2 år siden
-
14:39
Klimakatastrofer blev dyrt for forsikringsselskaber i 2022
120 milliarder dollars måtte forsikringsselskaber punge ud med i dækning for naturkatastrofer i 2022. Det fremgår af en analyse af den tyske forsikringsgigant Munich Re, som peger på, at en stor del af forklaringen er klimaforandringer.
“Klimaforandringer rammer i stigende grad hårdere. Naturkatastrofer i 2022 er domineret af hændelser, der ifølge den seneste forskning, bliver mere intense eller sker hyppigere. I nogle tilfælde er begge tendenser gældende,” siger Thomas Blunck, der sidder i Munich Re’s bestyrelse.
I alt var der skader som følge af naturkatastrofer for 270 milliarder dollars sidste år. Den dyreste var orkanen Ian, der ramte Floridas vestkyst i september med en vindhastighed på op til 250 km./t. Orkanen forvoldte skader for omkring 100 milliarder dollars, hvoraf de 60 milliarder var dækket af forsikring.
Den næstdyreste naturkatastrofe i 2022 var sommerens oversvømmelser i Pakistan, som skabte direkte ødelæggelser for omkring 15 milliarder dollars. Stort set intet var dækket af forsikring, så mange mennesker mistede alt, hvad de ejede, skriver Munich Re.
Læs også: Regningen er gjort op: Pakistans kvaler er langt fra forbi efter sommerens katastrofe
Thomas Blunck peger på, at det er et stigende problem med naturkatastrofer i fattige lande, hvor få kan få dækket de økonomiske tab.
“En anden alarmerende tendens, vi ser igen og igen, er at naturkatastrofer rammer mennesker i fattigere lande særligt hårdt. Forebyggelse og finansiel beskyttelse, for eksempel i form af forsikring, må derfor prioriteres højere,” siger han.
-
11:25
Håbet stiger i Tanzania: Antallet af censurerede journalister falder
Antallet af journalister, der bliver censureret for deres arbejde i Tanzania, er faldet en smule, og det vækker håb i landets medieråd.
Rådet oplyser til The Guardian, at der sidste år blev rapporteret 17 “pressekrænkelser”, som omfatter trusler, arrestationer, nægtelse af adgang til information og beslaglæggelse af udstyr. I 2021 var det tal 25, og i 2020 blev der noteret 41 krænkelser.
“Vi oplever en interessant tid,” siger Kajubi Mukajanga, leder af Tanzanias medieråd, til det britiske medie. Han beskriver tilstanden for Tanzanias pressefrihed som fuld af både “håb” og “fortvivlelse”.
Landets tidligere præsident John Magufuli, der døde i marts 2021, blev af Reporters Without Borders betragtet som “fjendtlig” over for medierne. I løbet af hans embedsperiode faldt Tanzania fra en plads på World Press Freedom Index som nummer 71 i 2016 til 124 i 2021 ud af 180 lande.
Den nye præsident, Samia Suluhu, har anlagt en mere progressiv retning. I sin første måned i embedet meddelte hun, at hun ikke ønskede, at Tanzania skulle fortsætte med at være “berygtet for krænkelser af pressefriheden”. Tidligere på måneden ophævede hun et forbud mod politiske forsamlinger, ligesom hun i starten af året også tillod fire medier, som ellers var blevet lukket under hendes forgænger.
-
10:35
Mindst 17 døde i blodigste dag i protester mod Perus regering
Mindst 17 mennesker er blevet dræbt i sammenstød mellem politi og demonstranter i det sydlige Peru, oplyser landets menneskerettighedskontor ifølge Reuters.
Det er det højeste antal døde under de omfattende demonstrationer i landet, hvor peruvianere forlanger en tidlig valgudskrivelse og løsladelse af den tidligere præsident Pedro Castillo.
Perus menneskerettighedskontor opfordrer politiet til at overholde internationale standarder for magtanvendelse og til at undersøge dødsfaldene, og opfordrer samtidig demonstranterne til at stoppe med at angribe bygninger og hindre ambulancer i at komme frem.
Den venstreorienterede Castillo blev valgt til præsident i juli 2021, men blev i december afsat for forsøg på at opløse parlamentet, da manøvren blev betragtet som et kupforsøg for at undgå en rigsretssag.
Castillo afsoner lige nu en 18 måneders varetægtsfængsling på anklager om oprør, hvilket han nægter.
Læs også: Seks præsidenter på fem år: Hvad er op og ned i kriseramte Peru?
2 år siden
-
22:26
Stormagterne enige: FN forlænger humanitær bistand til Syrien
FN’s sikkerhedsråd vedtog mandag at forlænge en aftale, der tillader humanitær bistand at komme ind i det nordsvestlige Syrien fra Tyrkiet. Det skriver FN’s nyhedstjeneste.
FN-ambassadørerne fra Rusland, USA, Kina, Frankrig og Storbritannien – de permanente medlemmer af FN’s sikkerhedsråd – og de ti øvrige medlemmer var for en gangs skyld enige.
Ifølge FN har 4,1 millioner mennesker i området behov for humanitær bistand, og de humanitære behov i landet har ikke været højere siden borgerkrigen i landet brød ud i 2011.
Aftalen er nødvendig, fordi området er kontrolleret af væbnede grupper, som er modstandere af regeringen i Damaskus. Regeringen tillader ingen transporter til de oprørskontrollerede områder, og befolkningen dér er derfor helt afhængige af hjælp, der kommer ind over grænsen fra Tyrkiet.
Transporterne sker alle gennem samme grænseovergang.
