Straffedomstolens aftryk i Kenya

Forfatter billede

Mathilde Kaalund Jørgensen skriver fra Nairobi

Trods den Internationale Straffedomstols (ICC) stadfæstelse af sigtelserne imod fire højtstående kenyanske politikere, er der lang vej igen for Kenya i bekæmpelsen af politisk vold og straffrihed.

ICCs muligheder og begrænsninger er uklare for de fleste kenyanere, landets regering følger ikke domstolens eksempel med nationale retsforfølgelser, og selv oplyste unge bærer stadig rundt på kolonitidens fragmenteringer og stammemæssige tilhørsforhold.

Tidligere finansminister Uhuru Kenyatta og fhv. undervisningsminister William Ruto var blandt fire højtstående personer, der for lidt over en uge siden fik endeligt afgjort, at de vil blive retsforfulgt ved den International Straffedomstol i Haag for deres medvirken til forbrydelser mod menneskeheden på grund af uroligheder og optøjer ved 2007-2008 valget i Kenya, hvor ca. 1.500 mennesker blev dræbt.

Både tidligere op-positionspolitiker Ruto og Kenyatta fra præsident Kibakis parti fortsætter deres kandidatur til præsidentposten, som afgøres senere i år.

Ny rapport fra International Crisis Group

Kort inden ICCs afgørelse offentliggjorde International Crisis Group (ICG) en rapport om ICC-procedurernes betydning for det forestående valg i år i Kenya. Straffedomstolen har nu talt, og fire ud af seks personer har fået deres sigtelser bekræftet.

Dette udfald vil ifølge ICG have en positiv effekt på rettens troværdighed og afskrækkelse, men kan også skabe yderligere etniske spændinger.

Den International Straffedomstol ad omveje

Til Kenyas historie med ICC hører også, at de to ledere for samlingsregeringen, Mwai Kibaki og Raila Odinga, forpligtede sig til enten at nedsætte en særlig national domstol eller lade de personer, der angiveligt bar det største ansvar for volden, overgå til ICC.

To gange i træk lykkedes det ikke regeringen at få sådan en særlig national domstol vedtaget i parlamentet – angiveligt fordi, parlamentarikerne anså ICC-procedurerne for at trække i langdrag og ikke få indflydelse på 2012-valget (IGC rapport).

Men eftersom den internationale straffedomstol er en upartisk instans, der ikke lader sig påvirke af kenyansk politik, betyder det, at dens afgørelser er relativt uforudsigelige og ikke på forhånd kan bruges som et politisk redskab i Kenya, jævnfør de seneste afgørelser.

Både Kenyatta og Ruto var blandt de medlemmer af parlamentet, der stemte imod en national domstol. De to sigtede politikere prøver nu alligevel at bruge ICC-afgørelserne som politiske redskab.

Offentlige bønner er senest blevet brugt som en talerstol til at overbevise befolkningen om, at afgørelserne fra domstolen er manipulerede. For den almindelige kenyaner synes Haag ofte meget langt væk og har ikke noget at gøre med deres daglige liv.

Straffedomstolens begrænsninger og muligheder

Rapporten fra IGC understreger, at hvis ICC skal have en reel effekt i Kenya i kampen mod straffrihed og politisk vold, må domstolen være bedre til at forklare sin opgave og begrænsninger til den kenyanske befolkning.

Derudover bliver Kenyas regering nødt til at følge i straffedomstolens fodspor og sikre en national proces, der sigter mod at bekæmpe politisk straffrihed, hadetaler og politisk vold (ICG).

På den front er der lang vej igen, selv om Kenya som et af de første lande i Afrika har taget skridt mod at sikre et neutral og uafhængigt retsvæsen med den øverste dommerpost besat gennem en offentlig screeningsproces.

Det vil vise sig i nærmeste fremtid om den nye chefdommer Willy Mutunga vil få den offentlige og regerngsmæssige støtte til rent faktisk at reformere retsvæsnet i Kenya.

De unge og Uhuru Kenyatta

Trods stadfæstelsen af anklagerne i mod efterkommeren af Kenyas stiftende fader, er Uhuru Kenyattas popularitet ikke faldende, tværtimod. Heller ikke blandt de oplyste unge.

På Facebook har han omkring 150.000 støtter og tallet stiger for tiden med ca. 1.000 om dagen – i et land hvor størstedelen af befolkningen ikke har adgang til internettet.

Kenyatta står tiltalt for at have været med til at mobilisere den berygtede Mungiki sekt fra Nairobi. Sekten blev indsat for at forøve gengældelsesangreb imod det daværende oppositionsparti ODM og stammerne Luo og Kalenjin i byerne Naivasha og Nakuru.

Kenyattas stamme, Kikuyu, har sin højborg i det centrale Kenya omkring Mt. Kenya. Centralkenya var der, hvor de hvide bosættelser var mest udbredt i kolonitiden, hvilket førte til massive forflyttelser. Det har sat mærker i befolkningen.

Ifølge den ugandiske journalist Charles Onyango-obbo har bjergregionen siden denne tid konstant ledt efter en messias. Uhuru Kenyatta synes at udfylde det tomrum.

Uanset om han “overlever” ICC eller ej, er der ikke meget, der tyder på, at bevægelsen fra Centralkenya vil stoppe, skriver det store Nairobi-blad “Daily Nation).

Kenyatta har efter ICC-afgørelsen forladt posten som finansminister, men er stadig vicepræsident og fortsætter sin præsidentkampagne frem mod valget senere i år.

Trods skepsis i Kenya over ICCs retmæssige rolle i landets anliggender vil domstolen sandsynligvis få betydning for den politiske klasse, som er vant til straffrihed.

De seneste afgørelser og de kommende her i 2012 vil kunne ændre spillet for, hvordan politik føres i Kenya.

————–
Cand.scient.pol. Mathilde Kaalund Jørgensen korresponderer lejligheds-vis til U-landsnyt.dk fra Østafrika. Hun er bosat i Nairobi i Kenya.