Morten Ranum, U-landsnyt.dk, skriver fra Kenya
Landevejen fra Nairobi mod vest til Nakuru er regnet som verdens fjerde farligste. Påske-weekenden bød på flere alvorlige ulykker med totalt smadrede biler og mange døde. Diskussionen raser med beskyldinger om dårlige og for smalle veje, men måske ligger problemet et andet sted…
Jeg er på vej til Eldoret i det vestlige Kenya. Vejen dertil går via Nakuru. De foregående dage har der været adskillige artikler i aviser om grimme uheld på strækningen mellem Nairobi-Nakuru, så måske burde jeg være nervøs, da jeg mandag sætter mig ind i bussen.
Det er jeg ikke. Jeg har kørt så meget rundt, og der er aldrig sket mig noget, så jeg tror, at jeg er som en anden Jesus, der kan gå vandet. At tro man er urørlig og usårlig er nok det farligste man kan gøre.
3-sporet landevej
Godt ude af Nairobi indser jeg problemet. Det er ikke vejens tilstand. Den er fuldstændig jævn og nyasfalteret.
Mange steder er der 3 spor, i alt, ikke i hver retning. Et spor i hver retning, og et fælles over-halingsspor.
Samme vejforløb, som der engang var på strækningen Ringsted-Sorø. Lige indtil man fandt ud af at det gav mange uheld, fordi det fælles overhalingsspor skabte forvirring om, hvem der havde ret til at benytte det hvornår.
De omtalte uheld mellem Nairobi og Nakuru sker ofte som sammensted mellem busser, når de i pressede situationer tager chancen og overhaler i det midterste spor. Derfor kunne en løsning være at lave et fjerde spor, 2 i hver retning eller ganske enkelt ét i hver retning.
Nu er det nok ikke klogt direkte at sammenligne trafik i Danmark og Kenya.
I Danmark har vi en ret detaljeret færdselslovgivning, som alle i meget stor udstrækning respekterer og følger, men i Kenya gennemføres størstedelen af al trafik via forhandling uden større hensyntagen til regler. Derfor giver hverken trafiklys eller spærrelinjer megen mening.
Chaufføren i bussen, jeg kører med, er et godt eksempel. Han overhaler henover fuldt optrukne spærrelinjer og i de modkørendes vognbane, selv om der er et fælles overhalingsspor. Ligesom han glad og fro overhaler med kort afstand til modkørende.
Natkørsel forbudt
For ganske nylig nedlagde regeringen i Kenya forbud mod buskørsel om natten. Det betyder at der lige nu kun kører busser på kryds og tværs af landet i dagslys.
Det skete som reaktion på en stribe alvorlige ulykker tidligere på året, som alle omfattende busser og matatuer (minibusser), som udgør langt størstedelen af den offentlige trafik i Kenya.
Trafik-adfærd
I bussen falder jeg i snak med en ældre ugandisk mand, som sidder på sædet på den anden side af midtergangen sammen med sin kone.
Han smiler venligt med et skødesløst skuldertræk, da jeg nævner diskussionen i medierne af vejens tilstand. Meget langsomt og stilfærdigt formulerer han sit synspunkt.
Han har sammen med sin baskisk-fødte kone boet på fire kontinenter gennem de sidste 40 år. De virker begge to som om de har oplevet lidt af hvert.
Han er nået til sin pointe, og han konsterer tørt, at der jo åbenlyst ikke er noget galt med vejen, mens han nikker ud gennem forruden af bussen.
”…men her i Kenya kører vi ikke særligt sikkert”, konkluderer han, og han fortsætter: ”Det er ikke værre end så mange andre steder, vi har boet, men et ekstra spor vil ikke løse problemet”.
Jeg fisker straks efter hans svar på problemerne.
Han kigger mig i øjnene med et selvindlysende udtryk i ansigtet, hvorefter han han flytter øjnene ud på kørebanen på en måde, så jeg må lade min opmærksom følge hans øjne.
Og han har ret, svaret ligger lige dér. Ikke vejen, men chauffører af alle slags og deres hensynsløse adfærd.
Det er meget ærgerligt, at en trafik baseret på gensidig forhandling med få færdselsregeler udvikler sig til almindelig magtkamp om den stærkeste ret.