For Rusland var det en svær beslutning, siger landets FN-ambassadør, Vasily Nebenzya, ifølge FN’s nyhedstjeneste. Området er styret af terrorister, og aftalen går imod Syriens ret til at kontrollere sine egne grænser, lyder det fra ham. Rusland og Syrien er nære allierede.
Fra USA’s side bliver aftalen betegnet som en ”minimumsaftale”, som slet ikke burde være til debat.
Aftalen gælder i seks måneder, så den skal fornyes i juli, hvis hjælpen til området skal fortsætte.
-
10:46
Stormen på Brasiliens kongres: Lula lover at straffe “neofascister”
Søndag var verden vidne til en slående lignende begivenhed til stormen på den amerikanske kongres 6. januar 2021, da tilhængere af Brasiliens nu tidligere præsident Jair Bolsonaro stormede ikke bare den brasilianske kongres i hovedstaden Brasília, men også præsidentpaladset og højesteretten. Det skriver The Guardian.
Alle tre bygninger lå mestendels tomme hen, inden de blev invaderet af hundredvis af demonstranter, da det hele skete søndag.
Heller ikke den nuværende præsident Luiz Inácio Lula da Silva var tilstede – han befandt sig i Sao Paulo – men han har efterfølgende holdt en vred tale, hvor han beskyldte Bolsonaro for angrebet og lovede, at “enhver involveret vil blive straffet”.
Han kaldte dem, der deltog i angrebene “vandaler, neofascister og fanatikere”.
Jair Bolsonaro har på sin Twitter-profil taget afstand til begivenhederne, men med en sammenligning til tidligere demonstrationer i landet fra venstreorienterede, som dog ikke stormede offentlige bygninger.
“Fredelige demonstrationer, som det står i loven, udgør en del af demokratiet. Det gør plyndringer og invasioner af offentlige bygninger, som fandt sted i dag, og som dem, venstrefløjen gennemførte i 2013 og 2017, ikke,” skriver han fra sit hi i Florida, hvor han har befundet sig siden valgnederlaget til Lula.
2 år siden
-
11:14
USA lukker grænsen, men lover massevis af visa til migranter
“Lad være, lad være med bare at dukke op ved grænsen,” sagde præsident Joe Biden torsdag, da han offentliggjorde nye reformer for den amerikanske grænsekontrol. Med dem fortsætter han en praksis fra Trump-tiden om at afvise alle migranter ved grænsen, skriver nyhedsbureauet AP.
“Bliv hvor I er, og ansøg på lovlig vis derfra,” lød det fra den 46. amerikanske præsident. Guleroden for at følge anvisningerne er, at de amerikanske myndigheder de næste to år vil uddele op til 30.000 visa med arbejdstilladelse om måneden til mennesker fra Haiti, Cuba, Nicaragua og Venezuela.
Svære kriser i hjemlandene driver hver måned titusindvis af sydamerikanske migranter til grænsen mellem Mexico og USA. Flygtningestrømmen fra Venezuela er den andenstørste i verden, kun overgået af Syrien, og alene i november sidste år stoppede grænsekontrollen ved USA-Mexico-grænsen 34.675 cubanere.
Selvom der nu bliver flere visa at ansøge om, betyder det dog ikke, at mange flere bliver tildelt. Kravene er strenge, og kun omkring 30 procent af ansøgere fra de fire lande får rent faktisk indrejsevisa.
Biden vil også tredoble antallet af flygtninge, som USA tager imod fra Latinamerika og Caribien. I løbet af de næste to år skal amerikanerne byde velkommen til 20.000 flygtninge fra blandt andet Haiti, Cuba, Nicaragua og Venezuela.
-
10:11
Iran lukker fransk institut efter Charlie Hebdo-tegning
Torsdag lukkede det iranske styre et fransk forskningsinstitut, som ellers har opereret i landet i årtier, skriver nyhedsbureauet AP.
Det sker, efter det franske satiremagasin Charlie Hebdo har publiceret en karikaturtegning, som afbilder landets leder Ayatollah Ali Khamenei, hvis bare ben blotlægges af vinden fra kvinder, der vifter med tørklæder.
Irans udenrigsministerium kalder lukningen af French Institute for Research in Iran for “første skridt” i deres reaktion på tegningerne. Onsdag tog ministeriet kontakt til den franske ambassadør i landet for at klage over tegningerne.
Charlie Hebdo har op til publiceringen kaldt satiretegningen et udtryk for støtte til de anti-regeringsdemonstrationer, der har præget Iran i snart fire måneder.
Det lukkede forskningsinstitut, som hører under det franske udenrigsministerium, blev oprettet i 1983 og omfatter et bibliotek med omkring 28.000 bøger.
Charlie Hebdo har en lang historie med at publicere kontroversielle satiretegninger, som kritikere beskylder for at være dybt stødende, særligt for muslimer. I 2015 angreb to franskfødte al-Qaeda-ekstremister avisens redaktion i Paris og dræbte 12 tegnere, og kontoret har været mål for flere angreb gennem årene.
2 år siden
-
13:51
Hamstere er igen velkomne i Hong Kong – med negativ coronatest
Ansatte fra Hong Kongs sundhedsministerium undersøger en dyreforretning for spor af corona-virus i januar 2022.
Foto: Li Zhihua/China News Service via Getty ImagesAnsatte fra Hong Kongs sundhedsministerium undersøger en dyreforretning for spor af corona-virus i januar 2022.
Foto: Li Zhihua/China News Service via Getty ImagesSenere i januar bliver det igen tilladt at importere hamstere til Hong Kong – hvis de vel at mærke testes negative for coronavirus. Det har ellers været ulovligt siden januar 2022, da en ansat i en dyrehandel og flere af de små gnavere blev testet positive for delta-varianten af corona. Det skriver avisen The Jakarta Post.
