Konflikterne i DR Congo hænger sammen med symbolsk identitetsskabelse centreret omkring myten om en ren og samlet Congolesisk nation.
Det er ved at trække på denne myte om en ren og samlet nation at landets “Store mænd” (Big men), såsom Præsident Mobutu Sese Seko (1965-1997) og Maï-Maï-lederen General Padiri, som ledede modstandskampen i det østlige Congo mod besættelsesmagten fra Rwanda i den anden congolesiske krig (1998-2003), kan siges at have været karismatiske, og ikke som følge af specielle individuelle kvaliteter eller som en del af et specifikt – traditionelt afrikansk “Big man”-syndrom, skriver Kasper Hoffmann i en ny rapport fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
Den symbolske identitetsskabelse skal ses som et moderne projekt om national frigørelse fra fremmed dominans. Det paradoksale ved disse to frigørelsesprojekter var, at de endte med at være repressive og ude af stand til at frigøre sig fra tidligere dominansformer.
Under Mobuto skulle Zaire fremstå som en autentisk congolesisk nation uden påvirkning udefra. Mobuto selv skulle opfattes som en ”autentisk” afrikansk høvding, og dermed som inkarnationen af en traditionel leder.
For Maï-Maï militsen var visionen et rent og samlet Congo. Al fremmed indflydelse skulle væk – derfor krigen mod Rwandesere, selvom nogle af disse havde boet i Congo i århundreder. Ligesom Mobutu ville Maï-Maï’erne føre Congo tilbage til en “oprindelig tilstand”. For Maï-Maï’erne var Padiri blevet udset af Gud til at gennemføre dette projekt, deraf hans tilnavn: ”Gènèral de Dieu” – Guds general – blandt gruppens tilhængere.
Læs mere: http://www.diis.dk/sw101991.asp
