Danmark og andre vestlige lande søger at forhindre, at Ækvatorialguineas præsident Teodoro Obiang får tilladelse til at indstifte en stor, international forskningspris i sit eget og UNESCOs navn.
Hvorfor? Fordi præsidenten for det lille afrikanske land karakteriseres er en diktator, der krænker menneskerettighederne og beriger sig selv på indbyggernes bekostning.
Forskerprisen – på 20 millioner kroner, der skal uddeles over fem år – er på dagsordenen i dag på et møde i UNESCOs styrelsesråd, oplyser Berlingske.
Danmark har sæde i styrelsesrådet, og bladet citerer den danske ambassadør ved UNESCO, Uffe Andreasen, for at sige: ”Det er skuffende, hvis den bliver til virkelighed. Moralsk og politisk er det forkert at oprette en FN-pris med et navn knyttet til en mand som Obiang. UNESCO har fra mange sider modtaget protester over denne her pris, og derfor er det beklageligt, hvis den bliver indført”.
Prisen kom på dagsordenen første gang i 2008 på afrikansk foranledning, og den har været kritiseret lige siden af blandt andre menneskerettighedsfortaler og forskere.
I 2010 blev styrelsesrådets medlemmer enige om at udskyde prisen på ubestemt tid, og man håbede da, at sagen var lagt død.
Men nu har rådets afrikanske repræsentanter ønsket prisen på dagsordenen igen. Det sker muligvis, fordi afrikanske lande håber, at en stor, international pris vil bringe det afrikanske kontinent på det videnskabelige verdenskort.
Obiang og olien
Præsident Obiang er 69 år og har regeret Ækvatoirialguinea siden 1979. Han kom til magten ved et kup, der fjernede præsident Nguemas terrorregime. Det er kun blevet lidt bedre under Obiang. Selvom landet formelt er et flerparti demokrati, betegnes valgene som en farce.
Ifølge Human Rights Watch har ” diktaturet under præsident Obians ledelse udnyttet et olie-boom til at berige sig selv på bekostning af landets befolkning”
Transparency International – korruptions vagthunden – har anbragt Ækvatorialguinea på top 12-listen over mest korrupte stater. Præsident Obians fastholder, at olieindtægterne er en statshemmelighed.
Siden midten af 1990’erne er den tidligere spanske kolonii blevet en af sub-Saharas største olieproducenter og havde i 2004 Afrikas hurtigst voksende økonomi.
