Stor manifestation i København fredag for demokrati i Mellemøsten

Forfatter billede

Rådhuspladsen i København lægger fredag den 11. marts plads til en bredt funderet folkelig demonstration.

Ifølge arrangørerne er demonstrationen en hyldest til de mange modige mennesker, der i de seneste måneder er gået på gaden for at vælte diktaturer i Mellemøsten og Nordafrika.

Hovedarrangørerne tæller udover initiativtagerne fra Mellemfolkeligt Samvirke også Dansk Arabisk Ungdom, Dansk Ungdoms Fællesråd, Amnesty International, Palæstinensisk Ungdom, Folkekirkens Nødhjælp og NASIM.

Blandt de inviterede talere er unge aktivister fra Cairos Tahrir Plads, udviklingsminister Søren Pind (V), dansk-egypteren Nadia Galal, Formand for Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening Fathi El-Abed samt tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft (S).

En række musikere heriblandt De Eneste To, Lucy Love, Zaki, Marwan og Howl Baby Howl vil stå for de kreative indslags og Omar Marzouk er klar som konferencier.

Læs mere om begivenheden på www.ms.dk og på Facebook: Demo – Støt de demokratiske kræfter i Mellemøsten og Nordafrika