Kurt Kristensen skriver fra Kampala
Der var vild jubel i det ugandiske parlament, da lovforslaget, der gør det ulovligt at være homoseksuel, blev genfremsat. Hvis forslaget bliver lov, risikerer bøsser, lesbiske og transseksuelle fængsel på livstid og endog dødsstraf.
Desuden kan alle, der ikke angiver homoseksuelle, blive straffet.
Lovforslaget, der første gang blev fremsat i 2009, har voldt regeringens ledelse mange problemer. Udenlandske ambassader har truet med at reducere eller helt at fjerne donor-støtten til Uganda, hvis forslaget gøres til lov. Og hidtil har sådant pres fra udlandet hindret forslagets vedtagelse.
Enkelte ministre har da også nu diskret manet til forsigtighed og spurgt, om ikke den eksisterende lov mod homoseksualitet, som ikke gennemføres fuldt ud, er tilstrækkelig.
Forrest i hetzen mod homoseksuelle findes især nyreligiøse prædikanter, men selv den etablerede anglikanske og katolske kirke er afvisende over for homoseksuelle.
Nogle få liberale kræfter vover også at sige, at der ikke findes bevis for, at homoseksualitet truer den ugandiske eller afrikanske kultur.
Selv om store dele af dagspressen har omtalt homoseksualitet meget negativt, er der kommet nye røster, der ser mere nuanceret på emnet.
Ved lovforslagets genfremsættelse udtalte en præst, ”at vi vil beskytte vore traditionelle heteroseksuelle ægteskaber”. Og tilføjede, ”at findes der bare et tilfælde af homoseksualitet, er det nok til, at loven om hårde straffe bør forsvares og gennemføres”.
Religiøse ledere støtter lovforslaget, men synes dog, at dødsstraf for homoseksualitet er lige i overkanten. Nogle af dem finder, at fængsel på livstid er en bedre og en mere passende straf!
På grund af tabuet omkring homoseksualitet er der mange, som ikke ved, hvad homoseksualitet i virkeligheden er, hvor mange der findes osv.
”Hvordan kan en mand bare tænke på at elske med en anden mand. De er sindssyge, værre end hunde”, lød det forleden et læserbrev i dagbladet The Monitor.
Kontakt via nettet
For de homoseksuelle har nettet åbnet gode muligheder for at få kontakt til hinanden. Selvom de mest lever i det skjulte har de foreningen SMUG, som står for seksuelle minoriteter i Uganda. Foreningen bruger internettet og sociale netværk til at få sine budskaber ud.
David Kato, der var en af pionererne i SMUG, blev myrdet i januar 2011 efter at have vundet en retssag over den ugandiske avis Rolling Stone. Den havde bragt billeder og navne på 100 personer, som avisen påstod, var homoseksuelle og derfor skulle myrdes. Mordet er ikke opklaret.
I Kenya, hvor der er lidt mere åbenhed, har de homoseksuelle en klub, hvor de kan mødes. I Uganda mødes homoseksuelle mere diskret i specifikke barer og klubber i Kampalas forstæder.
I en meget åbenhjertig tale ved et møde i Den Afrikanske Union i slutningen af januar i år, sagde UNs generalsekretær, Ban Ki-moon, at Afrikas ledere må respektere homoseksuelles menneskerettigheder, ”og ikke betragte dem som 2. klasses mennesker, ja selv som kriminelle”.
Det vil vare meget længe, inden bøsser og lesbiske bliver accepteret som ligeværdige mennesker i de fleste afrikanske lande, selvom de kæmper en brav kamp for at blive det.
Det vil formentlig være ligeså vanskeligt at ændre holdning til homoseksualitet som at udrydde overtroen i Afrika.
I sidste uge afbrød ministeren for etik og integritet personligt en konference i Entebbe i Uganda om homoseksuelles rettigheder. Hans begrundelse var at konferencen var illegal, ”Vi anerkender ikke homoseksualitet i Uganda. Så gå hjem”
Kurt Kristensen, skolepsykolog og dr.med. er tidligere chefrådgiver for Uganda National Institute of Special Education. Bor størstedelen af året i Kampala.
