Udenrigsminister Per Stig Møller (K) rettede onsdag i et åbent samråd i Folketingets Udenrigsudvalg et usædvanligt skarpt angreb på Folkekirkens Nødhjælp, som han beskyldte for “bevidst at tale mod bedre vidende, fremkomme med uunderbyggede konklusioner overfor offentligheden og pressen og bevidst at trække disse (fattige) kvinder i Malawi frem i en politisk sags tjeneste”.
Anledningen til udenrigsministerens fortørnelse var nogle spørgsmål, som Udenrigsudvalget havde stillet i relation til en TV-udsendelse og Folkekirkens Nødhjælps debathæfte “Høns i Malawi”, der handler om følgerne for 545 fattige kvinder i Malawi af VK-regeringens nedskæringer på u-landsbistanden. Konsekvensen blev ifølge Nødhjælpen, at de havnede i dyb gæld.
Medlemmer af Udenrigsudvalget betegnede efterfølgende ministerens beskyldninger som “injurierende”, “skamløse” og “grove”.
Per Stig Møller gjorde bl.a. gældende, at “Udenrigsministeriet allerede for mere end et år siden tilbød Folkekirkens Nødhjælp at drøfte sagen, men Folkekirkens Nødhjælp tog ikke imod tilbuddet”.
Han kom samtidig med den overraskende oplysning, at det var den forrige SR-regering, der besluttede at hælde Eritrea ud af den eksklusive Danida-klub af programsamarbejdslande.
Overraskende, fordi det ikke fremgår af Danidas årsberetninger. Ifølge beretningen for 2001 besluttede SR-regeringen ganske vist (i lyset af en politisk krise) “i oktober 2001 at standse for nye bevillinger til Eritrea”. Men sådanne – midlertidige – stop er før forekommet i dansk udviklingsbistands historie uden at det betød fratagelse af statussen som programsamarbejdsland.
Først med VK-regeringens tiltrædelse i november 2001 blev denne centrale og temmeligt uigenkaldelige beslutning taget – med virkning fra 2002 og til trods for flere meget vellykkede sektorprogrammer i netop Eritrea.
Udenrigsministeren sagde videre om Høns i Malawi-temaet:
– Det gælder i alle udviklingslande, at subsistensbønder har meget svært ved at skaffe sig de nødvendige midler til at udvikle deres landbrugsproduktion og -afsætning. Det være sig i form af opsparing eller adgang til kreditter.
– Opsparing er vanskelig, da pengeøkonomien er meget lille, og lån er vanskelige at opnå, fordi fattige bønder ikke kan stille den nødvendige sikkerhed. Med andre ord en ond cirkel: Ingen sikkerhed, ingen lån, dermed ingen udvidelse af produktion og afsætning og dermed fastholdelse i fattigdom, lød det fra Per Stig Møller, som fortsatte:
– Hønseprojektet i Malawi skulle gøre noget ved denne onde cirkel. En privat, kooperativ låne- og sparekasse, MUSCCO, blev identificeret og indgik en aftale med Danida om gennem lokale låne- og sparekasser at støtte et antal kvindegrupper med at starte en produktion af æg.
– Målet var at udvikle en række indkomstskabende aktiviteter for kvinder i landbruget gennem den private sektor. Denne støtte var en del af privatsektorkomponenten under den danske støtte til landbruget i Malawi, sagde Per Stig Møller.
– MUSCCO var i forvejen involveret i at yde lån til tobaksproduktion, og fik her en mulighed for at blive involveret i ægproduktion.
– De lån, der blev godkendt, havde en sådan størrelse og løbetid, at kvindegrupperne ville være i stand til at afvikle lånene inden forsøgsperiodens udløb. Denne forventning baseredes bl.a. på, at der var gode afsætningsmuligheder for æg lokalt og mulighed for et relativt godt afkast.
– Der var alene tale om et forsøgsprojekt, igangsat i 1999 og allerede da besluttet med en varighed af to et halvt år, der skulle give inspiration til design af en komponent til næste fase af landbrugssektorprogrammet.
– Da både kvinderne og MUSCCO havde begrænsede erfaringer med hønsehold og baseret på de erfaringer fra Bangladesh, som modellen byggede på, blev det besluttet at støtte kvinderne med teknisk rådgivning fra 2 lokalkontorer. Disse 2 kontorer var en del af husdyrbrugskomponenten under landbrugsprogrammet.
