Senegal: Superstjernen Youssou Ndour vil vælte den gamle præsident

Jesper Søe

3. januar 2012

LOMÉ: Rygterne om Ndours kandidatur har svirret længe, men det kom alligevel som lidt af en overraskelse, da den verdensberømte musiker via sin egen TV-station i hovedstaden Dakar lod senegaleserne vide, at han nu vil opfylde sin ”højeste patriotiske pligt”.

Mange landsmænd har gang på gang bedt ham stille op, sagde Ndour, der med 27 musikalbums, sin blanding af den senegalesiske ”mbalax”-musik med salsa, samba, jazz og soul, og sin inciterende stemme de sidste 28 år har opnået superstjernestatus over hele jordkloden.

New York Times har kaldt ham ”en af verdens bedste sangere”, og den 52-årige Ndour har i årevis trukket fulde koncertsale, overalt hvor han optrådte.

Den foreløbigt sidste koncert fandt sted for små to måneder siden. Her meddelte han publikum, at han ville stille musikken i bero for at ”fokusere på en ny politisk bevægelse” – uden helt at præcisere, hvad det gik ud på.

Selv om Ndour har nærmest gudestatus i hjemlandet, er det et åbent spørgsmål, om han vitterlig kan vælte Wade eller udkonkurrere de 20 andre præsidentkandidater til valget 26. februar.

Ganske vist er præsident Wades popularitet styrtdykket, siden han i februar i fjor imod alle tidligere løfter meddelte, at han stiller op til sin tredje præsidentperiode efter 11 år ved magten.

Fortolkning af forfatningen

Forfatningen fra 2001 begrænser præsidentembedet til to perioder, men Wade holder sig til, at de to perioder først gælder efter valget i 2007. Det vil sige, at Wade i egen optik i øjeblikket er i sin første præsidentperiode.

Oppositionen siger, at Wade er i sin anden periode og skal træde tilbage. Den senegaliske forfatningsdomstol er inde over og skal træffe en endelig afgørelse i spørgsmålet senere i januar.

Kritikken af Wade fra oppositionen og civilsamfundet har været så voldsom, at det for nylig har givet sig udslag i demonstrationer og voldelige sammenstød.

Senest den 22. december, da tilhængere af Wades parti, Senegals Demokratiske Parti, og oppositionen tørnede sammen og efterlod een dræbt og tre sårede.

Og i juni oplevede Dakar hidtil usete gadekampe, efter at Wade foreslog at nedsætte procentdelen af stemmer, der skal vindes i første runde af et præsidentvalg fra 50 til 25 procent og samtidig oprette en vicepræsidentpost.

Det sidste blev af oppositionen udlagt som et slet tilsløret forsøg på at få Wades søn, Karim, kørt i position til at overtage præsidentembedet. 100 blev såret under optøjerne, der til sidst fik Wade til at frafalde forslaget.

Urolighederne har været usædvanlige i et land, der er kendt for forholdsvis ro og stabilitet og fler-parti-demokrati næsten siden uafhængigheden fra Frankrig i 1960. Senegal er det eneste land i regionen, der ikke har oplevet et militærkup.

Ubeskrevet blad

I Dakar peger analytikere på, at nok er verdensstjernen Ndour umådeligt populær derhjemme, men han er også et ubeskrevet blad i praktisk politisk sammenhæng.

Ndour er kendt som en indædt kritiker af Wade og en utrættelig fortaler for de fattige senegalesere, der udgør det helt overvejende flertal i landet. Han udtalte tidligere i år, at for ham er der to slags Senegal: ”et for dem, der ejer, og et for dem der intet ejer. Jeg interesserer mig kun for dem, der intet har”.

Hans radio- og TV-stationer bruges aktivt til at kritisere præsidenten og det regerende parti, som han beskylder for indspist korruption. Men Ndour har ingen egentlig organisation eller reelle rådgivere omkring sig, som han kan trække på til præsidentvalget.

Her vil han stå overfor 20 andre stærke personligheder og en række politiske partier med vel-etablerede organisationer med lange og faste traditioner for at lave kampagner bag sig.

Så mange afventer at se, om Ndour vil være i stand til at stable en valgkampagne på benene de næste seks-syv uger, der vil overbevise de knap 13 millioner senegalesere om, at Ndour udover at være en gudsbenådet sanger og musiker også reelt kan lede et land.

En senegalisk journalist, Baba Diop, giver Ndour en rimelig chance for at trænge igennem. Diop siger, at det slet ikke kan udelukkes, at Ndour bliver valgt, hvis ”det lykkes ham at omgive sig med gode og kompetente rådgivere. Hvis han gør, bliver dette valg det mest åbne” i Senegals historie.

Ndours valgtemaer

I sin TV-transmitterede tale mandag sagde Ndour, at han i valgkampagnen vil fokusere på konflikten i den sydlige Casamance-provins, hvor et løsrivelsesoprør mod den senegalesiske stat har bølget frem og tilbage i snart 30 år.

Samtidig vil han vægte god regeringsførelse og tage initiativer til at forbedre forholdene for landbruget og sundheds- og uddannelsessektorerne i Senegal.

Han forsøgte også at mane en eventuel kritik af ham i jorden, der går på, at han ingen uddannelse har, modsat f.eks. Wade der har en to doktorater i jura og økonomi fra Frankrig.

– Det er korrekt, at jeg ikke har en universitetsuddannelse, men præsidentembedet er ikke et job men en funktion – ikke noget at gå i skole for, sagde han og tilføjede, at han har ”gået i en verdensskole” med sine mange rejser. ”Man lærer mere af at rejse end af bøger”. Og: ”Mit liv er gjort af 10 procents inspiration og 90 procents sved”.

Kometkarriere

Ndour er født i 1959 i det fattige og overbefolkede Medina-kvarter i Dakar, men har siden en meget ung alder, hvor hans musikalske talenter blev bemærket af musikmiljøet i hovedstaden, gjort komet-karriere og har nu fra sine indtægter fra musikken opbygget et mindre forretnings-imperium i Senegal.

Han ejer bl.a. radio- og TV-stationen ”Futurs Media”, Senegals største dagblad ”L’Observateur”, pladeselskabet ”Jololi”, et musikstudium, et par mindre produktionsvirksomheder og et mikro-kredit-institut.

Youssou Ndour har samarbejdet med en perlerække af andre verdensmusikere som Peter Gabriel, Bruce Springsteen, Sting, Paul Simon og Tracy Chapman.

——————-
Lars Zbinden Hansen korresponderer til U-landsnyt.dk fra Vestafrika. Han er bosat i Lomé i Togo