Uventet internationalt pres fik effekt: Tre ”terrormistænkte” egyptiske aktivister sat fri

gettyimages-1187889780
Egyptens brud på menneskerettighederne er blevet kritiseret mange gange. Her protesterer egyptiske og tyrkiske civilsamfundsgrupper mod regimets uretmæssige anholdelser, Istanbul 10. december 2019.
Foto: Islam Yakut/Anadolu Agency via Getty Images
Gerd Kieffer-Døssing

4. december 2020

Når menneskerettighedsaktivister bliver arresteret i Egypten, afføder det sjældent nævneværdige reaktioner. I et land med over 60.000 politiske fanger er den slags rutine, og også internationalt er der opstået en vis døvhed, når det sker.

Ikke desto mindre har arrestationen af tre ledende medarbejdere i menneskerettighedsorganisationen Egyptian Initiative for Personal Rights (EIPR) denne gang udløst en storm af protester, som sjældent er set før. 

Tolv europæiske ambassadører i Kairo – heriblandt den danske – har sammen med Canadas ambassadør afleveret en protestnote i det egyptiske udenrigsministerium. FN’s generalsekretær og FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder har ligesom EU-parlamentarikere, medlemmer af USA’s kongres og USA’s kommende udenrigsminister, Antony Blinken, giver udtryk for ”dyb bekymring”. Og over 60 internationale rettighedsorganisationer samt diverse amerikanske og europæiske skuespillere og andre mediepersonligheder har i internationale såvel som på de sociale medier bombarderet det egyptiske regime med krav om løsladelser.

Et farligt tilsagn om støtte
Omstændighederne omkring arrestationerne gjorde det da også vanskeligt for det internationale samfund at forholde sig tavs.

Den 3. november afholdt EIPR nemlig, hvad dets grundlægger Hossam Bahgat til BBC Arabic har kaldt et ”rutinemøde med udenlandske ambassadører om menneskerettighedssituationen i Egypten.” Tolv dage senere begyndte arrestationerne.

Mødet blev ifølge Bahgat arrangeret på opfordring af ambassadørerne, og han kalder det ”rutine”, eftersom beskyttelse af menneskerettighederne er del af partnerskabsaftalen mellem EU-landene og Egypten. Men at topdiplomater fra hele tolv forskellige europæiske ambassader samt Canada mødte op, gjorde rutinemødet usædvanlig opsigtsvækkende, og netop dét kan have provokeret det egyptiske sikkerhedsapparat.

Både regimekritikere og -loyalister opfatter generelt diplomaters besøg hos de stærkt trængte rettighedsorganisationer som en officiel støttetilkendegivelse. I EIPR glædede man sig da også over det store fremmøde, i håbet om at diplomatiets bevågenhed kunne yde de ansatte en vis beskyttelse.

Men det var en usikker satsning, vurderer lederen af EIPR’s søsterorganisation ECRF (Egyptian Commission for Rights and Freedom), Mohamed Lotfy. Sidste år fik ECRF tilbudt et lignende besøg, men Lotfy takkede nej, fordi han ikke kunne overskue sikkerhedskonsekvenserne. Den beslutning fortryder han ikke i dag, når han ser, hvad der er sket hos EIPR

”Først var der mødet med diplomaterne, så kom valgresultatet i USA med Biden, som har varslet ”ikke flere blanke checks til Trumps såkaldte yndlingsdiktator, præsident Al-Sisi”, og det fik formentlig regimet til at opfatte mødet som en eskalering og provokerede dem til at statuere et eksempel,” siger han til Globalnyt.

Andre mener, at det var et tilfælde, at arrestationerne fandt sted efter mødet.

Uanset hvad er der ingen tvivl om, at den tidligere general og nuværende præsident, Abdel Fatah Al-Sisi, efterfølgende oplevede et markant gearskifte i presset mod sit militærregime, og dét samtidig med at den amerikanske præsident Donald Trumps beskyttende hånd forsvandt.

Én efter én efter én
Når menneskerettighedsaktivister bliver arresteret i Egypten, bliver de i lighed med medlemmer af det muslimske broderskab, socialdemokrater, fodboldsfans, tilfældige forbipasserende, journalister og andre, som sikkerhedsapparaterne føler sig truet af, sigtet for at være i ledtog med terrororganisationer samt for at sprede falske nyheder til skade for staten. Og især den første tid af tilbageholdelsen finder sted i uhumske isolationsceller.

Det skete også i dette tilfælde.

Den første, som blev arresteret, var EIPR’s administrerende direktør Mohamed Basheer, som den 15. november lige inden daggry blev ført ud af sin bolig under stort sikkerhedsopbud. To dage senere kom turen til lederen af organisationens kriminalretslige afdeling, Karim Ennarah, som var taget til Rødehavskysten for at fejre sin fødselsdag. Og da EIPR’s daglige leder, Gasser Abdel Razek, blev ført ud af sin bolig som den tredje og sidste den 19. november om aftenen, havde han, i vished om hvad der ventede ham, sendt sin familie på landet, for at hans sønner på syv og ti år ikke skulle opleve deres far blive ført væk.

