Kan en SMS være med til at redde liv? Svaret er ja, hvis du spørger Dr. Joyce Nyoni i Dar Es Salaam. Nogle gange den eneste måde, hvis homoseksuelle skal vide noget om hiv og aids i et samfund, hvor de risikerer fængsel for deres seksualitet.
Af Torben Jarl Jørgensen
Artikel oprindeligt bragt i dagbladet Arbejderen
Joyce Nyoni havde aldrig troet, at hun skulle forske i hiv-forebyggelse blandt homoseksuelle.
Men sådan gik det, selv om hendes forskning er kontroversiel i Tanzania, hvor homoseksuelle stadig diskrimineres og forfølges. Og hvor homoseksualitet ironisk nok også bliver beskrevet som noget u-afrikansk og fremmed, der ikke findes der. Den holdning præger også forebyggelsen af hiv blandt homoseksuelle. Der er ikke forebyggelse, og alt for mange homoseksuelle bliver smittet med hiv.
SMS som forebyggelse
Joyce Nyoni har sit kontor på Universitetet i Dar Es Salaam. Turen dertil går via veje, hvor alt for mange biler kæmper om det næste lille hul i en uendelig kø. Støvskyer, små grå huse, overfyldte busser og forretninger i vejsiden gentages i en næsten uendelig rytme.
Inde på Joyce Nyonis kontor hersker også et kontrolleret kaos. Noter og opslåede bøger ligger overalt. Forskningsprojektet er godt i gang. Hun håber, at hun kan være med til én gang for alle at udrydde påstanden om, at der ikke findes homoseksuelle i Tanzania. 280 homoseksuelle mænd deltager i hendes forskningsprojekt. Ingen skal bagefter kunne sige, at hendes tal er taget ud af den blå luft.
At aflive myter er dog kun et skridt på vejen. Joyce Nyonis egentlige mission er at teste, om SMS kan bruges til at kommunikere viden om sikker sex til homoseksuelle. Alt tyder på et ja!
Interview med mændene afslørede, at der var store huller i deres viden om sikker sex. Med den konstatering i baghovedet har hun siden sendt SMS-beskeder ud til mændene med målrettet information. Viden der forhåbentligt vil sprede sig som ringe i vandet og i sidste ende være med til at redde liv.
Joyce Nyoni er overrasket over, hvor elementær viden mændene manglede. Eksempelvis troede mange af mændene, at en mand ikke kan smitte med hiv.
Hun har mange gange måttet give slip på det, hun forventede:
– Da jeg lavede interviewene fik jeg et chok. Ind af døren kom mænd, der ikke levede op til mine forestillinger: Mænd med kvindelige partnere, mænd der var gift. Men som også dyrker sex med mænd. I Tanzania er sex mellem mænd langt mere udbredt, end de fleste vil indrømme.
Et lesbisk kys i Bergen
Joyce Nyoni er ikke selv lesbisk, og faktisk skulle hun langt væk fra sit afrikanske hjemland før, hun første gang mødte homoseksuelle, der turde være åbne. Det skete, da et ph.d.-forløb pludselig gav hende mulighed for at komme til Bergen.
Joyce Nyoni ankom til Bergen i norsk vintermørke, og hun var for første gang uden for Afrika. Det var der, det skete. Midt i et norsk supermarked så hun to lesbiske kysse hinanden. Hun blev så forvirret og forlegen, at hun smed sine varer, og løb udenfor. Hvad var det, hun lige havde set?
Hendes forvirring blev til nysgerrighed, og hun gik i gang med at finde svaret hos sine norske kolleger. Joyce Nyoni tog både sin viden og sin nysgerrighed med sig hjem til Afrika.
Kontakt-kuponer og Taarab-musik
Over alt i Dar Es Salaam bliver der på barer og i klubber danset til østafrikansk Taarab-musik. Musikken starter ved 10-tiden om aftenen og bliver ved uden stop indtil, den sidder som en næsten hypnotisk rytme i kroppen. Ben, arme, røv og hofter får sit eget liv. Kvinders trin til Taarab spænder fra det sensuelle til noget, der ville kunne få selv en blind mand med på narrestreger.
Kommer man de rigtige steder, er der ikke kun kvinder på scenen. På bestemte aftner dukker også homoseksuelle mænd op for at danse. Mange kommer bare for at danse. Nogle er prostituerede. Andre er kunder.