– Det har været hævdet, at Danida forud for afbrydelsen af samarbejdet med Malawi havde udstedt løfter om forlængelse af hønseprojektet. Det passer ikke.
– Det er rigtigt, at nogle gerne havde set en forlængelse af projektet, men der har aldrig været indgået aftale herom. Der har altså ikke været tale om brudte løfter. Danmark er ikke løbet fra ansvar og løfter. Danmark har gennemført projektet over de to et halvt år, der oprindeligt var aftalt.
– Med (VK)regeringens beslutning om at indstille bistanden til Malawi blev hvert enkelt dansk støttet projekt gennemgået, og det blev fastlagt, hvordan udfasningen skulle forløbe for at sikre en så smertefri exit som muligt.
– For det tilfælde, at nogle af lånene – f.eks. på grund af tørken – skulle blive nødlidende, blev der i marts 2002 indgået en tillægsaftale med MUSCCO, som skulle sikre låntagerne mod såkaldt negative virkninger.
– Aftalen med MUSCCO, der blev indgået under den forrige (SR)regering, løb som oprindeligt forudset til programmets afslutning d. 1. juli 2002. Den tekniske rådgivning blev overdraget til landbrugsministeriet i maj 2002, blot 2 måneder før komponentens planlagte overdragelse.
– Der er således ikke tale om, at projektet blev stoppet som følge af (VK)regeringens beslutning, og det er her, at Folkekirkens Nødhjælp vælger at fremstille begivenhederne ganske misvisende, selv om Danida flere gange har påpeget, at der er tale om en misforståelse.
– Projektet løb til sin forudsete afslutning og en rimelig udgang blev aftalt. Det ville min forgænger vel også have gjort.
– Det er vigtigt her at forstå og slå fast, at den aftale Danida indgik med MUSCCO indeholdt bestemmelser, der stillede lånekapital til rådighed for kvinderne på normale, kommercielle vilkår, men også holdt MUSCCO og kvinderne skadesløse, såfremt kvinderne viste sig ude af stand til at tilbagebetale lånene.
– Da vi ved, at der er store risici forbundet med at yde lån til uerfarne grupper, blev Danidas kapitalindskud i MUSCCOs lånefond ydet som gavebistand. MUSCCO vil derfor kunne afskrive de pågældende lån uden derved at svække sin finansielle position. Dette er MUSCCO i realiteten forpligtet til i henhold til aftalen fra marts 2002.
– MUSCCO oplyste i december 2002 over for Danida, at restgælden var “totalt afskrevet”. Det er derfor vanskeligt at sige, hvorfor MUSCCO alligevel har valgt at fastholde kravet over for kvinderne.
– En nærliggende tanke er selvfølgelig, at Folkekirkens Nødhjælps forslag om, at nogen (Danida eller Folkekirkens Nødhjælp) burde indfri kvindernes gæld, har kunnet give MUSCCO det indtryk, at der var en donor på vej med en stor pose penge.
– Virkeligheden er, at såfremt Folkekirkens Nødhjælp, som den har oplyst, indbetaler et beløb til MUSCCO, så modtager MUSCCO betaling 2 gange for den samme aktivitet.
– Det følger af ovenstående gennemgang, at der ikke har været tale om at “efterlade en sum penge uden at sikre sig nogen form for kontrol med anvendelsen”. Det bygger på en misforståelse.
– Danida yder gavebistand. Når et beløb udbetales til en ansvarlig organisation, det være sig statslig eller privat, sker det på grundlag af en i forvejen indgået skriftlig aftale om, hvad midlerne skal bruges til, og hvordan tilskuddet skal afregnes.
– Det er også sket i dette tilfælde. Her var aftalen, at MUSCCO modtog et tilskud til sin lånekapital, som man udlånte til de identificerede kvindegrupper. MUSCCO anvendte midlerne efter den oprindelige aftale og har derefter aflagt et tilfredsstillende, revideret regnskab for de modtagne midler.
– Derimod overholdt man ikke tillægsaftalen om at beskytte kvinderne mod negative virkninger. Når vi taler så meget om ejerskab i forbindelse med bistanden, skal vi huske, at ejerskab betyder altså også ansvar!
– I det hele taget er det et bærende princip og en forudsætning for at yde god bistand, at man har tillid til indgåede aftaler. God bistand er fuldt og helt baseret på aftaler. Uden aftaler, og overholdelse af disse, er det ikke muligt at indgå samarbejder om bistanden.
– Det gælder som i tilfældet her aftalen med MUSCCO, og det gælder mere generelt i forhold til statsligt samarbejde.
