Debatindlæg af Svend Laursen Et stærkt civilsamfund, der tør udfordre magthaverne og verdensordenen, og som i sagens natur må være drevet af frivillige, er en grundforudsætning for et levende demokrati. I u-landene såvel som i Danmark.
Ovennævnte udtrykt af ”Africa Kontakt” er måske det stærkeste argument for at vi (Seniorhands to Africa and Asia) synes der er en modsætning skjult i at udtrykke, at der skulle være et modsætningsforhold mellem den frivillige og den professionelle indsats i dansk udviklingsindsats, således som flere indlæg i debatten udtrykker mere eller mindre skjult. Vi oplever det langt mere handler om hvorledes den frivillige og den professionelle indsats kan understøtte hverandre, netop fordi den frivillige indsats i mange tilfælde i lige så høj grad er professionel som den såkaldte ”professionelle indsats”. Til eksempel har BUPL for tiden 3 erfarne pædagoger i Ghana for at give egne pædagogiske erfaringer videre til pædagogiske medarbejdere i børnehave centre i Western Region. Alle 3 er i høj grad professionelle pædagoger, med lang tids erfaringer at øse af, 2 af dem deltager primært på frivillig basis til trods for at det er en dansk faglig organisation, der sender disse til Ghana. Jeg selv har i adskillige år og sammenhænge arbejdet sammen med frivillige, der i høj grad var professionelle, og netop deres professionalitet var helt nødvendig for samarbejdet og dermed vore syd kollegaers udbytte af indsatsen. En fortænkt debat Nu med afsæt i en NGO primært bestående af erfarne og meget professionelle medlemmer (seniorer) – Seniorhands to Africa and Asia (ShAA) – synes det at være en lidt fortænkt debat mellem det frivillige og det professionelle. Derved virker det som om der kunne være en modsætning mellem den indsats, der erlægges af en person med akademisk uddannelse, og den indsats der erlægges at en frivillig med erfaringer og en lige så professionel viden som baggrund. Umiddelbart synes det ikke at hænge sammen, og i lyset af det stærke fokus der er på civilsamfunds udvikling, er det vist ikke endnu bevist at akademisk baggrund giver et bedre afsæt for indsats i syd end faglig erfaring og baggrund giver – måske i flere tilfælde det modsatte. Jeg oplever ofte at netop den frivilliges entusiasme og motivation meget ofte har langt stærkere afsmitning og stor betydning i samarbejdet med syd NGO’en. Her vil det akademiske nogle gange komme i et modsætningsforhold til f.eks. lokale traditioner m.v. Dette udtrykkes ikke fordi jeg vil lægge afstand til den professionelle, og må ikke forstås således. Jeg er sikker på at uden den frivilliges indsats i dansk udviklingsindsats, vil dansk udviklingsarbejde være i fare for at blive så professionel at den 3.verden på et tidspunkt frabeder sig denne. Og at sætte prisen på flybillet op som om det er bedre at sende såkaldt professionel sydpå fremfor at ”ofre” – nærmest spild af økonomi – billet på en frivillig er vist et uigennemtænkt eller blot et populistisk argument. Ja der er naturligvis behov for en så stærk indsats i eget land som muligt, men hvis denne skal virke troværdigt i den store sammenhæng, er der ingen tvivl om at information og viden har langt større vægt, når den er selvoplevet fremfor at være noget der er modtaget via tredje hånd. Desuden kan jeg ikke lade være med at anholde argumentet om: ”at det ikke længere er effektivt at bekæmpe fattigdom ved at betale danskeres flybilletter”. Det gør jeg, fordi jeg dagligt her i nogle af de fattigste slumområder i og omkring Accra, nærmest ikke ser skyggen af danske indsats overfor f.eks. de fattige ældre og de yngste generationer fra såkaldt ”professionelle”. Den eksisterer reelt ikke til trods for at fattigdomsbekæmpelse er et af nøglebegreberne i dansk udviklingsindsats i den 3.verden. Vigtige bedstemødre Generelt er de ældre generationer slet ikke omfattet af dette, til trods for at f.eks. millioner af enlige bedstemødre verden over, er den eneste beskyttelse millioner af udsatte og glemte" områder. Havde vi som NGO havde haft bedre muligheder for indsats, f.eks. ved at der var adgang til puljer hvor små NGO’ere kunne ansøge om støtte til at sende frivillige bl.a. seniorer på frivillig indsats i syd, er vi slet ikke i tvivl om, at vi igennem aktiv deltagelse af frivillige ville have været i stand til at nå flere børn og unge, der endnu ikke har kunnet færdiggøre deres helt nødvendige uddannelse. Som strukturen – krav m.v. til projekter – er i dag, er det desværre således, som flere indlæg har peget på, at den lille NGO, der bygger på frivilligt arbejde og ikke har en større medlemsgruppe og dermed økonomi i ryggen, at NGO’ere som ShAA ikke har muligheder for at benytte det store frivillige potentiale, der er i danske seniorer. I hvert fald ikke før vi har bevist at vi er i stand til f.eks. at levere ”varen” i form af den ”rigtige” ansøgning, betingelser flere af de små NGO’ere der er samlet i netværket ASOS (Africa South Of Sahara) er underlagt og har vanskeligt ved at tackle. Svend Laursen er formand for foreningen Seniorhands to Africa and Asia Seniorhands to Africa and Asia: www.shaa.dk Se de øvrige indlæg og artikler i temaet: http://www.u-landsnyt.dk/tema/debat-om-de-frivillige-de-professionelle-o…
