-Insaf (PTI) – og ikke mindst deres utilfredshed med landets dårlige økonomi og magthavernes korruption.

Samtidig havde den nye regering åbnet for efterforskning i intet mindre end 150 sager mod Imran Khan, mange af dem for korruption, svindel og embedsmisbrug. Anklagen, der førte til anholdelse 9. maj gik på, at Khan angiveligt skulle have hjulpet forretningsmanden Malik Riaz med at hvidvaske et millionbeløb, som var blevet tilbagebetalt til den pakistanske regering, efter briterne havde konfiskeret dem.

Khans anholdelse var dog kun starten på “en af de mest skelsættende begivenheder i nyere pakistansk politik”, lyder det fra den amerikansk-pakistanske historiker Ayesha Jalal.

Vrede Khan-støtter angreb Pakistans mægtigste institutioner

Jalal er professor i sydasiatiske studier ved Tufts University i USA, har vundet det prestigefyldte MacArthur-legat og er prisbelønnet forfatter til flere bøger om islam og Pakistan.

“Den bedste sammenligning, jeg kan komme på, for begivenhederne den 9. maj i Pakistan er Stormen på Kongressen i Washington,” fortæller den erfarne akademiker til Globalnyt.

Samme dag som nyheden om Khans arrestation spredte sig, udbrød store demonstrationer på tværs af landet. Flere steder eskalerede utilfredsheden og udmøntede sig i hærværk og angreb på statslige institutioner som landets militære hovedkvarter i Rawalpindi, Radio Pakistans studier i Peshawar samt statuer og mindesmærker for militærfolk og politibetjente.

I Lahore smadrede en rasende folkemængde en højtrangerende generals residens, der tidligere havde huset landsfaderen Mohammed Ali Jinnah. Otte mennesker mistede livet i optøjerne.

“Det er uden fortilfælde i Pakistans historie,” understreger Ayesha Jalal.

Regeringen og særligt militæret slog efterfølgende hårdt ned på ethvert anløb til nye demonstrationer. Tusinder blev arresteret, heriblandt kvinder og børn.

Khan selv tog afstand fra volden og skød skylden på militæret og regeringen, der ifølge den 71-årige politiker havde plantet agenter i folkemængden, der skulle opildne demonstranterne.

11. maj fandt Højesteretten, at Khans anholdelse var ulovlig, og han blev løsladt på kaution. Men få måneder senere sad han igen bag tremmer.

Skæbnesvangert valg til februar

Mens dønningerne fra den 9. maj så småt lagde sig, fortsatte kavalkaden af efterforskninger mod Imran Khan. Den 5. august blev han igen arresteret, denne gang på tiltalen om at han i sin tid som premierminister skulle have videresolgt gaver, han modtog i embedsmedfør. Og denne gang slap han ikke ud så let.

Læs også: Fra Londons dyre natklubber til en fængselscelle i Islamabad – hvordan kunne det gå så galt for Imran Khan?

Khan sidder stadig bag lås og slå, og det gør han formentlig også til februar, når pakistanerne går til stemmeurnerne i et forsinket parlamentsvalg. Oprindeligt skulle det være afholdt inden oktober 2023, men det blev udskudt, da regeringen offentliggjorde resultaterne af en ny folkeoptælling, der nødvendiggjorde optegningen af nye valgdistrikter.

Anklagen om embedsmisbrug betyder, at Khan er suspenderet fra at indtage offentlige embeder. Han har ad flere omgange forsøgt at stille op til det nært forestående valg alligevel, men alle gange er hans appeller blevet affejet af det juridiske system. Andre profiler fra Khans PTI-parti er også blevet anholdt eller på anden vis diskvalificeret fra at stille op til valget.

“Imran Khan ligger, som han har redt,” lyder dommen fra Ayesha Jalal.

“Militæret var arkitekterne bag hans politiske kometkarriere, men han gik for vidt under sin tid som premierminister og tabte deres tillid. Det betaler han prisen for nu.”

Alligevel er Khan stadig rasende populær blandt pakistanerne, i hvert fald ifølge den seneste meningsmåling, der er et halvt år gammel. Her var 60 procent af de adspurgte pakistanere positivt stemt over for den afsatte premierminister. Hans nærmeste rivaler scorede 24 procentpoint mindre på samme spørgsmål.

Khan har igennem hele sin politiske karriere positioneret sig som de jævne pakistaneres, særligt de fattiges, beskytter. Karrieren startede i 90’erne, og allerede dengang tordnede han mod korruption, ligesom han inden sin valgsejr i 2018 lovede at “udrydde korruption i løbet af 90 dage”.

Sådan gik det ikke, påpeger Ayesha Jalal tørt. Alligevel ser store dele af Pakistans befolkning stadig Imran Khan som deres bedste håb for økonomiske livsvilkår. Det sydasiatiske land er blevet hårdt ramt af de økonomiske konsekvenser af corona-pandemien og høj inflation. Omkring 40 procent af befolkningen lever ifølge Verdensbanken i fattigdom.

Nu får den tilsyneladende mest populære kandidat efter alt at dømme ikke lov at stille op til valget. Khan har hele tiden fastholdt, at anklagerne mod ham er politisk motiverede netop med det formål at holde hans navn væk fra stemmesedlerne. Der er dermed lagt op til en sprængfarlig folkeafstemning i starten af februar.

Business as usual betød mere brænde til bålet i Pakistan

Valgaftenens spænding er heller ikke blevet mindre af, at endnu en tidligere premierminister, Nawaz Sharif, der er storebror til den nuværende premierminister, efter fire års eksil er vendt tilbage og stiller op til valget. Regeringens kritikere frygter, at valget bliver alt andet end frit og fair. De er højlydt mistænksomme over for behovet for nye valgdistrikter, der pludselig skulle optegnes, da valget egentlig burde være afviklet.

Ayesha Jalal finder det ikke sandsynligt, at utilfredsheden med Khans diskvalifikation og valgaktens forløb vil føre til en mere voldsom kulmination på den politiske infight end optøjerne den 9. maj.

Politisk stabilitet er eneste vej ud af krisen for Pakistan

Ayesha Jalal, professor, Tufts University

“Militæret og de etablerede magteliter orkestrerer stadig Pakistans politik. Det gjorde de før Imran Khan, det gjorde de under Imran Khan, og det gør de også nu,” forklarer Jalal. “På den måde er det business as usual, selvom Khan er meget populær, og nok også mere populær end andre ledere, militæret har ført til tops og siden afsat.”

Hvor voldsomme valgets efterdønninger bliver, afhænger ifølge Ayesha Jalal af, hvor stærkt miltærets greb om befolkningen er. Og den hårdhændede reaktion på optøjerne 9. maj viser ifølge historikeren, at militærets magt stadig er for stærk til at kunne udfordres.

“Selvom optøjerne den 9. maj var skelsættende, tror jeg alligevel ikke, 2023 vil blive husket for at indvarsle et egentligt nybrud i Pakistan,” siger Ayesha Jalal.

“Det mest bemærkelsesværdige sidste år var, hvordan de politiske spændinger i samspil med det økonomiske pres på befolkningen yderligere forværrede situationen i Pakistan.”

Hun håber, men tror ikke særligt meget på, at valget trods alt kan sørge for en politisk konsensus, hvor de rivaliserende grupper arbejder sammen om at løse Pakistans økonomiske krise.

“Politisk stabilitet er eneste vej ud af krisen for Pakistan, ellers vil spændingerne i befolkningen kun blive værre,” lyder det fra Jalal.