Af Thomas Jazrawi, U-landsnyt.dk
Klimaændringer truer allerede nu fødevaresikkerheden og skaber flygtninge, kunne repræsentanter fra Afrika, Asien og Latinamerika fortælle på konference op til FN’s store klimarapport, der bliver offentliggjort i København søndag.
Klimaforandringer er meget mere end smeltende isbjerge og oversvømmede kældre. De forhindrer også flere mennesker i de fattigste lande i at få deres daglige brød.
Det fremgik af en konference arrangeret af CARE Danmark, IWGIA og Folkekirkens Nødhjælp tirsdag. Fire repræsentanter fra lande i syd kunne fortælle om, hvordan det foranderlige klima rammer fødevareforsyningen for fattige mennesker.
”Klimaforandringerne kan allerede mærkes nu”, beretter Tania Guillén Bolaños fra Sustainability Watch i Nicaragua.
Konferencen blev afholdt i forbindelse med FN’s Klimapanels sammenskrivning af den femte statusrapport for klodens klima.
Panenelet sidder nu i København og sætter de sidste kommaer på plads før offentliggørelsen i Tivoli Congress Center søndag.
Og fødevaresikkerhed udgør en vigtig del af klimapanelets arbejde.
Fødevaresikkerhed eksisterer, når alle mennesker, til alle tider, har fysisk og økonomisk adgang til tilstrækkelig, sikker og nærende føde, hvilket gør dem i stand til at tilfredsstille deres fødevaremæssige behov for et aktivt og sundt liv, kunne Mattias Söderberg fra Folkekirkens Nødhjælp berette som indledning.
Desværre forhindrer de konkrete manifestationer af klimaforandringer mange mennesker i udviklingslande i at nyde denne ret til føde.
Afhængige af regnen
Klimaforandringerne har mange forskellige udslag. Bolaños fra Nicaragua kunne fortælle, hvordan en tørke skabte problemer for småbønder i det mellemamerikanske land, hvorefter den blev afløst af voldsomme oversvømmelser.
Disse småbønder er i overvejende grad afhængig af regnvandet for, at de kan dyrke deres livsnødvendige afgrøder. Derfor er både tørke, oversvømmelser og ustabile regnmønstre katastrofer.
”I Sri Lanka lever 44% af befolkningen i fødevareusikkerhed”, fortæller Vositha Wijenayake fra Sri Lanka og Climate Action Network.
En tørke i 2005 førte til en bølge af selvmord blandt fattige bønder i det sydasiatiske ørige. Det skyldtes, at deres høst fejlede, og at de ikke kunne betale deres lån.
Repræsentanter fra Syd, Foto: Thomas Jazrawi
Herbert Mwalukomo fra Centre for Environmental Policy and Advocacy fortæller, at 80% af bøderne i Malawi er småbønder. De har ligeledes store problemer, når regnen ikke falder som vanligt.
”Mange småbønder oplever nu fødevareusikkerhed allerede i september, mens det normalt først er omkring december til februar. Året efter er de endnu værre stillet. Det bliver værre og værre for hvert år”, fortæller han.
Kampen mod klimaforandringer kan også fordrive folk
Elifuraha Isaya Laltaika fra organisationen Association for Law and Advocacy for Pastoralists forklarede, hvordan forsøget på at afhjælpe klimaproblemer har fordrevet pastoralister fra deres jord i Tanzania.
Pastoralisterne i Tanzania er et nomadefolk, der primært ernærer sig som hyrder af kvæg.
”Mobiliteten er ikke en luksus, fordi de har lyst til at tage et andet sted hen, men en tilpasning til klimaforandringerne” siger han.
Den tanzanianske regerings forsøg på at afhjælpe klimaforandringerne har imidlertid ført til, at store befolkningsgrupper med tvang bliver fjernet fra deres jord.
Det drejer sig særligt om en strategi mod forringelse af jord, som regeringen indførte. For at redde jorden tvangsflyttede regeringen pastoralisterne til marginale jorde.
Det er en af de mange dilemmaer ved klimaet. Det blev diskuteret, hvordan desperate og radikale løsninger på kort sigt kan skabe problemer for marginaliserede befolkningsgrupper.
De problemer med fødevareforsyningen, der er skabt af klimaforandringer, skaber ligeledes mindre påtvungne, men stadig ufrivillige flygtningestrømme i udviklingslande.
Bolaños fortalte, hvorledes nødstedte i Nicaragua må forlade deres hjemstavn til fordel for andre steder i landet, hvor de måske kan få et midlertidigt arbejde. Ofte vender disse interne flygtninge tilbage i perioder, hvor der er bedre udsigter for høsten.
”Der er også flygtninge til Europa og USA, men det er kun dem, der har penge”, tilføjer hun.
Styrk u-landes kapacitet og ressourcer
Men hvilke løsninger findes der ellers på de problemer, som klimaforandringer skaber for fødevaresikkerhed?
Det handlede meget af den efterfølgende debat om. Paneldeltagerne påpegede, hvordan store monokulturelle industrilandbrug er en trussel mod de små farmere, der kun producerer nok til dagen og vejen.
Desværre, blev det påpeget, er regeringerne i syd ofte lige så ivrige i at få de store multinationale landbrugsvirksomheder ind som de rige lande.
Men det handler også om ansvar. Det er de rige lande, der har forårsaget klimakrisen, og derfor bør finansieringen af tilpasning og afhjælpning være et spørgsmål om ansvar.
Og så kan landene i nord sørge for, at bygge kapaciteter og styrke fattigere landes egne ressourcer, eksempelvis i forbindelse med udveksling af teknologier.
”Det handler ikke blot om at sende ny teknologi fra nord til syd, men også om at støtte de teknologier, der allerede findes i syd”, sagde Herbert Mwalukomo.
