Tag på Davids Samling i vinterferien

Forfatter billede

Hvad skal vi stille op med ungerne, når de har fri en hel uge? Danmarks absolut førende museum for islamisk kunst og kultur byder på en række aktiviteter i børnehøjde.

I skolernes vinterferie uge 7 har Davids Samling et særligt program for børn og deres (bedste)forældre.

Lyt med, når historiefortæller Jan Cirkola åbner for 1001 nats eventyr, lær at skrive dit navn med flot, arabisk skrift og gå med på opdagelse i museets skatkamre.

Kalligrafiværksted
Kalligrafilæreren Salim Assi demonstrerer og fortæller om kalligrafi og arabisk skrift, og børnene kan selv prøve kræfter med tusser og papir.
Tirsdag 12. februar kl. 14
Onsdag 13. februar kl. 14
Torsdag 14. februar kl. 14
Varighed: 2 timer. Tilmelding ikke nødvendig.

Historiefortælling: 1001 nats fortællinger
Historiefortæller Jan Cirkola tager børnene med på en fantastisk rejse med udgangspunkt i 1001 Nats Eventyr.
Fredag 15. februar kl. 14
Lørdag 16. februar kl. 13
Søndag 17. februar kl. 13
Varighed: ca. 1 time. Tilmelding ikke nødvendig.

Omvisninger i den islamiske samling
Tag med museets omvisere på opdagelse i museets skatkamre og se på farlige våben, modige prinser og skønne prinsesser.
Tirsdag 12. februar kl. 13.15
På opdagelse i Davids skatkammer – Sonja Hougaard
Onsdag 13. februar kl. 13.15
Tapre helte og skønne prinsesser – Sandra P. Melson
Torsdag 14. februar kl. 13.15
På opdagelse i Davids skatkammer – Sonja Hougaard
Fredag 15. februar kl. 13.15
Tapre helte og skønne prinsesser – Sandra P. Melson
Varighed: ca. 1 time. Der kan højst være 15 personer pr. omvisning. På dagen for omvisningen udleveres der gratis billetter i museets butik.

Tid & sted
Davids Samling · Kronprinsessegade 30-32, 1306 København K.

Tirsdag og fredag kl. 13-17
Onsdag kl. 10-21
Torsdag kl. 10-17
Lørdag og søndag kl. 11-17
Mandag lukket
Gratis adgang