Kommentar af Bernhard Bierlich, antropolog og Jens Galschiøt, skulptør
Kunstneren Jens Galschiøt vil markere 100-årsdagen for salget af Jomfruøerne ved at skabe det første og eneste danske monument over de næsten 100.000 slaver, som fra 1600-tallet blev transporteret over Atlanten under dansk flag.
Amsterdam fik i 2003 et monument over den hollandske slavehandel.
Ved universitetet i Hull i England har man en have med skulpturer og en mindemur med navnene på berømte menneskeretsforkæmpere som William Wilberforce, der var en fremtrædende engelsk modstander af slavehandlen med stor indflydelse også i Danmark, Mahatma Gandhi og den myrdede anti-apartheid aktivist, Steve Biko.
Nu er det kunstneren Jens Galshiøts hensigt at knytte an til denne række af indsatser og skabe det første og eneste danske monument over de næsten 100.000 slaver, som fra 1600-tallet og op gennem hele den florissante periode blev transporteret over Atlanten under dansk flag.
Afro-Danes er titlen på monumentet, som Galschiøt ønsker at opstille et centralt sted i København for at markere 100-årsdagen for salget af Jomfruøerne (De Dansk Vestindiske Øer) til USA i 2017.
Monumentet over ofrene for den danske slavehandel og slaveriet i Caribien skal få os til at mindes og komme overens med en del af vores historie som ikke er glorværdig, acceptere det moralsk rigtige i at anerkende vores bånd og forpligtelser over for øerne og overveje vores nationale selvforståelse.
Millioner døde
Afro-Danes er tænkt at bestå udelukkende af afrikanske kroppe. Kroppene placeres, så de ligger helt tæt – på samme måde, som de lå pakket i slaveskibene under transporterne.
Danmark fragtede næsten 100.000 afrikanere over Atlanterhavet til dets vestindiske kolonier. Dertil kommer måske endnu 50.000 slavegjorte afrikanere, der døde før og under sørejsen.
Den totale transatlantiske slavehandel anslår man til 11-12 millioner og yderligere 6-7 millioner, som døde før og under transporten til salgssteder på den afrikanske kyst, dvs. før selve sejladsen.
Historikere taler derfor om en sand ”befolkningskatastrofe”, som slavernes efterkommere og Afrika måske aldrig helt er kommet sig over.
Afrika mistede op til en femtedel af sin befolkning, cirka 20 millioner ud af en total befolkning på 110 millioner i 1850, årtiet hvor slavehandlen mere eller mindre ophørte.
Svigtet af danskerne
Monumentet problematiserer aspekter af den danske kolonihistorie, der ofte forbliver u-undersøgte og forties.
Det har bl.a. fokus på vestindiske efterkommere af danske slaver og deres ønske om, at danskerne anerkender deres situation.
Mange af nutidens vestindere føler sig svigtede af danskerne, da øerne efter 250 års dansk herredømme i 1917 blev solgt til USA henover hovedet på dem.
De føler, danskerne har glemt dem, hvis forfædre med deres arbejde havde bidraget til det historiske opsving af den danske økonomi i det 18. århundrede.
Man peger på et utal af steder, der knytter sig til slaveriet og Københavns store opsving under det vestindiske slaveri, såsom Odd Fellow Palæet, det tidligere Schimmelmannske Palæ (Ernst Schimmelmann, 1747-1831, greve, minister og plantageejer i Vestindien).
Dertil kommer diverse andre bygninger og områder i hovedstaden og Nordsjælland bygget for slave-penge og forbundet med slavehandlen og slaveriet.
Oven på tabet af deres afrikanske hjemland har disse betingelser skabt et stort tomrum hos dem. Desuden lever de med en fattigdom og dårlig sundhed, som slavehandlen har lagt grunden til.
Uanset Jomfruøernes store ynde, tropiske klima og mægtige tiltrækning på vestlige turister, hører øerne i udviklingssammenhænge til Den 3. Verden.
Ville erstatte Istedløven
Til at begynde med arbejdede Jens Galschiøt (http://da.wikipedia.org/wiki/Jens_Galschiøt) med en ide om at placere monumentet på soklen til Istedløven i København.
Den var blevet ledig, da løven skulle flyttes tilbage til Flensborg. Kulturministeriet udskrev en konkurrence om forslag til en ny skulptur på pladsen.
Istedløven var lige så meget et gravmonument som et sejrsmonument, for vi mistede dobbelt så mange mænd som tyskerne i 1864. To år efter statuen var sat op, blev den taget ned af Bismarcks nye stærke Tyskland, som havde indlemmet hertugdømmerne Slesvig og Holsten.
Det ville have været et stærkt udtryk for sund national selvransagelse at udskifte den med en mindetavle for de afrikanske ofre for udviklingen af vores velfærdsstat. Et sådant ombytnings-projekt ville have udfordret vores uangribelige selvopfattelse som milde og humane.
Projektet ville have haft en åbenlys reference til det danske mindretal i Sydslesvig, som har en fremtrædende betydning for vores nationale selvforståelse, og som derfor modtager berettiget moralsk og økonomisk støtte fra Danmark.
Jens Galschiøt modtog imidlertid aldrig svar på sit forslag på trods af, at det blev indsendt til en konkurrence som kulturministeriet selv havde udskrevet. Han har rykket flere gange. Istedløvens sokkel er fornylig blevet revet ned.
Sig undskyld
Målet er at samle trådene i et monument og en formidling, der kaster nyt og grundigt lys over den danske slavehandel og slaveri og den fælles vestindiske-danske historie. Man kan ikke bestride dette faktum.
Baggrunden for monumentet hidrører fra et ønske om at sætte den danske slavehandel og kolonihistorie ind i en større global ramme.
Samt diskutere, hvordan visse kulturer (ofte europæiske) kommer til at dominere andre i deres ekspansion og vækst med utallige brud på menneskerettigheder, racisme/racehygiejne og etniske udrensninger til følge.
Man kommer straks til at tænke på konsekvenserne af denne ekspansion, når man ser den Oscarbelønnede film 12 Years a Slave.
Men den globale racistiske orden indebærer ud over slavehandlen og slaveriet også uendelige mange andre forbrydelser, raceadskillelser, og folkedrab på Amerikas, Tasmaniens og det sydlige Afrikas urbefolkninger, osv.
Vi har vist desværre ikke set det sidste til det racistiske spøgelse?
På den lange bane angår monumentet menneskerettigheder generelt, en global multikulturel forståelse og forholdet til andre kulturer.
Det moralsk rigtige er også det politisk rigtige, og derfor skal der naturligvis siges undskyld til ofrene for slaveriet. Det er indlysende. Dermed kan vi endelig begynde at komme hinanden rigtig ved.
At sige undskyld til øerne og anerkende ens gerninger er ikke så svært. Det har andre europæiske lande, bl.a. Frankrig i 2001 og 2006, England i 2007 og USA i 2009, formået.
Bernhard Bierlich er PhD i medicinsk antropologi og global sundhed fra Cambridge University. Bernhard har skrevet og forsket i Ghana og Caribien.
Jens Galschiøt er uddannet som plade- og konstruktionssmed og selvlært sølvsmed og skulptør. Jens arbejder bl.a. med at bekæmpe verdens uretfærdigheder ved at opsætte skulpturer i større byer verden over.
