Swaziland har flest HIV-positive

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Swaziland har den største udbredelse af HIV i verden. 38,5 procent af de voksne swazier er HIV-positive. Det oplyste FNs generalsekretærs særlige udsending vedrørende HIV/AIDS i Afrika, Stephen Lewis, forleden. Oplysningen er refereret af Thorkil Green Nielsen fra u-landsorganisationen Ibis.

De seneste år har Botswana, som også ligger i det sydlige Afrika, toppet HIV-statistikken. Men ifølge Lewis er der meget klare tegn på, at HIV-udbredelsen er faldet fra 38,8 til 37,5 procent.

Det er sket af flere grunde. Dels fordi mange HIV-positive er døde. Og dels fordi regeringen er gået massivt ind i kampen mod HIV/AIDS i samarbejde med udenlandske donorer. Botswana var det første land i Afrika, der tilbød gratis behandling af AIDS-syge med medicin, som styrker immunforsvaret og forlænger de flestes levetid.

Swaziland er ved at tage de første skridt mod moderne medicin-behandling i samarbejde med Verdenssundhedsorganisationen, WHO. Det er et led i FNs såkaldte 3 i 5-initiativ, som skal sikre, at 3 millioner HIV-positive verden over får virushæmmende medicin i 2005, skriver Ibis.