UNICEFs chef i Danmark fylder 60

Forfatter billede

Fødselaren, der er uddannet cand.mag. i historie og engelsk fra Københavns Universitet i 1982, overtog generalsekretærposten i 1995 og dermed en lille og angivelgt lukningstruet organisation.

Han tog over fra den radikale politiker, Arne Stinus, der var sekretariatschef i Den danske UNICEF Komite i 30 år, nemlig fra 1965 til sin død som 62-årig i april 1995.

I mange år gik det godt med pæn fremgang hvert år under fødselarens ledelse, men så satte fem magre år ind, som først blev overvundet i 2015  – læs mere her

UNICEF Danmark blev stiftet i 1954 og er en af UNICEFs i alt 35 nationale komiteer. Den danske nationalkomite kunne således fejre sit 60 års jubilæum i 2014.

De ca. 30 medarbejdere i UNICEF Danmark flyttede i foråret 2014 ind på første sal i FN Byen på Marmorvej 51 i Købehavns gamle Frihavn efter at have boet på Sundkajen et stykke længere nordpå.

De nationale komiteer arbejder for at udbrede kendskabet til FNs Børnekonvention og for at samle penge ind til UNICEFs arbejde.

Alt for meget til nødhjælp

Her bekymrer det Steen M. Andersen, at langt flere børn rammes af krige og katastrofer:

“Hvor UNICEF på verdensplan for 20 år siden brugte en femtedel af midlerne på nødhjælp, anvender vi i dag tæt på det dobbelte”, siger han til berlingske og lægger til:

“Det er en rigtig kedelig udvikling for vi vil jo meget hellere fokusere på den langsigtede indsats, hvor vi på regeringsniveau påvirker de enkelte lande, deres finanslov, sundhedssysystem, børnesundhedstjeneste m.v.”

Venstres store kniv

Det med at påvirke finansloven er ikke ligefrem lykkedes i Danmark, når det gælder det årlige statslige danske tilskud til FNs børnefond i New York ogdens arbejde. 

Venstre-regeringen har som led i sine drakoniske nedskæringer på u-landsbistanden med støtte fra resten af blå blok skåret i tilskuddet til UNICEF, så det ventes at falde fra 180 mio.kr. i fjor til 110 mio.kr. i år.

Et enormt hug og en slem bét for UNICEF Danmark, der altid har haft Det Radikale Venstres bevågenhed. Således sad Margrethe Vestager centralt placeret – som andre radikale før hende.

Så er der fødselarens løn….

Det med pengene har også gennem årene været diskuteret på en anden led. F.eks i august 2010, da det kom frem HVOR stor forskellen på lønnningerne i u-landsmiljøet var.

Globalnyts forløber – U-landsnyt.dk – skrev dengang for seks år siden:

336.641 kr. på årsbasis, eller 28.053 kr. om måneden, så stor er forskellen mellem den højest og lavest lønnede generalsekretær hos u-landsmiljøets største aktører.

Tallene fremgår af en rundspørge fra u-landsnyt, som også omfatter gennemgang af oplysninger, der er lagt ud på NGOernes hjemmesider på internettet.

I top ligger den danske aflægger af FNs Børnefond, UNICEF Danmark, hvis generalsekretær, Steen M. Andersen, i 2009 oppebar en samlet årsløn inklusive pension m.v. på 1.100.261 kr. eller 91.688 kr. om måneden.

I bund ligger solidaritets- og bistandsorganisationen, IBIS, hvis general-sekretær siden 1996, u-landsveteranen Vagn Berthelsen, pr. 1. august 2010 har en samlet månedsløn, medregnet pension, på 63.635,93 kr. – eller på årsbasis 763.620 kr. "IBIS følger Statens takster", når det gælder lønnen, fremgår det af organisationens website.

Det giver forskellen på de 336.641 kr. set over et helt år.

Løntallene er kommet i fokus, efter at en rundspørge i januar 2010 nåede frem til, at 48 procent af de adspurgte mente u-landsorganisationerne betalte deres medarbejdere for meget i løn, og at især de øverste chefers lønposer var i skudlinjen. Her lød danskerne vurdering i snit på, at de får en månedsløn på ca. 87.000 kr.

Den eneste af de undersøgte organisationer, som når derop – udover UNICEF Danmark – er Dansk Røde Kors, hvor generalsekretær Anders Ladekarl – på direkte forespørgsel herfra – ansatte sin aktuelle løn inklusive pension, til – netop – ca. 87.000 kr.

Hvorfor så stor forskel?

Men hvorfor er forskellen så stor? Er Steen M. Andersen de mange penge flere værd end Vagn Berthelsen?

Begge organisationer har haft succes. IBIS har fastholdt positionen som en magtfuld projektoperatør under Berthelsens ledelse og indgår nu i mastodonten OXFAM og Steen M. Andersen overtog en lille, svag NGO  i 1995, men har siden drevet UNICEF Danmark frem.

Formanden for UNICEF Danmarks bestyrelse, Irma-direktør Alfred Josefsen, vurderer det sådan overfor u-landsnyt (idet han alene tager stilling til sin egen organisation):

“Steen M. Andersen har drevet en meget lille organisation frem til noget af det bedste og mest effektive, vi har indenfor UNICEF. Han er en mand, der – naturligvis sammen med sin stab – har formået at drive arbejdet frem herhjemme, så vi sidste år (2009) kunne aflevere 92 mio. kr. til UNICEFs internationale virke til gavn for børn verden over”.

”Kig engang i statistikkerne over, hvilke folk, der præsterer at oparbejde et sådant overskud og se på, hvad sådanne personer får i erhvervslivet. Der er ikke mange folk i den kategori, der nøjes med 1,1 million i årsløn”, anfører Alfred Josefsen.

“Pisser på giverne”

Ikke alle var enige med ham. Den bramfri sekretariatsleder i NGOen Afrika Kontakt, Morten Nielsen, skev dengang i august 2010, at “en løn på over 90.000 om måneden er at pisse på de mange der samler penge ind for at støtte en god sag”. 

Han uddybede det mere urbant på denne måde:

“Det er mærkeligt at sammenligne erhvervslederes lønninger med dem, der er i udviklingsmiljøet. For det første er der ikke sammenhæng i størrelsen på lønnen og om det går godt for en privat virksomhed. Fx Danske Bank. Og vigtigt af alt, ønsker hverken MS, IBIS, Nødhjælpen, Red Barnet eller UNICEF at blive ligestillet med private virksomheder. De er non-profit foreninger, hvis formål ikke er at give overskud”.

Samme i dag

Er det så meget anderledes i dag? Ekstra bladet belyste lønforholdene hos de veldædiges spidser i november 2015.

Hos UNICEF Danmark oplyste man, at Steen M. Andersen nu har en årsløn inklusiv pension på 1.198.907 kroner om året- og stadig ligger i spidsen i “miljøet”. 

Steen M. Andersen fortæller, at det bestemt ikke er en hemmelighed, hvad han tjener.

“Jeg leder en virksomhed med 50 personer under mig. Jeg får heller ikke løn for overarbejde og arbejder mellem 50 og 60 timer om ugen”.

Han mener, at det selvfølgelig altid er op til debat, om han tjener for meget. Derfor har hans løn været tilgængeligt i årsregnskaberne de seneste otte år.

“Men det er op til bestyrelsen, hvad jeg skal have i løn. Og hvis jeg ikke havde gjort det godt nok, havde jeg nok ikke været her længere”, siger han.

Fødselsdagen fejres på Korsika med hustruen Merete og to af de tre sønner.