Trump mødt af protester under Israel-besøg

trump_i_israel_whgov
Trump under en pressekonference mandag med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.
Foto: WH.gov
Forfatter billede

Donald Trumps besøg i Israel mandag blev brugt af en række organisationer til at sende et budskab til den kontroversielle præsident om støtte til de palæstinensiske fanger, der i øjeblikket sultestrejker.

En gruppe der kalder sig Women Wage Peace var blandt de første demonstranter, der modtog Trump under besøget i Israel. De havde planlagt en demonstration i Jerusalem under mødet mellem Trump og den israelske præsident, Reuven Rivlin.

Tirsdag er Trump blandt andet i Bethlehem, hvor han mødes med lederen af det palæstinensiske selvstyre, Mahmoud Abbas.

Familierne til de palæstinensiske fanger, der sultestrejker, har bedt Abbas om at drøfte spørgsmålet om deres forhold i de israelske fængsler med Trump, når de mødes. Det skriver den israelske avis Haaretz.

Fangerne indtager kun saltvand. Deres fysiske tilstand er begyndt at blive forværret efter 36 dages sultestrejke, og det israelske fængselsvæsen har overført snesevis af dem til fængsler rundt m i landet, skriver 972 Magazine.