Rekordstor elfenbensfangst

Forfatter billede

Kenyanske toldere beslaglagde onsdag 600 stykker elfenben i havnebyen Mombassa. Det er den største fangst på kenyansk jord nogensinde skriver BBC. De mange stykker elfenben havde en samlet værdi på cirka en million dollars og var på vej mod Indonesien.

Godt 250 elefanter har måttet lade livet for at levere elfenben til de smuglere, der onsdag forsøgte at smugle intet mindre end to ton elfenben ud af Kenyas største havneby Mombassa. Sådan lyder vurderingen fra de kenyanske myndigheder, der onsdag kunne offentliggøre fundet af den rekordstore mængde elfenben, der havde en samlet værdi af godt en million dollars. Det skriver BBC.com.

De mange elfenben kom fra Tanzania og var på vej mod Indonesien, og sagen kommer blot godt en uge efter, at det kom frem, at en elefantfamilie bestående af 11 elefanter var blevet skudt af kenyanske krybskytter.

Især fra kinesisk side har der i de senere år været en stigende efterspørgsel efter elfenben, som kineserne bruger til udsmykninger.