I sommeren 2018 var der kun 10 individer tilbage af golfmarsvinet. Vaquitaen, som arten hedder, lever udelukkende i den Californiske Bugt ud for Mexicos vestkyst.
i en pressemeddelelse.
Der er derimod primært tale om bifangst fra fiskeri af totoaba, en fisk, som i øvrigt også er kritisk truet, og hvis svømmeblære kan sælges til høje priser i Asien.
Fra 300 til 10
Den Californiske Bugt kom på UNESCO’s liste over verdensarv i 2005 og på det tidspunkt svømmede omkring 300 golfmarsvin rundt mellem Mexicos fastland og halvøen, der rummer staten Baja California.
I 2017 var det antal skrumpet til 30 og sidste sommer blev der kun talt ti vaquitaer. Der har været forsøg på at avle golfmarsvin, men det er opgivet, da den ikke tåler stresset fra fangenskab.
“Mexicos konstruktive tilgang til fare-listningen vil hjælpe med at mobilisere handling for at stoppe denne trussel, inden den fjerner mere af vores værdifulde marinearv, og IUCN er rede til at støtte disse bestræbelser,” siger Peter Shadie.
Der er forskellige tilgange til listen over verdenarv i fare, skriver UNESCO. Nogle lande mener, det er ydmygende at blive sat på listen, mens andre kan se det konstruktive i at sætte fokus på en lurende trussel ved seværdighederne.
Mexico har ifølge FN-agenturet valgt sidstnævnte tilgang og samarbejder lige nu med Komiteen for verdensarv og IUCN for at forbedre forholdene ved Den Californiske Bugt. En plan skulle ifølge UNESCO blive præsenteret til godkendelse på et kommende møde i 2020.
Om det er nok til at redde vaquitaen, vil tiden vise.