Myndighederne i den delvist selvstyrende by beordrede for knap et år siden flere end 2.000 hamstere aflivet af frygt for, at de kunne være med til at sprede sygdommen. Mange ældre indbyggere i Hong Kong var meget tøvende overfor at blive vaccineret, og sygdommen har kostet omkring 9.000 mennesker livet i den østasiatiske metropol.
Hamsterejere blev bedt om at aflevere deres kæledyr til aflivning, hvis de var anskaffet inden for en bestemt periode. Det skabte ifølge den britiske avis The Guardian vrede, fordi indbyggerne havde oplevet en usikker og til tider rodet reaktion på pandemien fra myndighedernes side.
Mange forsøgte at skjule deres dyr eller forfalske kvitteringer, så det så ud som om, dyrene var anskaffet tidligere end den afgrænsede periode, skrev The Guardian.
Myndighederne truede hamster-aktivisterne med politianmeldelse, men det påvirkede ikke en kvinde, som avisen talte med:
”Jeg er ligeglad med det, med politiet. Fuck dem. De arresterer alligevel folk for ingenting. Nogle af mine venner er i fængsel nu. Ikke på grund af en hamster. Jeg vil hellere redde en hamster. Et hamsterliv er stadig et liv, og sådan er der mange af de frivillige, der tænker.”
Hong Kong har siden september 2022 droslet ned på Covid-restriktionerne.
-
13:04
Massive protester i Bolivia efter anholdelse af politiker
Hen over jul og nytår har der været store protester i Santa Cruz, der er den største by i provinsen af samme navn i Bolivia. Demonstranter har været massivt på gaden, sat ild til biler og nu har de blokeret vejene ud af området, skriver flere medier.
Optøjerne skyldes utilfredshed med anholdelsen af provinsens guvernør, Luis Fernando Camacho. Demonstrationerne betyder, at det er blevet umuligt at transportere fødevarer ud af området, der er kendt for at være Bolivias “brødkurv” på grund af den store landbrugsproduktion.
Myndighederne anklager ham for at være med til at opildne til de uroligheder, der i 2019 førte til, at den tidligere præsident, Evo Morales, blev væltet. Ifølge Al Jazeera anklager de bolivianske myndigheder Camacho for terrorisme, men demonstranterne i Santa Cruz mener, at anholdelsen er politisk motiveret.
“Vi er ikke længere en retsstat, men en kriminel stat,” siger en af demonstranterne fra det højreorienterede parti Creemos ifølge Al Jazeera.
Evo Morales var præsident i Bolivia fra 2006 til 2019, hvor han blev væltet efter voldsomme protester og beskyldninger om korruption ved valget samme år. Han blev afløst af den højreorienterede Jeanine Anez, der juni sidste år blev idømt 10 års fængsel for at medvirke til et statskup.
Den nuværende præsident, Luis Arce, blev valgt i 2020, og han er fra Morales’ socialistiske parti.
-
11:14
Dubais sheik vil bruge billioner på at lokke udenlandske investorer til
I løbet af det næste årti vil Dubai investere intet mindre end 8,7 billioner dollar for at sætte yderligere skub i oliebyens handel og udenlandske investeringer. Det skriver Mohammed bin Rashid Al Maktoum, der er emiratet Dubais overhoved og vicepræsident i de Forenede Arabiske Emirater, på Twitter onsdag.
Det astronomiske beløb svarer til 60,9 billioner – eller 60.900 milliarder – kroner. Til sammenligning beløb Danmarks BNP i 2022 sig til godt og vel 2,5 billioner kroner.
Pengene skal bruges på at gøre det mere attraktivt for udenlandske forretningsfolk at investere i Dubai, blandt andet med investeringer i den private sektor og øget offentligt forbrug. Målet er ifølge sheiken at sikre Emiraternes hovedstad en plads på “top 3 over verdens økonomiske byer”.
Planerne kommer i kølvandet på en række reformer, der tilsyneladende har til formål at gøre det mere attraktivt for udlændinge at investere, arbejde og bo i den glitrende ørkenby, skriver CNBC.
For få dage siden fjernede administrationen i Dubai alkohol-momsen på 30 procent, ligesom Emiraterne i slutningen af sidste måned offentliggjorde planer om at ændre landets weekend fra de islamiske helligdage fredag og lørdag til at ligge på lørdag og søndag som i Vesten.
2 år siden
-
14:26
Mexico: Politibetjente dræbt i jagten på undslupne fanger
Søndag lykkedes det mindst 30 indsatte at stikke af fra et fængsel i Ciudad Juárez i det nordlige Mexico. Og nu er to efterforskere, der var på jagt efter de undslupne, blevet skudt af bevæbnede gerningsmænd, skriver BBC. Fem af gerningsmændene har også mistet livet efter ildkampen.
Det menes, at narkobanden Los Mexicles, der har forbindelser til Sinaloa-kartellet, står bag både angrebet på politiet og fangeflugten, hvor ti fængselsbetjente og syv indsatte mistede livet.
Blandt de undslupne er Ernesto Piñón de la Cruz, bedre kendt som El Neto. Den 33-årige leder af Los Mexicles har siddet i fængsel 14 år for kidnapning og mord, ligesom han menes at stå bag den “Sorte Torsdag” i august 2022, hvor ti mennesker uden bandeforbindelser blev slået ihjel i Juárez.
