Så gik Mubarak

Forfatter billede

Hosni Mubarak trækker sig som Egyptens præsident, rapporterede internationale nyhedsmedier samstemmende fredag.

Den egyptiske vicepræsidents meddelelse har vakt vild jubel blandt oppositionsdemonstranterne på Tahrirpladsen i Kairo. De har i flere uger protesteret mod Mubarak og hans 30 år lange styre.

Den udskældte præsident har overgivet kontrollen over landet til militæret.

“Under de meget vanskelige forhold, Egypten gennemlever, har præsident Hosni Mubarak besluttet at trække sig fra præsidentposten og har givet militærets ledelse til opgave at administrere landet”, meddeler vicepræsident Omar Suleiman.

Militæret vil så hurtigt som muligt indføre de reformer, der er nødvendige for at skabe en demokratisk valgt regering, siger en militær talsmand, der roste Mubarak for sit arbejde for nationen.

Militærrådet skal ledes af forsvarsminister Mohamed Hussein Tantawi og ventes at suspendere regeringen og begge parlamentets kamre.

Udenrigsminister Lene Espersen (K) udtaler i anledning af præsident Mubaraks tilbagetræden:

– Jeg synes, det er en rigtig beslutning. Mubarak har blandt demonstranterne været symbolet på årtiers undertrykkelse. De har ikke haft tiltro til, at de ønskede reformer af det egyptiske samfund ville ske med Mubarak ved magten.

– Vi må nu fastholde presset for, at det bliver begyndelsen på en reel proces, der kan lede til frie og fair valg, og til de politiske, sociale og økonomiske reformer, som er lovet. Det er en proces, der skal indledes nu og her, men som vil tage tid. Demokrati og grundlæggende reformer kan ikke komme fra den ene dag til den anden. Men der er behov for, at der bliver en klar tidsplan for overgangen.

– Og den nye ledelse må nu række ud til demonstranterne og oppositionen og sikre, at deres stemmer bliver hørt i det reformarbejde, der forestår.

– Kun på den vis vil reformprocessen opnå den legitimitet, der er så afgørende. Målet må være et så bredt sammensat regering i Egypten som muligt.

– Egypten står overfor en ny tid med nye muligheder og udfordringer, men også overfor en periode, der vil være præget af usikkerhed. Der vil være behov for forsoning mellem Mubarak-støtter og –modstandere, og myndighederne må være med til bedst muligt at sikre, at nye voldshandlinger undgås.

– Vi skal naturligvis fra det internationale samfunds side være med til at støtte overgangen mod demokrati og gennemførelsen af de nødvendige reformer, slutter udenrigsminsteren.