Svære udsigter for valg i Elfenbenskysten

Forfatter billede

Ivorianerne forbereder sig på en anspændt sidste runde i præsidentvalget den 28. november. Mange håber at den skrøbelige fred ved den første valgrunde 7. november vil holde, men frygter at urolighederne i landet vil bryde ud i lys lue. Valget er gentagne gange blevet udskudt, men efter den første relativt gnidningsfri runde roste internationale observatører både vælgerne og de politiske partier. Men minderne vækker bange anelser. Det seneste valg i oktober 2000 blev skæmmet af kaotiske scener da tilhængere af den nuværende præsident Laurent Gbagbo gik på gaden, efter at den militære leder Robert Gueis havde udråbt sig som sejrherre. Gbagbos efterfølgende årti i embedet har været præget af interne konflikter og en de facto deling af Elfenbenskysten. Patrick N’Gouan, formand for Convention de la Société Civile Ivoirienne (CSCI), en koalition af græsrodsorganisationer, udtalte i dag til FNs nyhedsmedie IRIN News, at den relative mangel på alvorlige problemer ikke bør skabe en falsk følelse af sikkerhed: – Den første runde gik godt, fordi de to partier, der kunne have skabt problemer begge klarede sig igennem runden. – Problemet er, at hvert parti har sine yderliggående fløje, så spørgsmålet er nu: Vil de radikale i det tabende parti kunne acceptere et nederlag? Det er, det vi alle bange for. Vi mener, at vi har det sværste til gode. Det resultat Patrick N’Gouan sigter til gav Gbagbo 38 procent af stemmerne i første runde, mens den tidligere premierminister Alassane Ouattara vandt 32 procent. Etnisk identitet og tilhørsforhold dominerede valgkampen for de tre vigtigste kandidater i første runde. Læs mere hos FNs nyhedsmedie IRIN News.