Væbnet konflikt sender 10.000 congolesere på flugt

Forfatter billede

I det nordlige Congo har konflikter mellem beboere og en væbnet oprørsgruppe tvunget civilbefolkningen over grænsen til Uganda – midt i eksamens- og høsttiden.

8.november, 2013 (Dansk Flygtningehjælp) – “10.000 congolesere er flygtet over grænsen til Kobokodistriktet i Uganda, efter at et væbnet opgør er brudt ud mellem den relativt nye oprørsgruppe M18 og lokalbefolkningen i den lovløse Orientale provins.

Dansk Flygtningehjælp er som den eneste internationale ngo fast til stede i Koboko og forsøger nu at finde frem til en holdbar løsning for de mange flygtninge. Højst på dagsordnen er, at der oprettes midlertidige boliger, sanitære installeringer, mad, og at man finder rent drikkevand til flygtningene.

For mange af de congolesiske flygtninge er denne tid på året lig med høsttid, og for skolebørn er efterår også eksamenssæson. Derfor er mange af de nye flygtninge modvillige til at flytte til de allerede eksisterende lejre. De foretrækker at blive i transitcentre i Koboko, så de nemmere kan vende tilbage. Det fortæller Dansk Flygtningehjælps landechef i Uganda, Lilu Thapa.

”På trods af den store sikkerhedsrisiko, håber mange på at vende hjem og påbegynde høsten, så hurtigt som muligt. Agenturer i området anbefaler congoleserne at se tiden an og vente, indtil kampene er indstillede. Imens forbereder premierministeren, UNHCR og Dansk Flygtningehjælp midlertidig bosættelse for flygtningene i Kobokodisktriktet på jord ejet af de lokale myndigheder,” siger Lilu Thapa”.