Ulovlig våbenhandel fortsætter trods aftale

south_sudan_022
Sydsudan er et af de lande, mange våben havner i.
Foto: Steve Evans / Global Panorama (CC) arkivfoto
Forfatter billede

Våben strømmer stadig ind til militante grupper og regeringsstyrker i blandt andet Syrien, Irak, Sudan, Sydsudan, Somalia, Libyen og Yemen – til trods for en international våbenaftale, der skulle stoppe den ulovlige våbenhandel.

Det skriver det svenske bistandsmagasin OmVärlden.

En række af verdens største våbeneksportører er ikke omfattet af aftalen, der kaldes ATT. USA, Israel og Ukraine er blandt de lande, der har underskrevet aftalen, men endnu ikke ratificeret den.

Andre lande som eksempelvis Kina og Rusland har ikke underskrevet den, skriver OmVärlden.

Det medførte blandt andet, at Sydsudan sidste år kunne købe maskingeværer og andre våben fra Kina til en værdi af næsten 30 millioner dollars. Desuden købte landet pansrede mandskabsvogne fra Rusland og kamphelikoptere fra Israel.

De våbenhandler har været med til at forværre den i forvejen blodige konflikt i Sydsudan, siger organisationen WILPF.

Læs hele artiklen i OmVärlden