Shialeders selvtægtsgruppe dræber demonstranter i Irak – staten er passiv

gettyimages-1229275590
Demonstranter trodser corona og går på gaden i Bagdad den 25. oktober for at markere oprørets første år.
Foto: Murtadha Al-Sudani/Anadolu Agency via Getty Images
Forfatter billede

4. december 2020

Natten til den 28. november lå der tomme patronhylstre på jorden, og telte stod i flammer på Habboubi-pladsen i den sydirakiske flodby Nasiriyah efter kampe, der efterlod seks døde og mere end 60 sårede. 

Volden og ødelæggelserne udfoldede sig, da støtter af den irakiske shialeder og politiker Muqtada al-Sadr stormede en lejr, som demonstranter har opretholdt, siden masseprotester mod iransk indflydelse, korruption og landets sekteriske system skyllede ind over Irak i efteråret 2019.

Den bevæbnede gruppe, der angreb lejren, var kun en mindre del af de titusindvis af Sadr-støtter, der var gået på gaden i det sydlige Irak i støttedemonstrationer for shialederen. Iagttagere fortæller Al-Jazeera, at demonstrationerne primært har haft til hensigt at sende et signal til Iraks politiske klasse om, at Sadr styrer Iraks gader. 

”Ved at følge Sadrs kald har vi sat foden ned og vist hele verden, at vi ikke vil have kriminelle og korrupte folk til at lede Irak,” fortæller Sadr-støtte Ahmad Rahim, svøbt i et irakisk flag, til AFP.

”Vi har taget teten nu.”  

Hvem er Muqtada al-Sadr?
Muqtada al-Sadr står i spidsen for den største politiske koalition i det irakiske parlament. Sidst i november skrev han på Twitter, at han er sikker på, at hans parti vil vinde det kommende parlamentsvalg i juni, og at han vil presse på for, at Iraks næste premierminister skal komme fra hans parti. 

Udover at være koalitionsleder er Sadr også religiøs og militær leder. Han optræder sjældent i offentligheden og foretrækker at kommunikere med sine støtter gennem sociale medier. Han er med mellemrum i Iran af sikkerhedsmæssige årsager, men også for at fortsætte sin religiøse træning inden for shia-islam.  

På trods af sine tætte forbindelser til Iran har Sadr flere gange forsøgt at tage afstand fra iransk indflydelse i landet og har været fortaler for et Irak frigjort fra amerikansk såvel som iransk indblanding. Hans centrale rolle i mobiliseringen af en slagkraftig shia-milits til først at bekæmpe de amerikanske sikkerhedsstyrker i Irak og senere ISIS har i mange irakeres øjne gjort ham til en national helt. 

Det har betydet, at Sadrs magtbase i årevis er ekspanderet især blandt fattige shiitter i Sydirak. Hans enorme indflydelse gør ham i stand til at trække tusinder af irakere på gaderne.

Derfor rystede det Sadr, såvel som resten af landets politiske etablissement, da massedemonstrationer brød ud i efteråret 2019 med udgangspunkt i Sadrs højborg – det sydlige Irak. Protestbevægelsens krav om et opgør med den politiske sekteriske elite lovede ikke godt for Sadr og de andre ledere, der har siddet på magten i Irak siden Saddam Husseins fald. Sadr forsøgte i begyndelsen at omfavne protestbevægelsen i et håb om, at det ville dysse oprøret ned, men hans forsøg på at indlemme demonstrationerne i sin egen organisation fejlede.

I stedet har demonstranter fordømt Sadr og hans militser, og ad flere omgange nægtet at lave fælles protestlejre med hans støtter. Trods Sadrs bedrifter og hans verbale afstandtagen til udenlandske magter, så kan han ikke skjule, at han er del af den elite, der er steget til tops i det korrupte og dysfunktionelle system, og som protestbevægelsen vil af med. 

Ude af stand til at kontrollere protestbevægelsen valgte Sadr i stedet at bekæmpe den. 

Borgerne er overladt til sig selv
Fredagens angreb på protestlejren vidner om, hvor langt Sadr og hans støtter i dag står fra resterne af protestbevægelsen fra 2019. Og det vidner om en stat, der ikke formår at beskytte sin befolkning.

”Sikkerhedsstyrkerne har tydeligvis fejlet, idet de ikke forhindrede de bevæbnede bander i at storme Habboubi-pladsen,” fortæller tidligere Sadr-støtte Asaad al-Naseri til AFP

Begivenhederne på Habboubi-pladsen udspillede sig ovenpå en uge, hvor selvtægtsgrupper også har raseret i Bagdad.

Siden den irakiske premierminister Mustafa al-Kadhimi kom til magten i maj 2019, har regeringen ellers forsøgt at lægge en hård linje over for militser og selvtægtsgrupper dirigeret af såvel Sadr som andre militsledere. Men regeringen er kommet svækket ud af konfrontationerne. Samtidig har regeringen ikke blot vist sig ude af stand til at beskytte demonstranter og aktivister mod bevæbnede grupper, al-Kadhimis tætteste rådgiver er også blevet skudt af ukendte gerningsmænd på åben gade i Bagdad.  

Læs også: Aktivister dræbes på åben gade i Irak, og gerningsmændene går fri

Retssystemet har ligeledes vist sig ude af stand til at retsforfølge militsmedlemmer og deres støtter. Militsledere som Sadr har ganske enkelt for mange tråde at trække og kan derfor beskytte både sig selv og deres egne mod anklager i det korrupte retssystem.

En retsforfølgelse af drabsmændene på Habboubi-pladsen er da heller ikke nært forestående, selvom regeringen har fyret politichefen i Nasiriyah og muligvis udpeger en regeringstro politichef som erstatning.

Derfor fortsætter de irakiske borgere kampen. Morgenen efter sammenstødet på Habboubi-pladsen lignede den nedbrændte protestlejr en forkullet losseplads, men mellem skeletterne af ødelagte telte var demonstranter allerede i gang med at genrejse deres lejr.