Den højtprofilerede bandeleder havde både jacuzzi, plasma-tv og pengeskab i sin celle, opdagede politiet under ransagningen efter flugten. I cellen fandt politiet også mere end 80.000 dollar i kontanter, 16 kilo hash, 4 kilo metamfetamin og halvandet kilo heroin.
De mexicanske myndigheder har opsat checkpoints ved lufthavne og motorveje for at forhindre, de undslupne fanger slipper ud af delstaten Chihuahua.
-
14:21
Tanzanias præsident ophæver forbud mod politiske forsamlinger
Samia Suluhu Hassan har indtaget præsidentembedet i Tanzania siden 2021.
Foto: Drew Angerer/Getty ImagesSamia Suluhu Hassan har bestredet præsidentembedet i Tanzania siden 2021. (Foto: Drew Angerer/Getty Images) Tanzanias præsident Samia Suluhu Hassan ophævede tirsdag et forbud mod politiske forsamlinger, skriver Reuters.
Forbuddet, der blev indført af hendes forgænger John Magufuli i 2016, tillod valgte politikere at gennemføre forsamlinger i deres valgkredse, mens andre politiske forsamlinger eller protester blev helt forbudt.
“Det er politiske partiers ret at holde forsamlinger, men vi har alle et ansvar,” sagde Hassan til lederne af Tanzanias 19 registrerede politiske partier under et møde på sit kontor.
“Så længe I oplyser om dem, som loven kræver det. Sikkerhedsmyndighederne vil evaluere jeres anmodninger. Hvis der er nogen sikkerhedsrisiko, vil det ikke blive tilladt, men hvor vi er nu, vil de helt sikkert tillade jer at gennemføre jeres forsamlinger.”
Hassan blev Tanzanias præsident uden valg efter Magufulis død i marts 2021. Siden har hun lanceret en “strategi for forsoning, modstandskraft, reformer og genopbygning af nationen”, kaldet 4Rs (på engelsk: ‘Reconciliation, Resilience, Reforms and Rebuilding’). Beslutningen om at annullere forbuddet er en del af denne strategi.
I 2022 ophævede hun også et forbud mod fire aviser, og under et besøg i Bruxelles sidste år mødtes hun med eksiloppositionslederen Tundu Lissu.
-
13:52
Myanmars militærjunta løslader 7.000 fanger på uafhængighedsdagen
I dag er det 75 år siden, Myanmar erklærede sig uafhængig fra britisk styre. Traditionen tro giver landets ledelse amnesti til dømte forbrydere og løslader dem.
I år drejer det sig om intet mindre end 7.012 fanger, der snart får deres frihed igen, rapporterer den statslige tv-station MRTV.
Ved festparaden for uafhængighedsdagen takkede juntaens øverstbefalende og Myanmars de facto-leder, Senior General Min Aung Hlaing, også de stater, der stadig samarbejder med landet efter juntaens kup i februar 2021. Han nævnte blandt andre Kina, Thailand og Bangladesh.
Det sydøstasiatiske land er forvist til den diplomatiske skammekrog af både EU, USA, Canada og Storbritannien, ligesom FN i sidste måned vedtog sin første resolution om Myanmar i årtier, der kræver, at militærjuntaen løslader politiske fanger og stopper med at begå voldelige overgreb mod landets befolkning.
Det vides ikke, om politiske fanger også får amnesti i forbindelse med festdagen, kun at mordere, voldtægtsforbrydere samt indsatte dømt for besiddelse af sprængstoffer, våben eller narkotika ikke er blandt de løsladte.
-
11:46
Endnu en afrikansk nation forbyder dødsstraf
Forbrydere i Zambia risikerer ikke længere at blive dømt til døden. Lige før jul meddelte landets præsident, Hakainde Hichilema, nemlig at dødstraffen bliver afskaffet.
Siden 1997 har der været et midlertidigt stop for henrettelser, men der er stadigvæk mennesker, der bliver dømt til døden i landet. Så sent som i 2021 modtog 9 mennesker dødsstraf i Zambia. Det er altså endegyldigt slut nu.
Budskabet bliver modtaget med glæde hos Amnesty International:
“Amnesty International byder Præsident Hichilemas meddelelse om, at dødsstraffen nu er afskaffet, velkommen. Dette er en god og progressiv beslutning, der viser landets forpligtelse til at beskytte retten til liv,” lyder det fra menneskerettighedsorganisationen.
Zambia er det 25. afrikanske land syd for Sahara, der har afskaffet dødsstraffen, og Amnesty håber, flere vil følge trop. Det samme gør EU, som også er tilfreds med beslutningen. Både EU og Amnesty glæder sig samtidigt over, at Hakainde Hichile har valgt at skrotte en lov, der gør det kriminelt at fornærme præsidenten.
Ifølge Amnesty International bliver over 2.000 mennesker dømt til døden, mens over 500 bliver henrettet hvert eneste år. Kina er det land i verden, der henretter flest mennesker. Iran, Egypten, Saudi Arabien og Syrien udgør resten af listen over verdens fem mest henrettende lande.
2 år siden
-
14:11
Dansk bistand i 2021 opjusteret med næsten 300 millioner kroner
Både dansk udviklingsbistand og verdens samlede udviklingsbistand i 2021 landede et pænt stykke over de første og foreløbige opgørelser fra april 2021. Det fremgår af den endelige opgørelse over 2021-bistanden, som OECD’s Udviklingskomité (DAC) offentliggjorde kort før jul.
Læs også: Dansker skal være formand for DAC: “Det er et ønskejob”
Heraf fremgår det, at den danske bistand for 2021 blev på 2,921 milliarder dollar, og det er hele 47 millioner dollars mere end i den foreløbige opgørelse i april. Ifølge Danidas opgørelse på OpenAid.dk beløb Danmarks samlede 2021-bistand sig til 18.322 millioner kroner, en stigning på 292 millioner kroner i forhold til forventningen i april.
