Pind til uafhængighedsfest i Afrika

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Udviklingsminister Søren Pind (V) besøger Uganda og Sydsudan fra mandag d. 4. juli til søndag d. 10. juli, fremgår det af en pressemelding fra udenrigsministeriet fredag

Turens højdepunkt er ministerens deltagelse i fejringen af Sydsudans selvstændighed i Juba d. 9. juli, når Afrikas nyeste nation ser dagens lys.

Han skal tillige besøge det tidligere konfliktplagede Gulu i det nordlige Uganda og drøfte dagsordenen for vækst og udvikling i Uganda.

I Gulu skal Søren Pind bl.a. bese danske projekter, der konkret hjælper med at genetablere adgangsveje til markeder og skoler for at styrke økonomien i det fattige område.

I Ugandas hovedstad, Kampala, skal ministeren føre politiske samtaler med både regeringen og oppositionen bl.a. om den meget omtalte diskrimination af seksuelle minoriteter.

Ministeren skal også se på, hvordan udviklingssamarbejdet kan skabe resultater ved at styrke den private sektor og fremme vækst og beskæftigelse inden for f.eks. dyrkning af kaffe.

I Sydsudan får Søren Pind “mulighed for at se, hvordan den danske indsats har bidraget til den positive udvikling” i den nye nation og møde danske NGO’er, som bidrager til genopbygningen i marken.

Udviklingsministeren besøger bl.a. ”Danish Demining Group’s” aktiviteter med at fjerne ammunition fra landjorden, så folk kan færdes i sikkerhed. Desuden møder han kvindegrupper, journalister og lokale embedsmænd.

Ligesom han som nævnt deltager i festligholdelsen af landets selvstændighed på uafhængighedsdagen.

Se også om den internationale bistand til den nye nation på
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/16-06-11/verdensbanken-har-saerfond-klar-med-375-mio-kr-til

OM SYDSUDAN

Verden får et nyt land den 9. juli, når det kristne og animistiske Sydsudan bliver frit og uafhængigt og løsriver sig fra resten af det helt overvejende muslimske Sudan.

Efter et halvt århundrede med en meget bitter og voldelig konflikt bliver Juba hovedstaden i et selvstændigt land, hvor befolkningen får mulighed for at forme deres egen fremtid.

Vejen til selvstændighed blev banet gennem en bred fredsaftale, som blev indgået i 2005 mellem de stridende parter, dvs centralregeringen i Khartoum og oprørerne i syd. Aftalen blev bekræftet med et overvældende flertal ved en folkeafstemning i januar, som ledte til uafhængigheden.

Frihed og fred er aldrig garanteret, men forudsætter godt naboskab. Optakten til den 9. juli har desværre vist sig at være vanskelig. Fra dansk side er man bekymret over de voldelige episoder i grænseområderne Abeiy og Sydkordofan. Sammen med det internationale samfund og landene i regionerne gøres der lige nu en stor indsats for at hindre yderligere blodsudgydelser.

Danmark har gennem mange år ydet en betydelig indsats i Sydsudan, hedder det.

Konflikten i Sudan har haft betydelige regionale konsekvenser. Hundredetusinde flygtninge er bosat i nabolandene. Mange er nu ved at vende hjem til landsbyerne og gået i gang med at dyrke deres marker. Konflikter lurer her. Mange hjemvendte opdager, at andre har bosat sig på deres jorde i deres fravær.

OM UGANDA

Gulu i Norduganda er heller ikke gået ram forbi. I adskillige år blev området terroriseret af Joseph Konys ekstremt brutale ”Herrens Modstandshær” (LRA), der drev 1,8 millioner i flygtningelejre i deres eget land. Siden en fredsaftale i 2006 er LRA imidlertid ikke længere en aktør i Uganda, hvilket har givet folk mulighed for at vende tilbage til deres landsbyer og genopbygge landet.

Uganda har haft succes med at reducere fattigdommen de sidste 2 årtier takket være en pæn økonomisk vækst. Landet står dog over for betydelige udfordringer bl.a. med de meget store ungdomsårgange, der kommer ud på arbejdsmarkedet og efterspørger jobs.

Politisk har landet også udfordringer efter folkelige protester i foråret mod stigende priser på fødevarer og brændstof. Endelig er der behov for at styrke den offentlige forvaltning af statsbudgettet for at bekæmpe den udbredte korruption.

Yderligere oplysninger hos:
Journalist Janina Graae, tlf. 33 92 02 51
og e-mail: [email protected]