Verdens u-lande er på vej til at gøre kål på den værste fattigdom. Ifølge en ny rapport fra Verdensbanken vil 2/3 af alle u-lande efter al sandsynlighed halvere deres fattigdom i år 2015, og allerede nu er andelen af ekstremt fattige nedbragt til det halve. Det er folk i dybeste armod, som lever fra hånden i munden.
Det fremgår af en pressemeddelelse mandag fra den mestendels Danida-finansierede NGO-kampagne “Verdens Bedste Nyheder”, som nu afvikles for andet år i træk.
En anden god nyhed er, at 84 procent af alle mennesker i u-landene har fået rent vand – det vil sige 1,8 milliarder flere end i 1990. Så trods de triste historier, der fylder mediebilledet denne sommer, er der mange rigtig gode nyheder fra u-landene, hedder det.
De gode nyheder skal ud til danskerne. Derfor vil kampagnen Verdens Bedste Nyheder fra mandag (15.08) være til stede med positive budskaber på alt fra tog til frugtkurve på 3.000 danske arbejdspladser.
Udenrigsmini-steriet ved Knippelsbro på Københavns havnefront er således præget af kæmpebannere med positive historier om resultater af Danmarks udvik-lingssamarbejde. Knippelsbro passeres dagligt af over 26.000 cyklister og 21.000 bilister, samt talrige buslinjer.
* Fra 1. september pakker DSB i samarbejde med kampagnen et helt togsæt ind i Verdens Bedste Nyheder og lader de gode nyheder rulle på skinner igennem det danske landskab et år frem. I september-udgaven af kundebladet Ud & Se vil der være et 8 siders indstik med Verdens Bedste Nyheder.
2.000 FRIVILLIGE PÅ GADEN EN FREDAG MORGEN
* Fredag den 9. september kulminerer årets kampagne, når Verdens Bedste Nyheder sender 2.000 frivillige på gaden i over 90 danske byer.
Her vil danske NGOer, frivillige, ministre og politikere giver danskerne en overraskelse: Et stykke frugt og en avis, der fortæller, at det går væsentlig bedre med at nå FNs 2015 mål og bekæmpe global fattigdom, end de fleste tror. Det er Roskilde Festival og SuperBrugsen, der har sagt ja til at støtte kampagnen, så man uden beregning kan uddele 150.000 stk. frisk frugt.
* Se i linket neden for, hvilke steder Verdens Bedste Nyheder deler frugt og gode nyheder ud som symbol på slagordet “Kampen mod fattigdom bærer frugt” – http://verdensbedstenyheder.dk/aktiviteter
* De 70 NGOer, der deltager, planlægger et væld af aktiviteter.
* Gratisavisen MetroXpress bringer Verdens Bedste Nyheder løbende i hele kampagneperioden.
Perioden løber 2011 ud, i hvert fald i princippet. Selve kampagnen påregnes at være årligt tilbagevendende frem mod målåret 2015.
EN AF 3 AFRIKANERE NU MIDDELKLASSE
De positive fremskridt i Den 3. Verden skyldes især, at store stærke nationer som Kina, Indien og Brasilien er ved at blive økonomiske supermagter. Men også rigtig mange afrikanske lande, eksempelvis Ghana, Kenya og Etiopien oplever solid fremgang.
Cheføkonom for Den afrikanske Udviklingsbank, Mthuli Ncube, mener derfor, at en ud 3 afrikanere nu kan kaldes for middelklasse i den forstand, at de har op til 20 dollar (godt 100 kr.) om dagen at bruge. Ikke meget efter danske forhold, men nok til, at familien får overskud til at bruge penge på uddannelse og sundhed – frem for blot at overleve.
BRED KREDS STÅR BAG
Kampagnen er skabt i samarbejde mellem FN, Danida, NGO FORUM og 70 danske organisationer og foreninger med u-landsvirke og støttes af over 50 danske erhvervspartnere, politikere og ministre fra hele det politiske landskab.
– Det er vigtigt at holde fast i, hvordan vi gennem en langsigtet indsats imod fattigdom kan bekæmpe årsagerne til sult og fattigdom. Verdens Bedste Nyheder vil sammen med vore partnere være på banen med positive historier om den udvikling, der foregår i u-landene. De trænger mere end nogensinde til at komme frem, siger journalist Thomas Ravn-Pedersen, som leder kampagnen.
