UGENS KOMMENTAR
Af Mrutyuanjai Mishra, Europæisk Master i Menneskerettigheder og Demokratisering
Mens flere årtiers u-landshjælp ikke i væsentlig grad har formået at reducere fattigdom og analfabetisme, så har outsourcing gjort det. I EU bør man acceptere, at nogle få job forsvinder, mens andre skabes. Outsourcing rummer løsninger og håb for mange millioner mennesker, som ellers ville banke på EUs dør.
Hvis jeg var direktør for Dansk Institut for Menneskerettigheder, ville jeg hævde, at liberalisme har gjort mere for menneskerettighederne end noget andet i tredje verdens lande som Kina og Indien.
Frihandel og outsourcing har skabt job og optimisme i de 2 lande. Jeg er overbevist om, at hvis det var op til folk i Indien, ville de hellere have outsourcing end u-landshjælp. Jeg er af den holdning, at mens flere årtiers u-landshjælp ikke i væsentlig grad har formået at reducere fattigdom og analfabetisme, så har outsourcing gjort det.
Outsourcing og nye job har skabt håb og selvtillid blandt millioner i Indien. Jeg er ikke direktør for Dansk Institut for Menneskerettigheder, men jeg siger det alligevel.
Jeg er heller ikke medlem af noget politisk parti, men siger det som uafhængig samfundsdebattør med rod i Indien. Jeg siger det på et tidspunkt, da arbejdsløshed og outsourcing er blandt de vigtigste emner på den politiske dagsorden i USA.
Hvis man vil hjælpe u-landene, er det bedste, man kan gøre, at skabe job til borgerne. Dermed løser man en vigtig opgave, og man giver folk mulighed for blive dér, hvor de er, i stedet for at emigrere til Vesten.
Thomas Friedman, en førende kommentator ved New York Times, skrev for nylig: “Jeg tilstår, at jeg gik glip af denne revolution. Al min opmærksomhed var optaget af 11. september og Irak. Men efter nu at have tilbragt 10 dage i Bangalore, Indiens Silicon Valley, indser jeg, at mens jeg sov, havde verden oplevet den tredje store globaliseringsfase”.
Omtrent samtidig talte den britiske premierminister Tony Blair til ledende europæiske forretningsfolk efter et besøg i Indien: “I de sidste 2 år har jeg aflagt temmelig lange besøg i Indien og Kina. Begge lande gjorde et dybt indtryk på mig”, sagde han og fortsatte:
“Jeg husker, at jeg sad i et splinternyt, supermoderne, veludstyret universitetskompleks i Bangalore i Sydindien og talte med førende biotech-ingeniører, hvoraf mange var kvindelige akademikere, som var gået ind i forretningsverdenen, og som med selvtillid forudsagde, at de uden besvær ville slå Europa indenfor biotech-industrien i løbet af få år. Og de var ikke de eneste”.
Blair sagde yderligere: “Indien uddanner nu hvert eneste år i alt omkring 220.000 kandidater indenfor naturvidenskab og IT-teknologi”.
Sammenlignet med Indien uddanner Danmark procentvis flere humanister og færre naturvidenskabelige kandidater, og det på trods af, at vi har nogle af de førende biotech-industrier her i landet, eksempelvis Novo-Nordisk. Helt op til 24 pct. af dem, der bliver studenter, har hidtil valgt at læse humaniora.
I vort naboland Sverige er det tilsvarende tal kun 6 pct. Og som endnu et eksempel kan jeg nævne, at i min gymnasieklasse i Indien var jeg den eneste ud af 35, der valgte at læse et humanistisk fag.
Med den udvikling, som Friedman og Blair omtaler, er der ikke samme tilskyndelse til at rejse til udlandet for at forbedre sin levestandard som tidligere. Tværtimod er der i dag flere veluddannede indiske IT-eksperter, der vender tilbage til Indien fra USA for at skabe nye virksomheder i deres hjemland.
Hvem ville have troet, at der her i begyndelsen af det 21. århundrede er vesterlændinge, der begynder at søge job i Indien?
EU-landene kan begynde at se eksemplerne fra Indien og Kina som mulige løsningsmodeller. Disse lande har været i stand til at hæve levestandarden for deres befolkninger ved at satse grundigt på den rigtige form for uddannelse og dermed forbedre menneskerettighederne.
Et andet tungtvejende argument er, at outsourcing skaber arbejdsløshed i Vesten. Men det er ikke rigtigt. IT-firmaer, der laver regnskaber for vestlige firmaer, køber deres computere fra USA eller Europa, og når de ansatte bliver mere velhavende, tager de på charterferie til Vesten og øger deres forbrug af vestlige luksusprodukter. Dermed skaber man nye job i vestlige lande.
Arbejdsløshed er ikke noget, som er skabt af borgerlige regeringer. Arbejdsløshed er resultatet af den nye form for global omstrukturering og mekanisering af arbejdet. For at løse problemerne har man brug for at skabe politisk stabilitet, flere selvstændige iværksættere og bedre betingelser for virksomheder.
Husk, at alle de områder, hvor der er sket fremskridt i Indien, er i den private sektor. Og det er sket på grund af en liberalisering, der har skabt bedre betingelser for små selvstændige virksomheder, mens man samtidig har skåret ned på de offentlige udgifter og bureaukrati.
Det er kun nogle få hundredetusinde job fra servicesektoren, der er flyttet til Indien, og det kan ikke forklare den arbejdsløshed på flere millioner, der plager den vestlige verden. De firmaer, der har flyttet nogle job til Indien, har fået sænket deres omkostninger, og er således blevet konkurrencedygtige. Dermed har de sikret deres overlevelse og de mange tilbageværende job i Vesten.
Indvandrere i Europa bør også kunne bidrage til at skabe en uddannelsesmæssig revolution i EU-landene, men det er ikke tilfældet. Integrationen har slået fejl.
I de nordiske lande er over halvdelen af indvandrerne arbejdsløse og udgør en byrde for skatteyderne. Velfærdsstaterne i disse og andre lande er blevet en magnet for uuddannede tredje verdens landeborgere, der imidlertid har svært ved at blive integrerede i disse velfærdssamfund.
I den nye globaliserede verden er der ikke mange job til ukvalificerede, uuddannede arbejdere. Der vil blive mangel på specialiseret arbejdskraft, men den tiltrækker Australien, Canada og USA, der har engelsk som arbejdssprog og lavere skatter.
Kommentaren er uddrag af en kronik, som blev bragt i Berlingske Tidende den 14. april 2004. Uddraget sker med Berlingske Tidendes tiladelse.