– Som (Udenrigs)udvalget allerede ved, er vi aktive i lande og sektorer med henblik på at gøre noget ved fattigdommen i et langt sejt træk. Det kræver tillid parterne imellem og tro på, at vi trækker i samme retning.
– Det er vigtigt, at partnerskaber er forankrede i troen på stabile politiske og økonomiske rammer som forudsætninger for fattigdomsbekæmpelse. Men, det er også klart, at statslige relationer kan udvikle sig i en retning, som umuliggør videreførelse af et bistandssamarbejde.
– Jeg tænker her på bl.a. politisk uansvarlig ledelse og på korruption. I sådanne tilfælde er det ikke, og må ikke blive, Danmarks ansvar, når nationale regeringer ikke lever op til eget ansvar. Vi kan hjælpe og påvirke, men ikke påtage os ansvar ud over indgåede aftaler. Partnerskabet er vigtigt, og er det ikke til stede, giver det ikke mening at fortsætte.
– (VK)regeringen besluttede at afbryde bistandssamarbejdet med Malawi og fastholde den tidligere regerings beslutning om at standse samarbejdet med Eritrea og Zimbabwe, fordi disse lande efter regeringens opfattelse på det groveste havde brudt de indgåede partnerskaber.
– For disse 3 lande gælder dog, at humanitær bistand samt støtte til danske NGOer og deres samarbejdspartnere er undtaget fra bistandsstoppet.
– Det første, (VK)regeringen gjorde ved sin tiltrædelse i 2001, var at foretage en gennemgang af den danske udviklingsbistand fra A til Z. På baggrund af denne gennemgang blev der ændret i prioriteringerne på nogle områder. Det er klart, at det sker ikke uden bivirkninger, når et mangeårigt samarbejde bringes til ophør.
Om Zimbabwe sagde Per Stig Møller:
– Som en konsekvens af den politiske udvikling i Zimbabwe er den danske bistand til landet siden april 2000 i flere omgange blevet omlagt og reduceret. I august 2001 ophørte alt bistandssamarbejde med Mugabes styre.
– Under den nuværende regering er den kritiske linje overfor Zimbabwe blevet fortsat. Udviklingen i landet gav os ikke noget reelt valg, når mulighederne for et fremtidigt bistandssamarbejde skulle vurderes. I 2002 blev Zimbabwe taget af listen som programsamarbejdsland, og udviklings- og miljøbistanden blev helt udfaset i løbet af 2002-03.
– Udfasningen af den resterende del af bistandssamarbejdet med Zimbabwe blev gennemført i overensstemmelse med en udarbejdet aktivitetsplan. I tilfældet Zimbabwe har det været en klar præmis, at ethvert samarbejde med magthaverne har været udelukket.
– Mugabes regering opfyldte ikke længere de forpligtelser, der var nødvendige for at indgå i et partnerskab, især inden for områderne god regeringsførelse og demokrati. Der var her tale om videreførelse af den tidligere regerings linie.
Om Malawi sagde Per Stig Møller:
– For Malawis vedkommende blev beslutningen om lukning truffet ud fra en overordnet vurdering, hvor længerevarende og systematisk intimidering af oppositionen samt den udbredte korruption vejede tungt.
– Hovedparten af de igangværende bistandsprogrammer fortsatte til udløb i løbet af 2002, men støtten til uddannelsessektoren måtte opsiges 2 år før udløb. Især samarbejdet i denne sektor havde igennem lang tid voldt problemer med bl.a. manglende gennemsigtighed og ansvarlighed i den finansielle styring.
– En del aktiviteter blev videreført af andre donorer. Aktiviteterne blev udfaset frem til juni 2002 med undtagelse af byggeprogrammet, der på grund af kontraktlige forpligtelser, først blev afsluttet i maj 2003.
– Generel budgetstøtte til styrkelse af Malawis makro-økonomiske situation blev ligeledes indstillet som følge af Malawis manglende opfyldelse af indgåede forpligtelser i relation til IMFs budgetstøtte. Andre aktiviteter, der blev gennemført i NGO-regi, fortsatte til udløb, dvs. for de flestes vedkommende ind i 2003.
Om Eritrea sagde Per Stig Møller:
– Eritrea vendte en ellers positiv demokratisk udvikling, da myndighederne i 2001 begyndte at arrestere politiske modstandere og lukkede den private presse. Denne situation er ikke siden forbedret.