Alle tre blev de smidt i isolationsceller, men de mange protester udvirkede angiveligt, at de efter godt en uge fik udleveret tæpper og oplevede andre mindre lempelser, indtil de – til alles overraskelse – blev sat fri uden videre forklaring torsdag den 3. december om aftenen

Løgne og obstruktion
Protestbølgen mod anholdelserne ramte, præcis som en ny er under opsejling. Italien kræver nemlig, at fem egyptiske efterretningsofficerer bliver stillet for retten i Rom for meddelagtighed i tortur med døden til følge – men det blokerer den egyptiske offentlige anklager for.

Offeret var den italienske ph.d.-studerende Giulio Regeni, hvis maltrakterede lig blev fundet i en grøft uden for Kairo i februar 2016.

Ifølge den italienske obduktionsrapport stod ”professionelle” bag torturen. Og italienske efterforskere anser det for bevist, at Regeni blev fanget i et edderkoppespind af hemmelige agenter, som overvågede hans research af egyptiske fagforeninger, fordi de anså ham for at være spion. 

Egyptiske efterforskere hævdede derimod i første omgang, at Regeni omkom i en trafikulykke, dernæst at han skulle have været del af et voldeligt bøssemiljø for senere at fastslå, at en kriminel bande, som omkom i skudkamp med politiet, havde bortført og tortureret ham til døde. 

Forsikringer om fuld åbenhed i efterforskningen har der været mange af fra præsident Al-Sisis kontor, men reelt har samarbejdet mellem italienske og egyptiske efterforskere aldrig fungeret. Som reaktion på fire års egyptisk obstruktion anmoder den italienske offentlige anklager den 4. december retten i Rom om at føre sagen mod de fem efterretningsofficerer in absentia og offentliggøre bevismaterialet.

Navnene på to af officererne er allerede offentliggjort.

Giulio Regenis forældre har ført en landsdækkende kampagne, for at retfærdigheden skal ske fyldest. De ser deres søns skæbne som et symbol på alle de navnløse egyptere, som er forsvundet i Al-Sisi-regimets torturkamre, og Regeni-sagen har i perioder givet Italiens skiftende regeringer store problemer med at balancere menneskerettigheder med lukrative handelsaftaler og våbensalg til Egypten.

Flygtningefrygt vejer tungere end menneskerettigheder
Det bliver meget svært for regimet at slippe af med Regeni-sagen, vurderer Rasmus Boserup, der som direktør for EuroMed Rights er i kontakt med et stort netværk af menneskerettighedsorganisationer i Mellemøsten og Nordafrika.

”Regeni kan de jo ikke vække til live igen, men de tre EIPR-medarbejdere kunne de jo bare løslade,” siger han. 

Og selvom især EU ifølge Boserup igennem de seneste år har udvist større vilje til at føre værdipolitik og presse Egypten, er det begrænset, hvor langt man kan forvente, at landene vil gå for at få de titusindvis af andre politiske fanger løsladt også.

”Tankegangen er stadig, at man anser regimet for skrøbeligt og er bange for, at det skal falde. Og selvom man ved, hvor inhumant det er og er blevet mere direkte i sin kritik, så vejer risikoen for en flygtningestrøm fra Egypten stadig tungere end menneskerettighederne,” siger han til Globalnyt.

Artiklen fortsætter under videoen

Anklage er ikke droppet
EIPR’s grundlægger, Mohamed Bahgat, og EIPR’s store vennekreds arbejdede i døgndrift for at få mobiliseret den internationale kampagne. 

Som kampagnen voksede, og berømte skuespillere som Scarlett Johansson lagde deres støttevideoer ud på de sociale medier, steg også frygten for, at regimet i trods ville sætte hælene i, og at det skulle gå de tre, som det er gået en fjerde EIPR-medarbejder, researcheren Patrick Zaki, som har siddet arresteret siden februar. 

”Vi gør alt, hvad vi kan, for at undgå, at vores medarbejdere bliver suget ned i det sorte hul af uendelige arrestationsforlængelser, som tusindevis af andre arrestanter befinder sig i,” siger Hossam Bahgat til BBC Newshour med henvisning til alle dem, hvis sager udsættes igen og igen, og hvis arrestation rutinemæssigt forlænges, uden at der reelt foregår nogen efterforskning eller udfærdiges et anklageskrift.

Selvom de tre nu er på fri fod, er anklagen om terrorisme angiveligt ikke frafaldet, og anklagemyndigheden har krævet, at EIPR’s midler indefryses.

”Vi har intet fået at vide, men statsmedierne rapporterer, at sagen stadig er åben, og at sigtelserne står ved magt,” skriver han til Globalnyt på meddelelsestjenesten Signal.