Justeringen betyder også, at den danske 2021-bistand opgjort i procent af bruttonationalindkomsten (BNI) stiger en smule, nemlig fra 0,70 til 0,71 procent.
Den endelige opgørelse fra DAC viser også en pæn stigning på næsten 7 milliarder dollar i den globale udviklingsbistand i 2021, nemlig fra 179 milliarder dollar i april-opgørelsen til 185,9 milliarder dollar i den endelige opgørelse.
Allerede med de 179 milliarder dollar satte året 2021 rekord for den største globale udviklingsbistand nogensinde, og nu har den altså fået et nøk opad med den endelige justering. Den globale udviklingsbistand steg med 8,5 procent fra 2020 til 2021 i faste priser, og den store stigning skyldes ifølge DAC den særlige COVID-19-bistand, især i form af vaccinedonationer.
Læs også: Ny rapport: Rekordhøj udviklingsbistand – men ikke til de fattigste lande
Opjusteringen ændrer imidlertid ikke på, at de rige lande i gennemsnit kun gav 0,33 procent af deres BNI i bistand i 2021. Så vi er stadig langt fra FN-målet, om at alle lande giver 0,7 procent af deres BNI i udviklingsbistand.
-
13:54
Første etape af metroen i Bangladesh’ hovedstad er åbnet
Med en metrolinje på 12 kilometer og med ni stationer har Dhaka, hovedstaden i Bangladesh, taget et stort skridt i kampen mod trafikpropper. De koster nemlig landet omkring 21 milliarder kroner i tabt arbejdstid om året, skriver BBC.
Linjen er første etape af et metrosystem i millionbyen, som på sigt skal have flere end 100 stationer. Byggeprojektet har taget seks år og er primært finansieret af Japan, som er en af Bangladesh’ vigtigste bistandspartnere.
Metroen skal have seks linjer, og det er første del af linje 6, der nu er åbnet. Anden del af linjen skal efter planen tages i brug i december 2023. To andre linjer er ved at blive anlagt, mens de resterende endnu er på planlægningsstadiet.
Ifølge landets premierminister, Sheikh Hasina, som indviede metroen den 28. december, kommer der til at være én vogn reserveret til kvinder i alle togene. Det skal sikre kvinderne mod chikane.
Da metroen endnu blot var en plan, var der tale om, at det skulle være en underjordisk bane. Men det er endt med at blive en højbane, som man blandt andet kender det fra Københavns metro på Amager.
-
13:37
30.000 på flugt: Etnisk vold i Sydsudan spreder sig
Ifølge FN’s Kontor for Koordinering af Humanitære Anliggender, OCHA, er 30.000 mennesker flygtet fra deres hjem i Pibor-regionen i det østlige Sydsudan. Det sker, efter militser er begyndt at angribe civile i området, skriver det sydsudanesiske medie Eyeradio.
Siden august har en etnisk konflikt hærget det nordlige Sydsudans Øvre Nil-region, og omkring juleaften spredte urolighederne sig østpå til Pibor. Indtil videre er der rapporteret 56 dræbte.
Læs også: Ny borgerkrig truer: Civile står for skud i Sydsudan
Oversvømmelser på op til to meter i Nil-deltaet, der har plaget landet de sidste par år, gør det svært at undersøge, hvor vidtrækkende og voldsomme konflikterne reelt er.
Vandmasserne og den fortsatte tilstedeværelse af væbnede grupper besværliggør også at sende nødhjælp ind til landsbyerne langs den Hvide Nil, siger Lokoli Ame Bullen, der er chefadministrator i Pibor-regionen. Her opholder særligt ældre mennesker og efterladte børn sig stadig.
I sin nytårstale den 1. januar lovede præsident Salva Kiir, at regeringen “ikke vil se til fra sidelinjen længere”, men “skride til handling” mod de ansvarlige.
I starten af december skulle præsident Kiir efter sigende have instrueret sine generaler om at sende tropper til de konfliktramte områder, men fire uger senere efterlyste lokale og FN’s mission til Sydsudan (UNMISS) stadig en intervention fra regeringens side.
-
12:48
Storbritannien vil kategorisere Irans Revolutionsgarde som terrorgruppe
Storbritannien vil inden for få uger officielt erklære Den Islamiske Revolutionsgarde for en terrororganisation. Det skriver det britiske medie The Telegraph baseret på unavngivne kilder.
Ifølge avisen er beslutningen støttet af Storbritanniens sikkerhedsminister, Tom Tugendhat, og indenrigsminister, Suella Braverman. Det sker efter, at revolutionsgarden sidste uge anholdt syv mennesker med delvist britisk statsborgerskab for at deltage i de omfattende demonstrationer, som har udspillet sig i Iran, siden 22-årige Mahsa Amini døde i det iranske moralpolitis varetægt 16. februar 2022.
Hvis Storbritannien erklærer den iranske revolutionsgarde som en terrororganisation, betyder det, at det fremover vil være ulovligt at være en del af gruppen i landet, deltage i dens møder og bære dens emblem i offentligheden.
Onsdag opfordrede premierminister Rishi Sunak Iran til at stoppe tilbageholdelsen af dobbelte statsborgere og beskyldte landet for at bruge anholdelserne som diplomatisk værktøj.
Den Islamiske Revolutionsgarde blev dannet af Ayatollah Khomeini i forbindelse med den islamiske revolution i 1979. Intentionen var dengang som nu, at den iranske hær skal stå for forsvaret af landet, mens Revolutionsgarden ifølge forfatningen skal: ”Forsvare den islamiske republiks politiske system.”
