Globalnyt præsenterer: Ugens tre
“Globalnyt præsenterer: Ugens tre” er en tilbagevendende artikelserie.
Her giver vi vores læsere mulighed for at stifte bekendtskab med (måske) ukendte kunstnere, ferieperler, egnsretter, kulturpersonligheder, musikgenrer, sportsgrene, forfatterskaber, film mm.
Det bliver med skiftende fokus, når vi afslutter arbejdsugen med en ny omgang ”Globalnyt præsenterer: Ugens tre”.
Tokoloshe
Sydafrika, Zimbabwe, Lesotho, Botswana
En tokoloshe er en drilleånd eller en lille djævel. Den er som regel dækket af strid pels eller lange pigge som et hulepindsvin, den varierer i størrelse fra et fem-årigt barn til en fuldvoksen mand, og den kan både være af hankøn og hunkøn. Den kan ødelægge ting, slå husdyr ihjel, bortføre folk om natten (det beskytter man sig imod ved at lægge mursten under benene på sin seng, og der er stadig sydafrikanere, der gør dette), æde sovende folks tæer, og den kan også være særdeles seksuelt aktiv.
Der er delte meninger om, præcis hvad den kan, og hvem der kan se den (nogle mener, at den kun viser sig for børn), men i de fleste traditioner kan den gøre sig usynlig, når det er formålstjenstligt. I nogle traditioner er den opsøgende og i andre er den fredelig, med mindre man provokerer den. Tokolosher kan leve i bestemte områder, for eksempel en lysning, de kan indtage huse, eller de kan komme og gå, som det passer dem. Der skal en sangoma (traditionel medicinmand eller -kvinde) til for at uddrive dem.
Tokoloshen lever stadig i bedste velgående i folks forestillingsverden. I tegneserien ’Madam and Eve’ bliver Madam for eksempel bortført af tokolosher, fordi hun ikke har lagt mursten under benene på sin seng. Da hun protesterer over, at de bortfører hende, som er hvid, svarer de, at det er det nye, demokratiske Sydafrika.
I den (måske?) lidt mere seriøse afdeling bringer avisen Daily Sun jævnligt reportager om folk, der bliver hjemsøgt af tokolosher, som for eksempel en stakkels mand, der er blevet gjort til sex-slave en af tokoloshe, der er så effektiv, at han ikke kan have sex med et menneske længere.
Den sydafrikanske duo Die Antwoord bruger også en Tokoloshe i videoen til nummeret ’Bad Boy’, der har et meget eksplicit seksuelt indhold:
Anansi
Ghana, Caribien, Sierra Leone, Surinam, Antillerne, Sydstaterne i USA, Aruba
Anansi er edderkoppen.
Han kan også optræde i mere eller menneskelig skikkelse, men ofte med seks arme, så han har otte lemmer som en edderkop. Det er en udspekuleret og snedig karakter, der narrer og snyder andre dyr og mennesker, men den er også meget vidende og ejer alle historierne. Den optræder lidt som Loke i den skandinaviske mytologi.
Da Anansi er en del af en mundtlig tradition, har hans ejerskab over historierne en meget vigtig funktion i kulturen. Anansi stammer fra Ashanti-folket i det nuværende Ghana, men er blevet udbredt gennem både frivillige folkevandringer og med de slavegjorte og deres efterkommere og har derfor spredt sig ud i det meste af diasporaen.
Anansi er i nogle eventyr barn af himmelguden Nyame og jordgudinden Asase Ya. Anansi bringer regn, der stopper skovbrande, og udfører andre opgaver for sine forældre. I nogle traditioner er det Anansi, der har skabt solen, månen og stjernerne, og som har lært menneskene at dyrke jorden. Han har mange børn, og hans kone optræder ofte i historierne. Men da han er udbredt i så mange lande, er hans ophav, opgaver og familiehistorie ikke konsistent i alle fortællingerne om ham.
Der digtes stadig nye eventyr om Anansi, som for eksempel bruges i folkeoplysning om malaria og myggenet. Men de traditionelle eventyr om den snedige edderkop, der narrer alle med sin overlegne intelligens, er af en lidt anden karakter.
Her er historien om, hvordan Anansi kom til at eje alle historierne i første omgang:
Kibuuka
Uganda
I baganda-folkets mytologi er der tre lag af guder, ånder eller helte med overnaturlige kræfter. Øverst står skaberguden Katonda, og under ham står et lag af væsener, der både kan beskrives som halvguder og som mennesker med særlige kræfter. Ordet for dem, Lubaale, kan oversættes til ”vogter”. Det nederste lag udgøres af mere hverdagsagtige ånder såsom forfædre og stedbundne ånder, der bebor bestemte floder, bjerge eller skove.
Kibuuka var en hærfører, der var så dygtig, at han kunne flyve. I nogle overleveringer blev han dræbt, fordi han, på trods af Katondas advarsler til alle sine Lubaale om at holde sig fra kvinder, havde bortført en kvinde. Kvinden slap væk og kunne udpege den sky, Kibuuka gemte sig i, hvorefter fjenden skød pile ind i skyen og dræbte ham. I andre overleveringer blev han dræbt i kamp.
Baganda-folket er inddelt i klaner, og hver klan har bestemte navne, der enten kun bruges af den pågældende klan eller deles af flere klaner. Det opfattes som en slags slægtsnavn, og man ved, hvilken klan en anden muganda tilhører ud fra navnet. Det er forbudt at gifte sig med en fra samme klan. På trods af både kristne og muslimske missionærer har baganda-folket bevaret traditionen med klannavnene, der har rod i en oprindelig religion. I dag får børn stort set altid både et klannavn og et kristent eller muslimsk navn. Kibuuka er et af de navne, der bruges af flere klaner.
Som et eksempel på, hvor almindeligt drengenavnet Kibuuka er, er her en musiker ved navn Kibuuka Wilfred, der optræder på luganda:
