Sydafrikas frihedshelt og 89-årige ekspræsident, Nelson Mandela, har fået en hyldeststatue i London, skriver Politiken online onsdag.
– Mandela er vor generations største og modigste leder, sagde den britiske premierminister Gordon Brown ved indvielsen.
Den 2,74 meter høje bronzestatue viser en smilende Mandela, der rækker hænderne ud på pladsen foran det britiske parlament, hvor der i forvejen er rejst mindesmærker over statsmænd som Winston Churchill og Abraham Lincoln.
Statuen blev afsløret efter 5 års strid om dens rette placering.