Sundhed en forudsætning for fattigdomsbekæmpelse og vækst

GAVI
Foto: Mor/Barn sundhed i Rwanda
Forfatter billede

Den nuværende danske udviklingsstrategi Retten til et bedre liv fra 2012 er baseret på fire prioritetsområder: menneskerettigheder og demokrati, grøn vækst, sociale fremskridt, og stabilitet og beskyttelse.

En udviklingsstrategi kan selvfølgelig ikke indeholde alle de vigtige forhold og berøre alle de områder, der er af betydning for at yde en effektiv og målrettet udviklingsbistand. Men der er et meget vigtigt forhold, som ikke kom tydeligt frem i den nuværende strategi: at en generelt forbedret sundhedstilstand og uddannelsesniveau er en forudsætning for økonomisk vækst.

Balancerede investeringer

En af de vigtige årsager til den positive økonomiske vækst i de seneste 10-15 år i en lang række udviklingslande var, at vi internationalt fik en rigtig balance mellem fokuserede investeringer i sundheds- og uddannelsessektoren og støtten til generel økonomisk udvikling.

Økonomisk vækst er således ikke kun et resultat af direkte investeringer i vækst og nye arbejdspladser, men i høj grad et resultat af en balanceret udvikling mellem de sociale og produktive sektorer. Dette forhold er f.eks. meget elegant fremhævet i WHOs Macroeconomics and Health Commission Report 2001: ‘The macroeconomic evidence confirms that countries with the weakest conditions of health and education have a much harder time achieving sustained growth than do countries with better conditions of health and education’.

Denne balance prægede den danske udviklingsbistand gennem mange år.

Solid dansk erfaring

Danmark har en lang solid erfaring med udviklingsstøtte inden for sundheds- og uddannelsesområderne og med at støtte nye internationale initiativer, der for alvor ændrer den enkelte families vilkår i verdens fattigste lande.

Dette gælder ikke mindst den danske støtte til forbedring af sundhedsforholdene i udviklingslandene. Her har Danmark sammen med en gruppe af donorlande spillet en vigtig rolle på en lang række områder, bl.a. hvad angår kvinders adgang til sundhedsydelser under graviditet og fødsel og til moderne præventionsmidler; børns adgang til sundhedsydelser og ikke mindst vaccinationer i de første leveår; og udvikling af nye metoder til at bekæmpe alvorlige sygdomme så som malaria, tuberkulose, og spedalskhed.

Innovativ bistand

Danmark har ligeledes været med til at udvikle nye metoder, der sikrede, at modtagerlandene blev sat i førersædet ved planlægningen og styringen af udviklingen i sundhedssektoren og samtidig sikrede, at vores bistand blev koordineret med bistanden fra andre lande, også betegnet som sektorprogramstøtte.

Men Danidas Program- og Projektorientering for 2012 viser, at Danmark nu kun støtter sundheds- og uddannelsessektorerne med sektorprogramstøtte i henholdsvis 3 og 2 lande. To af sundhedsprogrammerne er under afvikling (Ghana & Mozambique), så der reelt kun er et land tilbage med dansk sektorprogramstøtte (Tanzania).

Hvis det fortsat er fattigdomsbekæmpelse og økonomisk vækst, der er målet for den danske udviklingsbistand, er den seneste ændring af fokus bort fra sundhed dybt problematisk, når vi i dag ved, at der de seneste 25 år er sket dramatiske ændringer i sundhedstilstanden i mange af de fattigste lande i verden grundet den tidligere indsats på sundhedsområdet.

Økonomisk vækst og børnedødelighed 

Børnedødeligheden er siden 1990 næsten halveret. Det betyder, at omkring 18.000 børn får lov til at overleve hver dag, svarende til ca. 7 millioner om året, der ellers ville være bukket under på grund af især mæslinger, lungebetændelse, diarre og malaria. Og netop den faldende børnedødelighed er helt afgørende for at bekæmpe fattigdom og fremme social og økonomisk udvikling. Der er ikke et eneste udviklingsland i verden, der har formået at løftet sig ud af fattigdom uden samtidig at nedbringe børnedødeligheden.

Med andre ord, hvis Danmark vil fortsætte med en effektiv bekæmpelse af fattigdommen i de fattigste udviklingslande, må vi igen udbygge støtten til sundhedssektoren i modtagerlandene og samtidig øge støtten til de internationale organisationer på sundhedsområdet, der er afgørende for fattigdomsbekæmpelsen, herunder UNICEF, WHO, GFATM og GAVI.