Også udviklingsminister Søren Pind (V) bakker op:
– Der er brug for Verdens Bedste Nyheder til at fortælle om resultaterne af det langsigtede udviklingssamarbejde. Det er vigtigt at minde om, at der altså også sker fremskridt midt i al nøden. Indsatsen for at hjælpe er ikke spildt.
– Ser man aktuelt på hungersnøden på Afrikas Horn kan man f.eks. se, at tørkeramte områder som Kenya og Etiopien, hvor udviklingssamar-bejdet har fungeret, er bedre rustet til at modstå sultekatastrofer end f.eks. Somalia.
– Især det sydlige Somalia er hårdt ramt, men her har konflikter netop forhindret en langsigtet udviklingsindsats. Så her er behovet for akut nødhjælp nu massivt, anfører Pind.
————
Verdens Bedste Nyheder, 2015 Målene, quiz og meget mere – se www.verdensbedstenyheder.dk
Rapport fra Verdensbanken: http://web.worldbank.org/WBSITE/EXTERNAL/EXTDEC/EXTGLOBALMONITOR/EXTGLOMONREP2011/0,,contentMDK:22882843~pagePK:64168427~piPK:64168435~theSitePK:7856232,00.html
————
SÅ MEGET GÅR DET FREMAD
FN’s 2015 Mål går i den rigtige retning
Mål 1: Fattigdom ANDELEN AF VERDENS FATTIGE HALVERET
Andelen af mennesker i verden, der lever i ekstrem fattigdom, er halveret fra 1990 til i dag. Ifølge Verdensbanken er der nu ca. 1,1 milliarder i fattigdom mod 1,8 milliarder i 1990. At der så alligevel er sket en halvering skyldes, at verdens befolkning også er vokset i de 20 år. Ifølge Verdensbanken vil der i 2015 være under 900 millioner ekstremt fattige i verden.
Andelen af undervægtige børn er faldet fra 29% i 1990 til 18% i 2010 – det svarer til et fald på godt 63 millioner børn (WHO).
Mange fattige i Kina og andre asiatiske lande har oplevet en stor stigning i velstanden. Flere afrikanske lande har også oplevet markante fremskridt. Værst står det til for Afrikas Horn og landene syd for Sahara.
FN vurderer, at der i 2010 var omkring 925 millioner underernærede på kloden, hvilket er et fald på ca. 100 millioner fra 2009 men stadig uacceptabelt højt (FAO).
Mål 2 ‐ Uddannelse 89 PCT. AF U-LANDENES BØRN GÅR I SKOLE
Det har vist sig at være ret enkelt at få hele verden i skole: Man skal investere i uddannelse af lærere, servere måltider for børnene og gøre det gratis at gå i skole.
I Tanzania går dobbelt så mange børn i skole som i 1999. Også børn fra Ghana, Kenya, Mozambique, Etiopien og Nepal har nydt godt af, at de ikke skal betale for at lære noget.
Men der er også udfordringer at tage fat på: De sidste 11 procent skal med; der skal kvalitet i undervisningen, og det skal sikres, at børnene gennemfører skolegangen.
Det giver flere piger i skolerne, når de har adgang til egne toiletter.
Mål 3 ‐ Ligestilling PIGER OG DRENGE ER BLEVET MERE LIGE
Det går fremad med ligestillingen for kvinder i mange lande. For ca. 10 år siden gik kun 91 piger pr. 100 drenge i grundskole. I 2009 var det 96 piger pr. 100 drenge.
Rwanda har den højeste repræsentation af kvinder i parlamentet i forhold til resten af verdens lande, både de udviklede lande og u-landene.
Der er dog stadig store udfordringer med hensyn til kvinders rettigheder. F. eks. er de ofte henvist til mere usikre og dårligere jobs end mænd, og de får typisk lavere løn.
Mål 4 ‐ Børnedødelighed FÆRRE BØRN DØR
Børnedødeligheden falder hastigt i hele verden. Siden 1990 er tallet faldet med 1/3 fra 99 døde per 1.000 til 66 i 2009.
Omfattende vaccinationsprogrammer har betydet, at på bare 10 år er antallet af børn i Afrika, som dør af mæslinger, faldet med over 90 pct..
