Præsidentvalget i Mali: Nu med kvinder

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Ifølge Kvindernes U-landsudvalg (KULU) var sidste måneds præsidentvalg i Mali kendetegnet ved et usædvanligt stort opbud af kvinder ved valgstederne. Det tyder på, at statens og civilsamfundets samlede bestræbelser har båret frugt.

Da Ibrahim Keita vandt det maliske præsidentvalg midt i august, var det ikke mindst kvinderne, der gjorde brug af valgsedlen. Det rapporterer Mama Koité Doumbia, leder af KULUs lokale samarbejdspartner FEMNET-Mali:
”Vi glæder os over den rolle, som kvinderne har spillet ved dette præsidentvalg. De har deltaget aktivt i valgaktiviteterne. Denne mobilisering er et resultat af kvindernes samlede indsats, hvad enten det drejer sig om kvindeforeningerne eller andre NGOer, har de kastet sig ud i det”.

Valgkaravane

Og netop NGOerne har gjort sig store bestræbelser for at motivere kvinderne til at benytte deres valgret. Blandt initiativerne har været en FN-støttet ‘valgkaravane’, som FEMNET-Mali og andre kvinde-organisationer har kørt landet tyndt i, for at informere kvinder om det forestående valg. Formålet har dels været at overbevise kvinderne om, at deres deltagelse er vigtig, dels at oplyse om, hvordan valghandlingen rent faktisk foregår – noget, som mange kvinder ikke har nogen erfaring med.

Kommission for kvindelig deltagelse

Også Malis regering har gjort en aktiv indsats for at inddrage kvinderne i den demokratiske proces. I maj blev der nedsat en kommission med dette formål, som ikke blot har støttet initiativer som valgkaravanen, men også har forsøgt at undersøge nærmere, hvorfor kvinder ofte holder sig væk, når der er valg. Desuden har kommissionen arbejdet på at forbedre de kvindelige kandidaters placering på opstillingslisten – både i det overståede præsidentvalg, og i forhold til næste års regionsvalg.