CITES’ lister
Reglerne er forskellige, alt efter hvor truede arterne er. Nedenfor ses oversigten over de tre lister, som CITES opdeler arterne i:
Liste I omfatter arter som er stærkt truede af handel. Handel er som udgangspunkt forbudt.
Liste II omfatter arter som er i fare for at blive truet af handel. Handel er tilladt, hvis den foregår på en kontrolleret måde.
Liste III omfatter arter som lokalt er truede af handel. Handel er tilladt, hvis den foregår på en kontrolleret måde.
Det bliver heller ikke denne gang, at sydafrikanske lande får grønt lys til at eksportere elfenben lovligt.
Det blev besluttet af et flertal på COP18 under konventionen om handel med truede dyr, CITES, der lige nu foregår i Geneve. Her blev stort set alle de nye forslag om handel med elefanternes stødtænder stemt ned.
Det gælder forslagene fra begge de to ”fløje” i Afrika i spørgsmålet om forbuddet mod handel med snabeldyrene.
En række sydafrikanske lande ønsker mulighed for at sælge elfenben, mens lande i det centrale og østlige Afrika er modstandere af at åbne for handel over grænserne med de værdifulde legemsdele.
En stor, grå dag
Der var som vanligt heftige diskussioner om forbuddet. Onsdagen blev døbt ”en stor, grå dag,” fordi de store landdyr dominerede dagsordenen.
Her foreslog Kenya, at lukke for de nationale markeder for elfenben, så alt salg af de dyrebare stødtænder bliver illegalt. Idéen blev støttet af en række afrikanske lande i sammenslutningen The African Elephant Coalition samt Israel. Sydafrikanske nationer talte imidlertid stærkt imod forslaget.
EU, Chile, USA og andre lande støttede modstanden med den begrundelse, at det er udenfor rækkevidden af CITES, som beskæftiger sig med handel på tværs af grænserne. En regulering af indenlandske markeder for elfenben kan således føre til, at CITES imod hensigten kommer til at beskæftige sig med national handel af andre arter, mente kritikerne.
Torsdag blev et forslag fra sydafrikanske lande om at tillade dem at sælge deres lagre af elfenben afvist af et flertal af nationerne.
Naimibias minister for miljø og turisme, Pohamba Shifeta, som ønsker at anvende midler fra handlen til lokalsamfund, var skufftet over udkommet.
“Det er vores ret at sælge dette og det er lokalsamfundenes ret at udligne deres omkostninger af at leve side om side med elefanter,” sagde han, ifølge National Geographic.
”Vi kan ikke være gode dyrevogtere uden at blive betalt for at være dyrevogtere,” lød det skuffet fra Botswana efter afstemningen, beretter David Shepherd Wildlife Foundation, som sammen med andre grønne organisationer er henrykte over afvisningen af forslaget.
Dyreværnsorganisationen fremhæver, at Kina, der er endestation for en stor del af den illegale elfenben, stemte imod forslaget.
Skuffelse over EU
Forslaget var stillet af Botswana, Namibia og Zimbabwe, der sammen med Sydafrika alle rummer store og stabile populationer af elefanter i modsætning til resten af Afrika, hvor bestandene er skrøbelige. Det er årsagen til, at elefanter i de fire lande ikke er beskyttet under den skrappeste regulering på liste I, men en tilføjelse gør, at forbuddet mod handel med elfenben også gælder her.
Et forslag fra Zambia om at nedgradere beskyttelsen af sin elefantbestand og dermed tilslutte sig den eksklusive klub, blev ligeledes stemt ned.
Den samme skæbne fik et forslag fra The African Elephant Coalition om at sætte de sydafrikanske elefanter under den samme stærke beskyttelse som resten af kontinentets tykhuder.
Det ærgrer flere dyreværnsorganisationer, som peger på, at selve debatten om forslaget blev hastet igennem på tyve minutter, mens diskussionen om tilladelse af salg af elfenben fra de fire sydafrikanske lande varede i flere timer.
Foundation Franz Weber lægger ansvaret på EU, som ikke støttede op. Unionen har en væsentlig vægt, da den tæller en stemme fra hvert medlemsland, altså i alt 28.
Næsehorn og giraffer
Næsehornets horn er et andet værdifuldt materiale, som eftertragtes af krybskytter. Her er der også afrikanske stemmer, som ønsker en liberalisering af handlen.
Der var imidlertid kun et enkelt forslag på bordet om næsehornet.
Det kom fra Namibia, som ønskede at tillade handel med sin bestand af næsehorn under særlige omstændigheder, men dette forslag var der heller ikke stemning for blandt de over 180 medlemslande.
Til gengæld var der opbakning til Tchads forslag om at beskytte giraffen på liste II. USA og New Zealand støttede forslaget, mens Botswana og flere andre sydafrikanske lande var kritiske, beretter International Institute for Sustainable Development, der leverer reportager fra dette og andre grønne topmøder.
Kenya nævnte, at beskyttelse under liste II tillader fortsat handel, mens det giver bedre mulighed for at overvåge og følge udviklingen. Forslaget fra Tchad blev vedtaget med 106 stemmer for og 21 imod.
COP 18 fortsætter de følgende dage.