– Der er ikke blevet igangsat nye programmer, og de igangværende er eller er ved at blive udfaset. Som det sidste ophører den danske støtte til uddannelsessektoren med udgangen af 2005. Også her er der tale om en videreførelse af den tidligere regerings linje, ifølge Per Stig Møller.
Om indskrænkningen af bistanden til andre lande sagde udenrigsministeren:
– Reduktionen i bistanden til Burkina Faso er sket gennem en begrænsning af støtten til nye investeringer i el-sektoren og har derfor ikke berørt enkeltpersoner eller grupper i befolkningen.
– I Sydafrika blev i første omgang det årlige forbrug reduceret ved at gennemføre de allerede aftalte miljøindsatser over en længere periode end planlagt.
– Et projekt, der udgjorde anden fase af en tidligere indsats, måtte opgives, men for at afslutte projektet på en hensigtsmæssig måde tiltrådtes en ekstrabevilling på 3 mio. kr. til finansiering af udfasningen. Et nyt, mere fokuseret, miljøprogram er under forberedelse.
– For Swaziland og Lesothos vedkommende blev udfasningen i miljøbistanden gennemført ved at afslutte igangværende projekter inden for den planlagte periode og bevilling. Nye projekter blev ikke startet.
– I Bangladesh, Vietnam og Nepal er reduktionerne primært sket ved at nedsætte gennemførelseshastigheden og ved at undlade opstart af nye programmer.
– Beslutningen om at udfase miljøsamarbejdet med Laos blev taget på grundlag af en utilfredsstillende politisk udvikling i landet og situationen på menneskerettighedsområdet. Samtidig havde det begrænsede samarbejdet på miljøområdet vist sig vanskeligt og ikke givet Danmark mulighed for indflydelse.
– Laos vil dog fortsat kunne indgå i regionale indsatser rettet mod naturressourceforvaltning langs Mekongfloden. Laos indgår som et af 4 medlemslande i det dansk-støttede Mekong River Commission samarbejde, der har til formål at sikre en bæredygtig udnyttelse af Mekong-bækkenet.
– De 4 miljøprojekter i Laos, der er under udfasning, har alle fået godkendt forlængelser ved brug af resterende midler inden for det oprindelige budget. Et større projekt til støtte for forbedringer af bymiljøet i 3 byer var tænkt som første fase af et længere forløb.
– Myndighederne har derfor anmodet om assistance til at finde alternative finansieringsmuligheder for at færdiggøre de oprindelige planer. Der har efterfølgende vist sig en mulighed for, at et byudviklingsprojekt, finansieret af den Den Asiatiske Udviklingsbank, vil overtage aktiviteterne i 2 af byerne.
Om ny påtænkt evaluering sagde udenrigsministeren:
– Efter denne korte gennemgang af den konkrete udmøntning af reduktionen i den bilaterale udviklingsbistand vil jeg blot tilføje, at vi i nordisk regi planlægger at foretage en evaluering af “exit strategier”, hvor vi bl.a. vil se på udfasninger, der er foretaget over såvel længere som kortere forløb.
– Det fremgår bl.a. af Danidas evalueringsprogram for 2004-05, der er oversendt til Udenrigsudvalget.
– Som det fremgår af denne redegørelse, er nedlukning af bistandsprogrammer eller reduktion af bistandsrammer som hovedregel sket ved at undlade igangsætning af nye projekter eller projektfaser og ved langsommere opstart af nye aktiviteter, der medfører et lavere forbrug.
– Kun i Zimbabwe og Malawi har det været nødvendigt på grund af regeringernes manglende opfyldelse af aftalernes forpligtelser at opsige samarbejdsaftaler med de pågældende regeringer, hvilket disse giver mulighed for.
Og et sidste udfald mod Folkekirkens Nødhjælp:
– Jeg vil afslutningsvis vende tilbage til, hvor jeg startede. Nemlig, med at slå fast, at Folkekirkens Nødhjælp i denne sag over for offentligheden og pressen efter min opfattelse bevidst har talt mod bedre vidende.
– Man har valgt at fremture med sine påstande om svigt i Danidas afvikling af bistandsprogrammerne, selv om man er blevet gjort opmærksomme på, at de er forkerte, sagde udenrigsministeren.
Kilde: www.um.dk
Læs også “Per Stig i samråd om Malawi på onsdag”, 12.03.04, og “Høns i Malawi: Endnu flere penge på vej fra danskerne til fattige kvinder”, 12.03.04, begge under dansk bistand.