Skal der en kvinde til at tage magten fra Museveni?

Forfatter billede

Af Lis Garval, U-landsnyt.dk

Winnie Byanyima. Kan hun tage magten fra præsident Museveni? Vil denne stærke forkæmper for demokrati, gift med oppositionslederen Besigye og direktør i UNDP tage udfordringen op i 2016?

Måske, endda sandsynligvis. I flere interviews har hun antydet, at hun er parat til et politisk come back, når tiden er inde. Og hun går efter præsidentposten.

Men hvornår melder hun sig på banen? Det giver Winnie Byanyima ikke svar på, da U-landsnyt.dk taler med hende i København. Men hun understreger, at hun har en rolle i fremtidig ugandisk politik. ”Lad os nu se. Vi krydser floden, når vi kommer til broen”.

Winnie Byanyima var en af hovedtalerne på Christiansborg-konferencen i september om ”Women in Politics”, arrangeret af Institut for Flerparti-samarbejde, DIPD.

Den 55-årige smukke FN-diplomat og tidligere Museveni-støtte taler venligt og spagt, næsten blidt. Hendes stemme ligger som et let slør over den handlekraft og det mod, der ellers karakteriserer hende.

I et interview med BBC slog hun allerede i 2004 uden tøven fast, at hun kunne vinde over Museveni i et frit og fair valg.

Siden da har hun koncentreret sig om støtte sin mand politisk og deltaget aktivt i hans valgkampe, men nu synes hun at være på vej tilbage til den politiske scene.

Det store oppositionsparti Forum for Democratic Change (FDC), hvis leder er dr. Kizza Besigye, har ikke besluttet at skifte præsidentkandidat, men højtstående partimedlemmer arbejder for at finde alternativ til Besigye, der har tabt til Museveni tre gange.

Partimedlemmer i Mbarara-kredsen mener, at hans kone er den åbenlyst rigtige kandidat og arbejder på hendes opstilling.

Politik ind med modermælken

Winnie Byanyima ser sig selv i en politisk rolle i fremtidens Uganda, og andet ville også være mærkeligt.

Hun, der har fået politik ind med modermælken, var en fremtrædende – og kontroversiel – politiker i Uganda indtil 2004, da hun overraskende sagde ja til at blive direktør for Den afrikanske Unions afdeling for ligestilling og udvikling i Addis Abeba. Derefter fulgte jobbet som direktør for UNDPs Gender Team I New York.

Hun er født ind i en super politisk familie. Hendes far – formand for Democratic Party – var et fremtrædende medlem af parlamentet, og hendes mor, der var lærerinde, var aktiv i kvindebevægelsen og i lokal politik.

”Jeg blev suget ind i politik. Jeg var fra starten klar over, hvad det betyder at bidrage politisk. Ikke mindst fordi vi var et land i konflikt og krig”, siger hun.

Winnie Byanyima er uddannet luftfarts ingeniør (den første I Uganda) og arbejdede som sådan for Uganda Airlines, da Yoweri Museveni begyndte befrielseskrigen i 1981.

Med i guerillakrigen

Hun sluttede sig til ham, men det skete ikke uden sværdslag. Hun ville være med i bushen, men Museveni mente, det var for hårdt for kvinder.

”I did not understand how a woman could hope to be an equal participant in this Uganda that he was trying to build, if she could be told you cannot participate in the struggle at this stage because it´s too rough”, siger hun i interview med Feminist Africa.

Hun vandt og kæmpede side om side med Museveni i battledress.

Hun kendte Museveni i forvejen. De var vokset op under samme tag, da hendes far havde betalt hans skolegang. Vedvarende forlydender, som Winnie Byanyima har delvist bekræftet, vil vide, at de i guerillakrigen blev mere end kampfæller.

Da Musevenis havde vundet krigen, blev hun en aktiv deltager i den politiske udvikling.

Hun repræsenterede Uganda i UNESCO fra 1989 til 1993, og hun var med af den forfatningsgivende forsamling, som udabejdede Ugandas forfatning af 1995.

Hun blev i to omgange valgt til parlamentet, opstillet i Mbarara, og karakteristisk for hende, besluttede hun at føre valgkamp på lige fod med mændene. Kvinderne var der ellers reserveret særlig plads til i Parlamentet. Og hun vandt stort – også over den officielle Movement kandidat.

Kamp mod korruption

I parlamentet førte hun en utrættelig kamp mod korruption og embedsmisbrug, og det skaffede hende både venner og fjende.

”Hun blev en slags ikon i parlamentet”, siger den tidligere viceminister Isaac Musumba til New Vision. ”En af den slags, man gerne ville have på sin side”.

I 1999 blev Winnie Byanyima fyret af Museveni som bevægelsens informationschef. Præsidenten var utilfreds med, at hun havde været kritisk over for regeringens politik.

Det skete efter hun i 1999 var blevet gift med Kizza Besigye, der var Musevenis livlæge under guerillakrigen, men som senere fald i unåde, fordi han kritiserede præsidents politik.

En stærk ugandisk profil

At Winnie Byanyima stadig er et stærkt politisk kort i Uganda kunne man se i forbindelse med markeringen af landets 50 års selvstændighed, der kulminerede den 9. oktober.

Det regeringsvenlige dagblad New Vision portrætterede hende således som en af landets fremtrædende profiler under rubrikken ”The unstoppable Winnie Byanyima”.

Og Daily Monitor skrev under rubrikken ” Winnie Byanyima: No ordinary woman”: “At a time when even colleagues in her political party regarded the idea of a woman running for office as political suicide, she did not only run but won a parliamentary seat. It was only one of her daring acts that proved to women and Ugandans at large that all was possible”.

Der er nogle år til 2016, men Winnie Byanyima vil sikkert være at finde på Ugandas politiske scene længe inden da.

Hun afviser kategorisk, at der ligger en vendetta bag hendes og Besygies kamp mod Museveni. Det drejer sig ikke om personlige forhold, men om politik, siger hun:

“We have got a leadership that is coming from a struggle led by intellectuals against dictatorship, against militarism, but that leadership has now turned into a dictatorship too”.

“Returning Uganda to a democratic path now is a serious challenge. We have built some strong institutions which are currently under stress. So there is a fairly solid political, legal and economic foundation to build on. In the long term, I’m optimistic; in the short term, I’m not.”