Vaccineskepsis – farlig for den enkelte og farlig for samfundet

gettyimages-1144868092
Et barn i Yemen bliver vaccineret mod kolera i april 2019 i forsøget på at dæmme op for en epidemi.
Foto: Mohammed Hamoud/Getty Images
Forfatter billede

24. juni 2019

Resultaterne af en global undersøgelse om almindelige menneskers syn på vaccine – som en del af en større undersøgelse om folks holdning til videnskab og sundhed – har trukket mange overskrifter i den international presse i sidste uge. Undersøgelsen omfattede hele 140.000 mennesker fra mere end 140 lande og blev udført af Gallup på vegne af Wellcome Global Monitor.

Overordnet fandt man at 79 procent af de adspurgte mente, at vacciner er sikre, 84 procent at de er effektive og ca. 90 procent oplyser, at deres børn er blevet vaccinerede.

I Asien findes den største tillid til vacciners sikkerhed og effektivitet, omkring 84 procent, mens disse tal var lavest i højindkomstområder, f.eks. i Europa hvor kun ca. 60 procent har tillid til vacciner – lidt højere i Vesteuropa end i Østeuropa.

Sydasien og Østafrika ligger i front, når man ser på verdens regioner. I Sydasien erklærer 85 procent sig stærk enige i, at vacciner er sikre, mens 10 procent er nogenlunde enige. For Østafrikas vedkommende er tallene 81 procent, som er helt enige, og 11 procent som er nogenlunde enige.

Landespecifikt skraber Frankrig bunden, idet 33 procent ikke tror på vacciners virkning. Rwanda og Bangladesh topper listen med henholdsvis 98 og 94 procent af de adspurgte, der stoler på at vacciner er sikre.

I øvrigt ser det ud til at der er en sammenhæng mellem den generelle tillid til myndighederne og tillid til vacciner.

Årsagerne til mistilliden er mange og der er mange, der kaster ved på bålet med fake news og rygter på sociale medier. Visse populistiske højrepolitikere fremmer ideerne med henvisning til modstand mod globalisering og multinationale firmaers profitjagt. F.eks. hævder nogle, at medicinfirmaer spreder virus ud i befolkninger for at kunne sælge mere vaccine.1

Vi har også haft vores egen ulykkelige antivaccinekampagne. I Danmark får omkring 400 kvinder årligt konstateret cervixcancer, og ca. 100 kvinder dør af sygdommen hvert år. HPV-vaccinen blev indført i Danmark i 2009 for alle piger i alderen 12 – 17 år. Efter omtale i medierne i 2013 og igen i 2015 blev der foretaget et stort antal indberetninger af bivirkninger efter HPV-vaccine.

Vaccinationsdækningen faldt markant efter den megen omtale af mulige bivirkninger relateret til HPV vaccine og nåede ned på omkring 30 procent af de piger, der burde vaccineres. I 2017 begyndte antallet af indberettede mulige bivirkninger igen at falde markant, og det er nu næsten tilbage til perioden før 2013. Samtidig er der sket en betydelig stigning i antallet af vaccinerede piger (20 procent flere i 2018 end i 2017) . Der er ikke fundet videnskabeligt grundlag for en relation mellem vaccinen og de mange indberettede mulige bivirkninger. Nogle af de piger, der ikke blev vaccinerede, vil få livmoderkræft, og nogle vil dø af sygdommen. En tragisk følge af at have fravalgt vaccine.

I øvrigt har nye data endnu engang vist, hvor effektiv HPV vaccine er. I Skotland har nye data vist, at forekomsten af suspekte celler i screeningsundersøgelser er faldet med 90 procent hos HPV vaccinerede piger sammenlignet med kvinder, der ikke er vaccinerede.

Mæslingeudbrud flere steder i verden
Aktuelt er mange lande i verden ramt af store mæslingeudbrud. (se bl.a. Globalnyts seneste omtale her). Der har været mere end 100.000 mæslingetilfælde og 39 dødsfald I Ukraine, siden epidemien brød ud i 2017 – på det tidspunkt var vaccinationsdækningen faldet til 31 procent. Antallet af mæslingetilfælde i Europa er i drastisk stigning med 60.000 tilfælde i 2018, og der er registreret 72 dødsfald af mæslinger i 2018.

I disse måneder kæmper New York med et større udbrud af mæslinger, som især udspiller sig blandt ortodokse jøder, der nægter at lade sig vaccinere. Sundhedsmyndighederne har meddelt, at vaccination er en pligt, og at de der nægter vil få bøder. Udbruddet har ført til flere kampagner med antisemitiske toner.

WHO og andre globale partnere har døbt denne mistillid til vacciner med den kluntede betegnelse: ”Vaccine hesitancy”. Det danske udtryk, vaccine-skepsis er mere rammende. Der er ved den seneste generalforsamling i WHO i maj i år fremlagt ”10 Threaths to Global Health”. Vaccineskepsis er et af dem.

Som begrundelse skriver WHO: ” Vaccine hesitancy – the reluctance or refusal to vaccinate despite the availability of vaccines – threatens to reverse progress made in tackling vaccine-preventable disease. Vaccination is one of the most cost-effective ways of avoiding disease – it currently prevents 2-3 million deaths a year, and a further 1.5 million could be avoided if global coverage of vaccinations improved.“

Den manglende tillid til vaccinernes effektivitet og sikkerhed skal tackles afhængigt af de primære årsager til modviljen mod vaccine. Det er derfor oplagt, at der ikke findes enkle løsninger på disse problemer. Man må kortlægge årsagerne til lav vaccinationsdækning og herefter designe interventionerne i overensstemmelse med hvad man finder. F.eks. er der under ledelse af Robb Butler fra WHO’s Europakontor i København udviklet en strategi kaldet: ”Tailoring Immunization Programme”, der beskriver initiativer, lande kan tage for at genskabe tilliden til vacciner.

Man må dog erkende, at den manglende tillid til vacciner blandt visse befolkningsgrupper har eksisteret siden Edward Jenner introducerede sin vaccine mod kopper – og denne mistillid vil blive ved med at dukke op i fremtiden.

1 Hvis man vil dykke længere ned i antivaxx-bevægelserne er der meget at hente i Paul Offits bog Deadly choices. How the anti-vaccine movement threatens us all.