Aids har gjort 11 millioner børn forældreløse og 7 år fra nu vil tallet være steget til 20 millioner, fremgår det af en ny rapport fra UNICEF, FNs børnefond.
Rapporten “Afrikas forældreløse generationer”, der udkom i anledning af verdens aids-dagen 1. december, rummer dog også håb for disse børns udvikling og deres landes fremtid på trods af aids-katastrofens omfang, skirver organisationen i et resumé på sin hjemmeside www.unicef.dk.
8 ud af 10 børn, der har mistet deres forældre på grund af aids, bor i Afrika i landene syd for Sahara. Aids-epidemien har allerede gjort en hel generation af børn i det sydlige Afrika forældreløse, og nye generationer vil lide samme skæbne, hvis udviklingen ikke vendes, fremgår det af den nye rapport fra UNICEF.
Rapporten er fyldt med nye fakta-oplysninger og analyse-resultater og giver et dystert billede af de forældreløse børns situation i dag i det sydlige Afrika. Den giver dog også en række klare anvisninger på, hvad regeringer, lokalsamfund og familier kan gøre for at sikre de forældreløse børn deres ret til en sund og tryg opvækst og dermed også forbedre grundlaget for udviklingen i deres lande.
I 1990 havde mindre end en million børn under 15 år i Afrika syd for Sahara mistet en eller begge forældre som følge af aids. I dag er dette tal steget til over 11 millioner, og i 2010 regner eksperter med, at antallet af børn, der er blevet forældreløse på grund af aids i denne region, vil være oppe på 20 millioner, hvis udviklingen fortsætter som hidtil.
Om 7 år vil mellem 15 og 25 procent af børnene i 12 lande i det sydlige Afrika være forældreløse, og langt de fleste af dem er blevet det på grund af aids. På det tidspunkt vil mere end et ud af 5 børn i lande som Botswana, Lesotho og Swaziland være forældreløse.
Den store stigning i antallet af forældreløse børn skyldes hiv-smittens udbredelse og den ringe adgang i denne fattige del af verden til livsforlængende antiretroviral medicin. I de 3 nævnte lande er allerede over 30 procent af befolkningen i dag hiv-positive.
Hiv/aids-epidemien har især haft katastrofale følger i landene syd for Sahara, fordi lande, som i forvejen var fattige, er blevet endnu fattigere og deres befolkninger, der i forvejen led nød, er bragt ud i en katastrofal situation.
Når forældre bliver syge og dør af aids påvirker det både børn, familier og samfund i voldsom grad. Ofte tvinges børn i fattige familier både til at skulle pleje deres aids-syge forældre og overtage forsørgerrollen, når forældrene ikke længere er i stand til at arbejde.
Børnene rammes af store psykiske problemer som angst, depression og traumatisk stress. De færreste tror på fremtiden. Det skyldes både, at de er vidne til forældrenes sygdom og død og den diskrimination og udelukkelse, som hiv/aids ofte afstedkommer på grund af omgivelsernes ringe viden om sygdommen.
Som UNICEF-rapporten påviser, har forældreløse børn generelt dårligere helbred, ringere ernæringstilstand og får mindre skolegang end børn, der har deres forældre. Det skyldes også, at de fattige afrikanske familier, som traditionen tro tager deres døde slægtninges børn til sig, bliver stadig mere belastede på grund af de mange dødsfald og den stigende fattigdom.
Den ansvarlige i stadig flere aidsramte familier er en enlig mor, en bedstemor eller den ældste i en børnefolk. Disse familier er som regel ude af stand til at sørge ordentligt for børnene. Antallet af forældreløse børn, der ender på gaden og i hårdt og skadeligt børnearbejde, er derfor stigende.
Særligt udsatte er piger, der ender på gaden. Mange af dem kommer ud for seksuelle overgreb og udsættes således også for risikoen for hiv-smitte. Mange ender i prostitution. Rapporten bringer flere eksempler. En undersøgelse fra Zambia viste f.eks., at 47 procent af landets børneprostituerede var forældreløse.
En vej ud af problemerne
At miste sine forældre på grund af aids sætter kort sagt børn i en helt fortvivlet situation, men sådan behøver det ikke at være, understreger UNICEF i rapporten.
Regeringer, internationale organisationer, frivillige organisationer samt skoler og andre institutioner og borgergrupper i lokalsamfundet kan ændre forholdene for disse børn. Med den nødvendige støtte til familier og lokalsamfund er det muligt at skabe trygge miljøer for børnene, så deres behov tilgodeses og deres rettigheder sikres.
