USA lancerer ny køreplan for “Power Africa”

Forfatter billede

4. februar 2015 – En ny køreplan for den amerikanske regerings initiativ ”Power Africa” er netop blevet lanceret. Dette sker på baggrund af, at den amerikanske kongres efter næsten to års forhandlinger har godkendt ny lovgivning, der sikrer fremtidig støtte til energiprogrammet i Afrika.

“Power Africa” er et initiativ fra Obama-regeringen i 2013, der vil sikre, at dobbelt så mange mennesker får adgang til elektricitet i de afrikanske lande. Øget udnyttelse af ressourcer som vind-, sol- og vandkraft samt naturgas skal være med til at øge forsyningssikkerheden, mindske fattigdom samt fremme økonomisk vækst. Ikke kun den amerikanske regering men også Verdensbanken, den Afrikanske Udviklingsbank samt en lang række andre offentlige og private partnere har lagt milliarder i puljen.

Den nye køreplan fremlægger regeringens målsætninger for 2030, blandt andet en forøget kapacitet i energiproduktionen på 30,000 MW, et fokus på at øge effektiviteten i den eksisterende produktion, samt etableringen af en forbedret ramme for offentlig-private partnerskaber. Køreplanen fremhæver også, at ”Power Africa” skal være med til at etablere 60 millioner opkoblinger til elektricitetsnetværket gennem en opskalering af eksisterende og etablering af nye netværk.

Repræsentant for USAID, Gayle Smith, siger i en pressemeddelelse: "With a robust financial foundation in place and an expanding group of partners committed to producing results, Power Africa is breaking the logjam on energy infrastructure and keeping eager capital flowing to worthy projects. Building on our progress so far, this Roadmap lays out a clear path to achieving President Obama's ambitious vision of bringing electricity to 60 million African homes and businesses."

Verdensbankens Jim Yong Kim fortsætter: "Sub-Saharan Africa is rich in renewable energy sources-solar, hydropower, geothermal-yet only one in three people has access to power. For those who have electricity, the supply is often unreliable; sub-Saharan Africa loses 2.1 percent of gross domestic product from blackouts alone. We must find solutions-in our partnerships with African governments and the Power Africa initiative-that will give millions of African people the opportunity for a better life with something most of us take for granted: access to electricity."

Mens de 60 millioner nye opkoblinger skal være et resultat af både gamle og nye netværk, er det værd at bide mærke i, at op mod 10 millioner opkoblinger forventes at komme fra små, selvstændige netværk i landområder.