Særudstilling markerer Blixen i Afrika

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

I 2013 er det 100 år siden Karen Blixen rejste til Afrika, og en ny udgivelse af hendes afrika-breve ser dagens lys. Begge dele markerer Blixen-museet i denne uge med ny særudstilling.

Særudstillingen Din Tanne – nye breve fra Afrika består af et udvalg af Karen Blixens originale breve men også nyligt fundne breve til Karen Blixen fra blandt andre Denys Finch Hatton og Bror Blixen. Det skriver Karen Blixen-museet i en pressemeddelelse.

Endvidere vises en række ikke tidligere viste objekter som f.eks. Karen Blixens originale rejsekuffert .

De nye breve, der udgives nu, giver et mindre mondænt billede af Afrika-tiden præget af hårdt arbejde men også stor kærlighed til Afrika og viser, hvordan konturen af et kommende forfatterskab tager form.

“Jeg tror, man må opleve noget, førend man kan samle sin personlighed i nogen slags Kunst.” Sådan skriver Karen Blixen til sin moder Ingeborg Dinesen i 1917.

Selvom Karen Blixen allerede som ung skriver og får publiceret digte og fortællinger i væsentlige tidsskrifter, så er tiden i Afrika, det stof, hun for alvor skaber sine historier ud af. Brevene bliver samtidig det laboratorium, hvori hun kunne øve sig og eksperimentere.

Tid & Sted
KAREN BLIXEN MUSEET
Rungsted Strandvej 111
2960 Rungsted Kyst
15. juni til 20. oktober 2013.
kl. 10-17 tirsdag til søndag.
Mandag lukket.