Zambia har tusindvis af hektar frugtbar, men uopdyrket landbrugsjord. Stigende udenlandske investeringer i landbrugsjord kunne være en gave for nationen i det sydlige Afrika og grobund for økonomisk og social udvikling. I stedet fordrives mange småbønder fra hjem og jord.
Af Norma J. Martinez
kommunikationsrådgiver for Mellemfolkeligt Samvirke i Zambia
(artikel på www.ms.dk)
Udenlandske investeringer i Afrikas landbrugsjord er ikke længere en nyhed, men en ofte barsk virkelighed i lande som Zambia.
I begyndelsen af februar var saudiske forretningsmænd på indkøbstur i Zambias nordvestlige provins, hvor de opkøbte 5.000 hektar jord til at producere fødevarer til det saudiarabiske marked. Det er dog intet sammenlignet med de 100.000 hektarer, som indiske forretningsmænd forhandlede i hus i december 2010.
Kina er – også i Zambia – en af de helt store opkøbere, men hvor meget jord, kineserne har sikret sig, kan ingen nøjagtigt sige. Organisationen Zambia Land Alliance (http://www.zla.org.zm) skønner, at ca. 2,5 mio. hektarer zambiansk jord nu er på kinesiske hænder eller det samme som Danmarks samlede landbrugsareal.
Landbrugsministeriets arkiver over de fleste aftaler med udenlandske investorer er hemmeligstemplede, derfor er det mørkelagt, hvad der i alt er solgt eller leaset til udenlandske investorer.
Den seneste officielle opgørelse fra Landbrugsministeriet over nationens jordarealer er fra 1974 og irrelevant i dag. En rapport udgivet af The Global Land Project på Københavns Universitet i efteråret anslår dog, at ca. 9 procent af Zambias landbrugsareal på over 25 mio. hektar er solgt eller leaset ud (udlejet) – se meget mere på http://www.globallandproject.org/Documents/GLP_report_01.pdf
JORD frem for kobber
Udenlandske landbrugsinvesteringer er i og for sig ikke negative. Der er stor handels- og udviklingspotentiale i Zambias uopdyrkede og frugtbare røde jord.
De 13 millioner indbyggere bor på 75 mio. hektarer – eller ca. 17 gange Danmarks areal. Zambianske bønder bruger dog kun 15 procent af den dyrkbare jord. 85 procent af den frodige jord ligger altså uopdyrket hen.
Forvaltet og beskattet rigtigt kunne investeringer i netop disse uopdyrkede arealer være en win-win situation både for regeringen i Lusaka, zambianerne og investorerne.
Landbrugsektoren kunne skabe et sundt supplement til kobberindu-strien, som økonomien er totalt afhængig af, men som også er et skrøbeligt fundament. Det er den zambianske regering udmærket klar over, og derfor investerer man i disse år enorme summer i infrastruktur og kunstvandingssystemer, der kan tiltrække flere investorer.
Udenlandske investeringer i landbruget kan ydermere skabe job, infrastruktur og vækst.
Dog forudsat at køber og sælger – i dette tilfælde udenlandske virksomheder og magthaverne i Zambia – ikke selv skummer fløden og stikker fortjenesten i lommen, men respekterer menigmands rettigheder og f.eks. investerer i at oprette arbejdspladser med fornuftige arbejdsvilkår.
Og forudsat at de ikke udelukkende producerer afgrøder til biobrændstof i områder, hvor der er behov for at dyrke mad til befolkningen.
3.000 HJEM brændt ned
Da udenlandske investeringer i landbrugsjord tog for alvor fat i Afrika i kølvandet på den globale fødevarekrise i 2007-2008.
Her advarede mange eksperter og NGOer mod staters salg og leasing af jord. De spåede, at de afrikanske småbønder kom til at betale en høj pris ved både at miste deres jord og den indtægt, som jorden trods alt gav.
Hvordan er det så gået? Ja, historier om småbønder i Zambias landdistrikter, der fordrives fra deres jord, dukker med stadig større hyppighed op i de lokale medier.
I landets sydlige provins fik 3.000 mennesker i vinter nyheden om, at deres jord nu skulle omdannes til jatropha-plantage – en frugt hvoraf der kan udvindes olie fra kernen, som kan bruges til biobrændstof.
Da de nægtede at flytte fra den jord, som de, deres forældre og bedsteforældre altid har boet på og levet af, blev deres marker, over 60 hytter og markedspladsen brændt ned til grunden.
500 FAMILIER vil ikke flyttes på grund af safaripark
I den centrale provins kæmper over 500 familier mod deres traditionelle leder og en rig udenlandsk investor, der ønsker at flytte dem fra deres jord ved Zambezi-flodens bred for at give plads til en jagt- og safaripark.
Mange landsbyer i området har allerede tabt kampen og er blevet tvangsflyttet til mindre frugtbare jordarealer væk fra floden. Zambia Land Alliance, der arbejder for småbønders jordrettigheder og bedre landbrugspolitik, og som Mellemfolkeligt Samvirke støtter, behandler i gennemsnit 20 klager om land grabbing/fordrivelse om ugen.
VÅGNER op uden jord
Det kan virke overdrevet, når organisationer som Zambia Land Alliance og traditionelle ledere som Chief Ndake fra landets østlige provins advarer om, at ”vi vil vågne op om 20 år og finde ud af, at jorden ikke længere tilhører zambianerne.”
Men set i lyset af regeringens uvillighed til at skabe gennemskuelighed om landbrugsaftalerne kombineret med en national landbrugspolitik, der ikke har været revideret siden 1964, er der grund tl bekymring.
Ikke mindst fordi den nuværende landbrugspolitik i forvejen ikke tilgodeser de millioner af småbønder, der ikke har papir (skøde) på deres jord og dermed ikke ejer den.
Småbønderne er taberne i dette spil. De bliver ikke inviteret til forhandlingsbordet, når traditionelle ledere eller regeringen lægger titusindvis af hektar jord i udenlandske hænder.
For at gøre ondt værre er papirløse småbønder ikke beskyttet af forfatningen, for i den står, at landets præsident ejer al zambiansk jord og derfor ikke har kompensationspligt.
Erstatning betales kun for tab af ”synlige værdier”, ikke for tab af jord og andre naturressourcer som vand og skov.
Den ”værdi”, de fleste zambianere har, er en jordhytte, så kompensati-onssummen er oftest utilstrækkelig til at genoprette en basal økonomisk sikkerhed.
Skal Zambia opleve en slags grøn revolution til gavn for de fattige bønder, er der hårdt brug for landbrugsreformer og juridiske strukturer, der har en videre horisont end de kortsigtede økonomiske fordele udenlandske landbrugsinvesteringer medbringer for en lille elite.
Læs mere på www.ms.dk