I oktober satte EU med Tyskland i front en undersøgelse i gang for at afsøge muligheden for at kategorisere den iranske revolutionsgarde som en terrororganisation. Undersøgelsen har dog endnu ikke nået en konklusion.
2 år siden
-
15:09
Vrede i Pakistan efter voldtægtsforbryder gifter sig til løsladelse
Det har vakt forargelse i Pakistan, at en domstol har frikendt en dømt voldtægtsmand, efter han indvilligede i at gifte sig med sit offer – en døv, ung kvinde, der fik et barn efter overgrebet.
Den 25-årige voldtægtsforbryder, Dawlat Khan, var blevet idømt livsvarigt fængsel i maj af byretten i Buner, i det nordlige Pakistan. Men efter indgriben fra områdets jirga, et råd af byens ældre, blev der indgået en aftale mellem forbryderen og kvindens familie. Khan blev løsladt mandag, efter at aftalen blev accepteret af højesteretten i den nordlige provinshovedstad, Peshawar.
Ifølge retsdokumentet er afgørelsen sket med særligt hensyn til barnets og kvindens interesser.
Det har forarget flere pakistanske menneskerettighedsorganisationer, der mener at afgørelsen legitimerer seksuel vold mod kvinder i et land, hvor størstedelen af voldtægter ikke anmeldes. Ifølge den pakistanske NGO War Against Rape sker der kun domfældelse i tre procent af de voldtægtssager, som bliver rejst i landet.
“Mens Pakistans love om beskyttelse af kvinder er blevet forbedret i løbet af de sidste to årtier, er tankegangen hos dommerne, der fortolker disse love forblevet middelalderlig. Denne afgørelse er ikke kun et slag i ansigtet på kvinder over hele landet, men også mod handicappede og giver besked om, at deres kroppe kan købes for en pris,” siger advokat Usama Malik med speciale i menneskerettigheder til The Guardian.
-
13:51
Lønfest på Bali for at lokke folk tilbage til turisme-industrien
Hotel- og restaurationsbranchen på den indonesiske ø Bali har svært ved at tiltrække arbejdskraft. For efter en bølge af afskedigelser i branchen under covid-pandemien fandt mange af de afskedigede nye jobs, som viste sig at betale en del bedre.
Turisme er hovederhvervet på Bali. Ifølge Al-Jazeera udgør indtægterne fra turister 60 til 80 procent af økonomien. I 2020, hvor det meste af verdens turisme lukkede ned, gik det hårdt ud over de mange hoteller, restauranter, barer og firmaer, som arrangerer ture for eller udlejer udstyr til turisterne.
Men i 2022 kom turisterne tilbage. Der foreligger endnu ikke tal for hele året, men ifølge Al-Jazeera havde der til og med oktober været 1,4 millioner besøgende. Men modsat turisterne, så strømmede medarbejderne ikke tilbage. Det har vendt arbejdsmarkedet på hovedet i forhold til tidligere, hvor folk stod i kø for at tage imod de ikke altid så velbetalte jobs i branchen.
I dag skal der ofte skrues gevaldigt op for lønnen for at finde medarbejdere. En kvinde, som administrer en luksusvilla, fortæller for eksempel, at hun var nødt til at øge lønnen med 60 procent for at finde en gartner. Og en mand, der ejer en række restauranter fortæller, at det har været nødvendigt for ham at øge lønnen med 50 procent, for at finde medarbejdere, skriver Al-Jazeera.
-
13:06
Frankrig vil corona-teste indrejsende fra Kina
For at komme ind i Frankrig skal rejsende fra Kina fra torsdag den 5. januar fremvise en negativ corona-test, skriver Politico.
Frankrig følger dermed Italien og Spanien som det tredje i rækken af EU-lande til at indføre strengere corona-regler, efter pandemien for alvor er blusset op igen i Kina. Storbritannien har ligeledes skærpet corona-kravene for indrejsende fra Kina.
Ifølge det britiske analysebureau Airfinity, der arbejder med at indsamle og analysere sundhedsdata, er mere end 100.000 kinesere døde med covid-19 siden 1. december, 2022. Omkring 18,6 millioner mennesker er i løbet af samme periode blevet smittet med virussen, anslår Airfinity.
Pandemiens opblussen i verdens folkerigeste nation kommer i kølvandet på regeringens nye og mere lempelige corona-politik. Indtil den 7. december levede kineserne under den såkaldte ‘zero-covid’-politik, hvor ethvert smitteudbrud blev mødt med strenge krav om karantæne.
Men i starten af december udbrød der store demonstrationer på tværs af nationen mod præsident Xi Jinpings hårde corona-kurs, der både er kritiseret for at ignorere menneskerettigheder og have voldsomme konsekvenser for landets økonomi samt befolknings levestandard.
2 år siden
-
13:58
Taleban udelukker kvinder fra Afghanistans universiteter
Taleban forbyder nu kvindelige studerende på Afghanistans universiteteter, lød det tirsdag fra landets ministerium for videregående uddannelse.
Den islamistiske gruppe, som tog magten i Afghanistan efter de amerikanske styrkers tilbagetrækning sidste år, havde allerede forbudt piger fra sjette klasse og op at gå i skole, begrænset kvinders beskæftigelse og beordret dem til at bære burka i offentligheden.