Fjernede man kravet om skolepenge og tilbød børnene gratis skolegang, tilbød man dem forskellige muligheder for på værdig vis at tjene penge og gav man de aidsramte familier økonomisk og praktisk hjælp ville det få stor positiv betydning for mange forældreløse børn.
Det ville bl.a. betyde, at mange af de børn, som ellers adskilles fra deres familier, ville kunne blive i familien, få en uddannelse, en levevej og en fremtid. UNICEF-rapporten indeholder flere positive eksempler på, at lande med bl.a. UNICEFs støtte har skabt bedre forhold for deres forældreløse børn ved sådanne tiltag.
Kenya er et af dem.
Da det nye skoleår begyndte i januar i år i Kenya vendte næsten 6 millioner børn, som tidligere var droppet ud, tilbage til skolen, og hen ved halvanden million nye elever blev indskrevet i grundskolerne. Ingen af disse elever ville være kommet i skole, hvis de skulle have betalt for deres skolegang.
Kenyas nye lov om gratis grundskoleundervisning til alle åbner et væld af muligheder for landets mange millioner underprivilegerede og marginaliserede børn. Det gælder blandt andre de næsten 900.000 kenyanske børn, der har mistet deres forældre på grund af aids.
Den gratis skolegang repræsenterer for mange af dem den bedste og måske eneste rigtige chance for at bryde fattigdommens onde cirkel. Skolen giver dem mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder, der giver dem en reel chance for siden at få arbejde.
Skolerne er også det bedste sted for oplysning og debat om hiv/aids og andre trusler mod børns helbred. Undervisningen kan være med til at fjerne diskrimination mod børn af aidsramte familier og give eleverne vigtig viden om, hvordan de beskytter sig mod hiv-smitte og får et sundere og bedre liv.
For Kenyas børn og landets fremtid er gratis skolegang til alle et stort fremskridt, men det nye initiativ har også skabt en hel del kaos på landets skoler. Klasseværelser, der ellers er beregnet til 40 elever, har i årets løb måttet huse op til 70 elever. Der har heller ikke været nok lærere og undervisningsmaterialer til de mange nye elever, selv om Kenya har fået international støtte til initiativet.
UNICEF har bl.a. støttet projektet med over 15 millioner kr. til uddannelse af 5.000 lærere i kvalificeret undervisning, der tilgodeser børnenes behov, levering af undervisningsmaterialer og legeredskaber og sportsudstyr til skolerne, samt forbedring af klasseværelser og sanitære forhold.
Få lever op til løfterne
Regeringer i landene syd for Sahara og i donorlandene har reageret alt for langsomt i forhold til aids-katastrofen, siger UNICEF i sin rapport. Først i juni 2001 ved FNs særlige samling om hiv/aids blev der sat fokus på børn, hvis forældre var døde af aids og opstillet en række mål for arbejdet i de følgende 5 år.
Disse mål understreger vigtigheden af at udarbejde og gennemføre nationale strategier og handlingsplaner for at styrke regeringers, familiers og lokalsamfunds kapacitet i forhold til krisen, forhindre diskrimination og skabe internationalt samarbejde på området.
Kun 6 ud af de 40 afrikanske lande syd for Sahara med alvorlige aids-problemer har udarbejdet sådanne strategier og handlingsplaner, og 8 lande er i færd med det. Resten har endnu intet gjort.
– Aids er i dag ikke blot et af de største problemer i Afrika. Det er det største problem, som det også kan læses ud af rapporten “Afrikas forældreløse generationer”. Derfor bør det stå øverst på den globale dagsorden, siger UNICEF Danmarks generalsekretær, Steen M. Andersen.
– Verdenssamfundet har et ansvar for de mange afrikanske børn, der er blevet forældreløse som følge af aids, både de fattige og rige lande. Ved at ratificere Børnekonventionen og give løfte om at indfri 2015-målene har alle landene forpligtet sig til at sikre, at disse stakkels børn får hjælp til en bedre fremtid, siger Steen M. Andersen og fortsætter:
– De rige landes engagement og støtte i denne sag er helt afgørende både for børnene og for at vi når udviklingsmålene, der blev vedtaget af FN ved årtusindskiftet og på Børnetopmødet i 2002. Skal vi halvere fattigdommen i verden, nedbringe børnedødeligheden og sikre alle børn skolegang, er vi nødt til at sætte ind overfor dette kolossale problem, der ikke blot bremser udviklingen i hele det sydlige Afrika, men sætter den tilbage, siger han.
