Solidaritet! råber Gespard Mporanyi, cheftræner hos Rwandas LO, CESTRAR. Hele salen syder og de 250 fagligt aktive bygningsarbejdere på stolerækkerne rækker hver en knyttet næve i vejret og svarer SOLIDARITET!
Arbejderne er mobiliseret til fagforeningsmøde i Ngomo i den sydøstlige del af Rwanda. De skal lære om deres rettigheder. Om mulighederne for at få bedre vilkår gennem forhandling. Om sammenhold, der gør stærk. Og budskabet går rent ind.
“Gå ud og forklar jeres kammerater, at solidaritet og sammenhold i fagforeningen er den eneste vej til at få arbejdsgiverne i tale,” forklarer Gespard Mporanyi – og hæver stemmen:
“Social dialog er vejen frem. Gå til chefen som en samlet gruppe, forklar jeres krav og giv ikke arbejdsgiverne nogen undskyldning for ikke at møde op til forhandlingerne. Husk, kammerater! Timing er afgørende.”
Arbejdsgiverne overtales til forhandling
CESTRARs generalsekretær Eric Manzi har forstået den rette timing. Efter pres i årevis er den sociale dialog og trepartsforhandlinger mellem fagbevægelsen, regeringen og arbejdsgiverne nu på vej.
En række overenskomstaftaler er i støbeskeen, og alle parter er nu enige om, at fokusere på at få et organiseret arbejdsmarked med anstændige vilkår og højere produktivitet.
På en stor konference om social dialog, som i foråret 2015 afsluttede et to-årigt EU-projekt (i samarbejde med Ulandssekretariatet), gav både regeringen og arbejdsgiverne tilsagn om mere dialog i fremtiden.
Men det har været en træg proces, fortæller Eric Manzi. Ikke mindst fordi arbejdsgiverne hidtil alene har fokuseret på profit, men ikke keret sig om et sundt og anstændigt arbejdsmarked.
“Der har indtil nu ikke rigtigt været en forståelse mellem arbejdsgiverne og fagforeningerne på virksomhedsniveau. Men nu er arbejdsgivernes organisation ved at ændre sig fra en ren business-sammenslutning til en arbejdsgiverforening, der forholder sig til behovet for et organiseret arbejdsmarked. Det gør mig optimistisk,” siger Eric Manzi.
Læs hele artiklen hos Ulandssekretariatet