Læs også: Modstanden i Afghanistans uovervindelige Panshjir-dal er næsten kvalt
Forbuddet bliver mødt med udbredt fordømmelse, blandt andet fra FN og USA. Tiltaget forventes ifølge Associated Press at skade Talebans bestræbelser på at vinde anerkendelse fra internationale donorer på et tidspunkt, hvor Afghanistan står i en dyb humanitær krise. FN’s Kontor for Koordinering af Humanitære Anliggender estimerer at to tredjedele af landets befolkning får brug for humanitær bistand i 2023.
FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, fordømte beslutningen som “endnu et løftebrud fra Taleban” samt et meget bekymrende skridt i den forkerte retning.
“Det er svært at forestille sig, hvordan et land kan udvikle sig og håndtere alle de udfordringer, det har, uden kvinders aktive deltagelse og uddannelse,” sagde talsperson Stéphane Dujarric på vegne af generalsekretæren.
-
11:14
Storbritanniens højesteret lovliggør Rwanda asylprojekt
Storbritanniens højesteret afgjorde den 19 december, at regeringen lovligt kan udvise asylansøgere til Rwanda, skriver Quartz. Det baner vejen for, at udvisningerne nu kan begynde.
Planen, som først blev foreslået under Boris Johnson-regeringen, er blevet videreført af den nuværende indenrigsminister, Suella Braverman. Hun kalder det en drøm at se flyvemaskiner fragte asylansøgere fra Storbritannien til Rwanda.
I april 2022 blev det meddelt, at Storbritannien havde indgået en aftale med Rwanda og allerede havde betalt cirka 140 millioner pund (omkring 1,2 milliarder kroner) til landet. Pengene skulle blandt andet bruges til boliger og flyomkostninger til asylansøgerne.
I juni blev en første flyvning stoppet i sidste øjeblik af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som bedømte at de britiske domstole ikke havde undersøgt til bunds, om det rent faktisk var forsvarligt at sende folk til Rwanda. Med dagens dom kan flyvningerne nu begynde igen.
Asylsamarbejdet med Rwanda skal afskrække menneskesmuglere ved at gøre Storbritannien til en mindre attraktiv destination for asylansøgere.
Velgørenhedsorganisationer, menneskerettighedsorganisationer og oppositionsmedlemmer af parlamentet har kritiseret planen, som kan skabe en global præcedens for udlicitering af asylspørgsmål til tredjelande.
Amnesty International, FN og andre har inden for de seneste år kritiseret Rwanda for manglende ytringsfrihed, tvungne forsvindinger, henrettelser af civile og nedskydning af flygtninge, der demonstrerede.
2 år siden
-
15:01
Dansk ngo fortsætter som administrator af stor uddannelsesfond
Oxfam IBIS skal frem til midten af 2027 administrere verdens største fond til at støtte civilsamfundet i at kræve god uddannelse for alle. Fonden har 60 millioner dollars – 420 millioner kroner. Det skriver organisationen i en pressemeddelelse 20. december.
Det handler om fonden ’Education Out Loud’, som hører under Global Partnership for Education (GPE), der er verdens største uddannelsesfond.
Education Out Loud støtter civilsamfundsorganisationer i mere end 60 lande i fortrinsvis Afrika, Asien, Syd- og Mellemamerika og har til formål at styrke civilsamfundenes kapacitet til at engagere sig i planlægning, politisk dialog og overvågning af uddannelsespolitikken – og til at fremme gennemsigtighed og ansvarlighed i den nationale uddannelsespolitik.
Oxfam IBIS har administreret fonden siden 2018.
-
10:38
Klimaændringer gavner voldelige oprørsgrupper
Klimaforandringer forårsager nød rundt omkring i verden, men der er visse grupper, der kan have gavn af den globale opvarmning. De katastrofale forhold, som klimaforandringer kan skabe, kan nemlig give voldelige oprørsgrupper en fordel. Det fremgår af en analyse af den anerkendte tænketank Carnegie Endowment for International Peace.
Konsekvenserne af klimaforandringer kan skade regeringers kapacitet og legitimitet, skabe øget konkurrence om knappe ressourcer og gøre det nødvendigt at indføre upopulære politiske tiltag. Det kan skabe en risiko for, at voldelige oprørsgrupper, kriminelle, terrorister, paramilitære samt private grupper kan opnå popularitet og magt.
Tænketanken har udpeget seks faktorer med forbindelse til klimaændringer, der kan øge risikoen for, at voldelige grupper får vind i sejlene:
- Fødevare-, vand- og energikriser, der kan underminere staters kapacitet og legitimitet
- Flere miljømæssigt ubeboelige og ugæstfri områder
- Flere upopulære begrænsninger på ressourcer
- Højere efterspørgsel efter menneskesmuglere og bevæbnede grænsevagter
- Kaos og uretfærdighed efter klimarelaterede katastrofer
- Vrede mod de ansvarlige for klimaforandringer
2 år siden
-
11:33
Indien sender 40.000 doser ebola-vaccine til Uganda
Lidt under tre måneder efter Verdenssundhedsorganisationen, WHO, og Ugandas regering meddelte, at et udbrud af ebola hærger landet, har Indien sendt 40.000 vaccine-doser afsted til det afrikanske land.
Vaccinen mod den såkaldte Sudan-variant af virussen er udviklet af forskere ved Oxford Universitet. Men doserne, der er på vej til Uganda, er produceret af Indiens Seruminstitut, fremgår det af Oxford Universitets hjemmeside.
Læs også: Der er lyspunkter i Ugandas ebola-mørke
Virusudbruddet har ifølge Ugandas myndigheder og WHO resulteret i 142 smittetilfælde, hvoraf 55 patienter er døde med virussen. Mindst 19 sundhedsmedarbejdere er blandt de smittede, og syv er døde. Der er ikke registreret nye smittetilfælde siden den 27. november.