Strategi for handling
I samarbejde med bl.a. UNAIDS har UNICEF udarbejdet en strategi, der især kræver handling på 5 fronter:
1. Styrk familiers evne til at beskytte og drage ansvar for forældreløse børn og andre børn, der er udsatte på grund af hiv/aids. I Afrika syd for Sahara er familier, der traditionen tro tager deres døde slægtninges børn til sig, den bedste støtte for disse børn.
2. Mobiliser og styrk lokalsamfundet, så det evner at hjælpe de forældreløse børn. Næst efter familien er lokalsamfundet bedst til at tage vare på disse børn.
3. Sørg for, at forældreløse og udsatte børn får adgang til de vigtigste serviceydelser. Børnene har behov for og også ret til en lang række serviceydelser, såsom et fødselsbevis, skolegang, psykologbistand og adgang til sundhedstjeneste, rigtig ernæring, rent vand og ordentlige sanitære forhold, samt et stærkt og uafhængigt retssystem, der kan beskytte børn mod f.eks. diskrimination, børnearbejde og anden udnyttelse.
4. Sørg for, at regeringerne beskytter de mest udsatte børn. Mens familierne har det primære ansvar for at beskytte og drage omsorg for børnene, har regeringerne det overordnede ansvar for, at børnenes rettigheder sikres.
5. Skab opmærksomhed om børnenes problemer og dermed et trygt og støttende miljø for dem. Kampen mod hiv/aids er et fælles ansvar.
Kampen mod hiv/aids prioriteres højt i UNICEFs arbejde. I verdens fattigste lande støtter UNICEF forebyggelse mod, at børn og unge hiv-smittes. Det sker især gennem oplysningskampagner, hvor børnene og de unge selv inddrages og spiller en vigtig aktiv rolle.
UNICEF yder desuden særlig hjælp til børn med aids, forældreløse børn og andre udsatte børn ved at give støtte til arbejdet indenfor de omtalte fem punkter.
I dag er ca. 40 millioner i verden smittet med hiv; 12 millioner af dem er unge mellem 15 og 24 år. Hver eneste dag hiv-smittes yderligere 14.000 mennesker og 6.000 af dem er unge.
Sygdommen rammer også mange mindre børn. I 2002 blev mindst 800.000 børn under 15 år smittet med hiv, og 610.000 børn døde af aids. 70 procent af verdens hiv-smittede bor i Afrika i landene syd for Sahara, skønt regionen kun tæller 10 procent af verdens befolkning.
For yderligere oplysninger kontakt Oplysningschef Susanne Neertoft, UNICEF Danmark, på telefon 35 27 38 00.
Fakta om forældreløse børn som følge af aids i Afrika syd for Sahara
· 8 udaf 10 børn, der har mistet deres forældre på grund af aids, bor i Afrika syd for Sahara. Halvdelen af alle forældreløse børn i regionen er mellem 10 og14 år, 35 procent er mellem 5 og 9 år og 15 procent er 4 år og derunder.
· I 1990 havde mindre end en million børn under 15 år i Afrika syd for Sahara mistet en eller begge forældre som følge af aids. I dag er dette tal steget til over 11 millioner forældreløse børn.
· I 2010 regner eksperter med, at antallet af børn, der er blevet forældreløse på grund af aids i Afrika syd for Sahara, vil være oppe på 20 millioner.
· Havde det ikke været for sygdommen aids, var antallet af forældreløse børn i det sydlige Afrika faldet. Procentdelen af børn, hvis forældre er døde af aids, er vokset fra 3,5 procent i 1990 til 32 procent i 2001.
· Om 7 år vil mellem 15 og 25 procent af børnene i 12 lande i det sydlige Afrika være forældreløse, og langt de fleste af dem er blevet det på grund af aids. På det tidspunkt vil mere end et ud af fem børn i lande som Botswana, Lesotho og Swaziland være forældreløse. I disse 3 lande er allerede over 30 procent af befolkningen i dag hiv-positive.
· Hver eneste dag hiv-smittes yderligere 14.000 mennesker i verden og 6.000 af dem er unge. Sygdommen rammer også mange mindre børn. I 2002 blev mindst 800.000 børn under 15 år smittet med hiv, og 610.000 børn døde af aids. 70 procent af verdens hiv-smittede bor i Afrika i landene syd for Sahara, skønt regionen kun tæller 10 procent af verdens befolkning.
· 90 procent af alle de børn, hvis forældre er døde af aids i det sydlige Afrika, bor hos slægtninge eller andre familier.
· Kun 6 ud af de 40 afrikanske lande syd for Sahara med alvorlige aids-problemer har udarbejdet strategier og handlingsplaner i overensstemmelse med vedtagelserne ved FNs særlige samling om hiv/aids i 2001, og 8 lande er i færd med det. Resten har endnu intet gjort.