Det var her, Joyce Nyoni tog hen for at bryde isen til mænd, der har sex med mænd. Metoden, hun brugte for at rekruttere mænd til sit forskningsprojekt, er simpel. Hun delte kontakt-kuponer ud til de homoseksuelle mænd, hun snakkede med. Hun bad mændene rekruttere andre ved hjælp af flere kuponer. Kuponerne skiftede hænder, og til sidst havde hun kontakt til næsten 300 mænd. Mænd af alle slags, også prostituerede og deres kunder.
Joyce Nyoni virker nærmest paranoid, når hun fortæller om de sikkerhedsforanstaltninger, hun brugte for at beskytte mændene for politiet. Alle skulle dobbelttjekke aftalen med hende over telefonen. Hun brugte anonyme kuponer og gennemførte interviews forskellige steder i byen:
– Vi nævnte aldrig navne. Bare et telefonnummer og en kode fra databasen.
Et risikabelt projekt
I Tanzania holder Joyce Nyoni lav profil i offentligheden med sit projekt. Hun vinder ikke mange venner ved arbejde med homoseksuelles rettigheder. Hvad der sker, når hun en gang skal præsentere projektet på universitetet, ved hun ikke.
– Jeg risikerer, at der selv blandt underviserne vil være nogen, der rejser og råber: ’De homoseksuelle skal i fængsel, de er syge, de skulle slås ihjel.’ Nogle af mine kolleger vil helt sikkert tro, at jeg er blevet sindssyg. Uddannelse er ingen garanti for tolerance.
Den egentlige grund til at holde lav profil er ikke hensynet til hende selv, siger Joyce Nyoni. Hun er finansieret af den amerikanske organisation AMFAR og har fået godkendt sit projekt i sundhedsministeriet. Men ingen kan garantere, hvad der kan ske med de mænd, der deltager i projektet. Der er i Tanzania trods alt en straframme på op til 30 år for homoseksualitet.
– Jeg er virkelig bange for, at de homoseksuelle kan spores. Det gør mig utryg, forklarer hun
Skrækscenariet er, at der pludselig sker noget i Tanzania, der minder om situationen i nabolandet Uganda, fortæller Joyce Nyoni. I Uganda slog myndighederne pludseligt hårdt ned på homoseksuelle, og det blev foreslået at indføre dødsstraf for sex mellem mennesker af samme køn.
– Hvis det skete, ville jeg være tvunget til at ødelægge min database øjeblikkeligt. Og så var min forskning væk for altid. Lad mig afslutte projektet, så kan jeg råbe op bagefter.
Databasen destruerer Joyce Nyoni den dag, hvor hun sender den sidste SMS.
– Jeg vil aldrig gøre noget, der sætter andre i fare, fastslår hun.
Udviklingen går langsomt
Uanset konsekvenserne er noget nyt ved at ske, som måske kan være godt nyt for de homoseksuelle. Et tabu er ved at blive brudt, siger Joyce Nyoni.
– Indtil nu er homoseksualitet altid blevet omtalt som noget fremmed, som noget, der kom ude fra.
En ny erkendelse er ved at indfinde sig, og i 2010 nævnte Tanzanias nationale aids-kommission for første gang homoseksuelle i sin strategi. Joyce Nyoni smiler, da hun bliver spurgt, om hun er enig i, at tingene nu langsomt bevæger sig i den rigtige retning.
– Jeg er i hvert fald enig i, at tingene bevæger sig langsomt.
Joyce Nyonis kontor ligger øverst i en af universitetets hvide bygninger. Kontrasten mellem universitetet og resten af Dar Es Salaam kan næsten ikke være større. Universitetets bygninger smyger sig ind og ud af et grønt, bakket landskab udenfor hovedstaden.
Ny, sort asfalt møder grønne vejsider. Affald ligger i skraldespandene foran nymalede bygninger. Studerende sidder uforstyrrede i den sidste eftermiddagssol og forbereder sig. Igennem de åbne vinduer i Joyce Nyonis kontor kan man høre de unge snakke på swahili hen over bøger og bærbare computer. Det er ikke til at fatte, at et forskningsprojekt om hiv-forebyggelse blandt homoseksuelle kan bringe sindene over kogepunktet et sted som dette. Men Joyce Nyoni er sikker. Hvis hendes projekt bliver massivt omtalt ved præsentationen, vil det ikke gå stille for sig.
****
Interviewet fandt sted i juni 2010. Selv om Joyce Nyoni dengang gav grønt lys for artiklens udgivelse, valgte forfatteren dengang at udskyde dens udsendelse. Joyce Nyonis SMS-projekt blev afsluttet omkring årsskiftet 2010/2011.
Artiklen er stillet til rådighed for U-landsnyt.dk af forfatteren, som besøgte Tanzania i fjor på et rejselegat fra Danida