2 år siden
-
14:32
Nyt sportseventyr i Saudi-Arabien
VM i fodbold i Qatar er ikke fløjtet af, før Danmark har sat kursen mod et nyt “sportseventyr”. Ifølge mediet Danwatch anbefaler udenrigsministeriet danske virksomheder at byde ind med løsninger på opgaver i byggeriet af fremtidsbyen Neom, som er under opførelse i den saudiske ørken.
Neom skal være 100 procent baseret på grøn energi, bliver på størrelse med Belgien og kommer blandt andet kommer til at omfatte et 170 kilometer langt højhus. Og så skal den indtil videre futuristiske drøm midt i ørkenen huse de Asiatiske Vinterlege i år 2029.
Den vil blive opført af migrantarbejdere, der formentlig har endnu værre vilkår end migrantarbejderne i Qatar. Og beboere i området er blevet fordrevet og i nogle tilfælde dræbt.
Fra udenrigsministeriet hedder det i en mail til Danwatch, at “projektets ambitioner om at være 100 procent grønt og bæredygtigt er relevant for danske grønne virksomheder, der ønsker information om nye markedsmuligheder.” Det danske udenrigsministerium forventer, at danske virksomheder respekterer menneskerettighederne.
2 år siden
-
11:14
Biden vil gøre Den Afrikanske Union til medlem af G20
Den Afrikanske Union (AU) bør blive optaget som permanent medlem af G20. Det meddelte den amerikanske præsident, Joe Biden, torsdag på et topmøde mellem USA og ledere fra 49 afrikanske lande samt AU, skriver Reuters.
”Afrika bør være på dagsordenen ved ethvert møde, hvor globale udfordringer bliver diskuteret, og i enhver institution, hvor sådanne drøftelser finder sted,” sagde den amerikanske præsident.
Topmødet fandt sted i Washington 13-15 december og omhandlede en bred vifte af emner som sundhed, klimaforandringer, landbrug og handelsforbindelser mellem USA og Afrika.
USA’s store interesse i det afrikanske kontinent bliver set som et led i rivaliseringen mellem USA og Kina.
I de senere år har Kina i høj grad udvidet sit økonomiske og diplomatiske fodaftryk i Afrika. Kinesiske investeringer i afrikanske infrastrukturprojekter nåede 23 milliarder dollars mellem 2007 og 2020, og landet har investeret i alle afrikanske lande med undtagelse af det lille land Eswatini.
AU består af 55 medlemslande. Indtil videre er det eneste afrikanske land i G20 Sydafrika.
Læs også: Kina og USA – hvor står kampen om verdensherredømmet i dag.
2 år siden
-
14:43
Istanbuls borgmester dømt: “Et stort tilbageslag for demokratiet i Tyrkiet”
Ekrem İmamoğlu måtte ud i to valgrunder for endeligt at blive valgt som borgmester i Istanbul. Valgmyndighederne annullerede nemlig den første valgsejr i foråret 2019. Senere på året vandt han en endnu større sejr.
Nu er myndighederne efter ham igen, da han onsdag blev idømt 2 år og 7 måneders fængsel samt fik forbud mod at deltage i politik. Dommen kommer, fordi den unge politiker har kaldt dem, der annullerede det første borgmestervalg i 2019, for “fjolser,” skriver France 24.
Der er blot seks måneder til Tyrkiets præsidentvalg, hvor den nuværende præsident, Recep Tayyip Erdoğan, håber at få en periode mere som Tyrkiets leder. Ekrem İmamoğlu bliver set som en potentil udfordrer, og det kan være derfor, at der falder en dom over Istanbuls borgmester nu.
EU-kommissionen har i en kommentar beklaget domstolenes “systemisk” manglende uafhængighed, og det politiske pres på dommere og anklagere i Tyrkiet. Kommissionen kalder dommen for et “stort tilbageskridt for demokratiet i Tyrkiet”.
Tusinder har været på gaden i Istanbul for at protestere mod dommen, hvilket har fået det danske udenrigsministerium til at advare danskere i byen om risiko for voldelig uro. Dommen er blevet appelleret, så den skal behandles igen.
Ekrem İmamoğlu besøgte København i 2019, da den danske hovedstad havde værtsskabet for et topmøde for storbyernes klimafællesskab, C40, som Istanbul er medlem af.
Læs også: C40: By mod land i klimakampen
-
12:03
Internt fordrevne i Afghanistan smidt ud af lejre i frostgrader
“Midt i endnu en hård afghansk vinter har Taliban-styret smidt omkring 20.000 internt fordrevne mennesker ud af deres lejre i Badghis-provinsen. Mange har nu ingen mad til at brødføde deres børn og ingen måde at holde varmen på, da temperaturerne falder til under nul grader,” lyder det fra Norsk Flygtningehjælp.
Årtiers kampe og tørke har tvunget tusindvis af familier til at flygte fra deres hjem i landdistrikterne i Badghis og til at søge sikkerhed og humanitær støtte i provinshovedstaden, Qala-e-Naw.
Myndighederne i Badghis har insisteret på, at familierne vender tilbage til deres oprindelige hjem, og at lejrene nedlægges. Mange har dog ikke noget at vende tilbage til i deres oprindelige landsbyer, og i den nuværende økonomiske situation vil det være svært for dem at finde arbejde og overleve der.
Norsk Flygtningehjælp anslår, at omkring 2 millioner internt fordrevne mennesker bor i over 1.000 store slum-lignende bosættelser på tværs af Afghanistan, typisk under forfærdelige forhold og ofte stærkt afhængige af humanitær hjælp for at supplere deres ringe indtjening.