I 2010 oplevede man for første gang nogensinde, at børnedødeligheden lå under 9 millioner om året. Men der dør altså stadig ca. 22.000 børn hver dag. Det svarer til ca. 924 i timen eller ca. 15 i minuttet.
Børnene dør typisk af sygdomme som malaria og diarre, der normalt kan forebygges eller behandles.
Mål 5 ‐ Mødredødelighed FLERE KVINDER OVERLEVER AT FØDE
65 procent af alle kvinder i u‐landene får i dag hjælp af en jordmoder under fødslen. I 1990 var det 55 pct.
Det er især kvinderne i Nordafrika og Sydøstasien, som i hyppigere grad har en jordmoder med ved fødslen.
Mange lande mangler et velfungerende sundhedssystem. Det gælder særligt for landene i Afrika syd for Sahara.
I u‐landene er andelen af kvinder, som tilses af uddannet sundhedspersonale mindst én gang under graviditeten, steget fra 64 pct. i 1990 til 81 pct. i 2009.
Målet med at reducere mødredødeligheden med 3/4 mellem 1990 og 2015 oplever den mindste fremgang af de otte 2015 Mål.
Mål 6 ‐ SYGDOMME
Mål 6 lyder (ret upræcis, red.): “Bremse og reducere udbredelsen af hiv/aids inden 2015”. Derfor er det ikke globalt muligt at måle, hvor tæt vi er på målet. Hiv-smitten er dog på vej ned i mange lande.
Antallet af hiv‐smittede, der modtager livsforlængende medicin (mod aids), er 13‐doblet fra 2004 til 2009. Det har medvirket til, at aids‐dødsfaldene i samme periode er faldet med 19 pct.
Antallet af hiv‐smittede gravide kvinder, som får en behandling, der forhindrer, at hiv overføres til deres børn, er steget fra blot 9 pct. i 2004 til hele 53 pct. i 2009. I 2009 betød det, at 170.000 børn slap for at få den farlige hiv-virus i vuggegave (UNAIDS).
Antallet af nye hiv‐smittede toppede i 1996 med 3,5 millioner. I 2009 var tallet faldet til 2,6 millioner.
I DR Congo, Niger, Sierra Leone, Liberia, Etiopien og Nigeria ved halvdelen af alle unge kvinder, hvordan man beskytter sig mod at blive smittet med hiv.
Malaria udgør stadig et stort problem, men øget brug af myggenet har fået malariadødsfald til at falde med 1/5 fra 2000 til 2009.
Mål 7 ‐ Bæredygtigt miljø 1,8 MILLIARDER FLERE HAR DRIKKEVAND
Mål 7 dækker biologisk mangfoldighed, afskovning, slum og udledning af CO2.
Verden er på vej til at indfri målet om at halvere antallet af mennesker, som ikke har adgang til rent drikkevand. Det skyldes især, at de enkelte lande har investeret heftigt i bedre vandforsyning og ordentlige sanitære forhold (toiletter).
De største fremskridt er opnået i Østasien, hvor 30 procent flere har fået rent drikkevand siden 1990.
Den globale udledning af CO2 går derimod stadig i den durk forkerte retning. Det forventes, at vi i 2020 vil udlede 65 pct. mere CO2 i atmosfæren end hvad vi gjorde i 1990.
Mål 8 – Globalt partnerskab STIGENDE BISTAND – TRODS ALT
Over de seneste 10 år har verdens fattige lande opnået større adgang til de udviklede landes markeder. Det er de rigeste u‐lande, der har oplevet den største stigning, mens de mest fattige lande kun har oplevet en marginal forbedring.
Udviklingsbistanden er stigende på trods af finanskrisen, men Afrika har ikke modtaget det fulde (forøgede) beløb, som var stillet i udsigt.
Hidtil har kun 5 lande nået FNs målsætning om at yde 0,7 pct. af bruttonationalindkomsten (BNI) i udviklingsbistand. Danmark er et af de lande. Vi giver p.t. mellem 0,8 og 0,9 pct. af vort BNI.
(Kilde: FN)
—————–
Yderligere oplysninger hos:
Thomas Ravn-Pedersen, sekretariatsleder for Verdens Bedste Nyheder
mobil 29 41 46 03 og e-mail [email protected]
Mikael Kristensen, pressekoordinator for Verdens Bedste Nyheder
mobil 29 70 06 36 og e-mail [email protected]
