Efter en række koordinerede angreb fra en myriade af modstandsgrupper er Myanmars militærjunta nu i alvorlige problemer.
En alliance af tre etniske modstandsbevægelser har de seneste dage erobret vigtige militærposter og grænseovergange til Kina i Myanmars østlige Shan-stat. Samtidig er den højtstående brigadegeneral Eung Kyaw Lwin blevet slået ihjel. De tre bevægelser har tidligere ikke været del af modstanden mod militæret, der har udspillet sig andre steder i landet.
Ifølge Helene Maria Kyed, som er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og har beskæftiget sig med Myanmar i snart et årti, er de seneste dages aktioner historiske:
“De her aktioner i den nordlige del af Shan-staten viser, at militæret virkelig er blevet svækket, og det tyder på, at modstanden er mere koordineret og samlet, end hvad vi hidtil har set.”
Myanmars militærjunta kuppede sig til magten i februar 2021. Siden har landet befundet sig i en mildt sagt kaotisk tilstand, hvor årtier gamle etniske modstandsbevægelser og nyligt funderede selvforsvarsgrupper har gjort livet surt for militærjuntaen i væbnede kampe, der har sendt hundredetusindevis på flugt, mens modstandsbevægelsen har overtaget kontrol med gradvist flere områder af landet.
Kina vender det blinde øje til
Myanmar og Kina deler mere end 2.000 kilometers grænse, og kinesernes rolle i den igangværende konflikt i Myanmar er på ingen måde ubetydelig.
Hvor Kina tidligere har udvist støtte til militærjuntaen for at sikre sine mange økonomiske investeringer i Myanmar, så tyder de seneste dages aktioner i Shan-staten på, at Kina ikke entydigt modsætter sig den væbnede modstand mod militærdiktaturet.
Kina er angiveligt frustret over, at Myanmars militærjunta ikke har formået at lukke de såkaldte scam centers, der opererer i særligt Shan-staten. Her udfører mere end 120.000 mennesker, heriblandt tusindvis af kinesere, tvangsarbejde for blandt andre kinesiske syndikater, der årligt estimeres at tjene milliarder af dollars på at snyde mennesker over internettet.
Militærdiktaturets kobling til de kriminelle netværk er tyk, siger Helene Maria Kyed:
”Der er et væld af kriminelle netværk, hvoraf mange kan forbindes til Kina. Det drejer sig om blandt andet kasinoer, prostitution og de såkaldte scam-centers. Nogle af de kriminelle netværk er drevet af militsgrupper og grænsepoststyrker, der ledes af Myanmars militær. Så der er altså forbindelser helt ind i toppen af militæret.”
Alliancen af de tre modstandsgrupper har efter sigende lovet, at de seneste dages aktioner i Shan-staten har haft til formål at lukke de mange scam centers i takt med, at alliancen overtager kontrol over området. Meget tyder dog på, at dette bliver nemmere sagt end gjort, da Shan-staten er et lovløst område, der siden Myanmars selvstændighed i 1948 har været plaget af uro og organiseret kriminalitet.
Divergerende interesser dulmer håb om demokratisk fremtid
Under et hastemøde i Myanmars militærråd udtalte præsident Myint Swe – som blev indsat af hærchefen efter militærkuppet i 2021– tidligere på ugen, at landet efter de seneste dages begivenheder i Shan-staten nærmer sig et decideret kollaps.
Ifølge Helene Maria Kyed køber man dog militærdiktaturets præmis, hvis man betragter den seneste tids hændelser som et kollaps:
“Hvis man ser det fra militærets perspektiv, så er det (de seneste dages succesfulde modstandskamp red.) et kollaps, men hvis man ser det fra modstandens side, så kan det ses som et styrket fremtog i bestræbelserne på at vælte militærdiktaturet og overtage flere områder.”
En bredere solidaritet med modstandskampen i flere dele af landet kan umiddelbart give anledning til demokratiske forhåbninger i Myanmar, og et udkast til en føderal overgangsforfatning er da også allerede blevet udarbejdet, fortæller DIIS-eksperten.
Udkastet til overgangsforfatningen indgyder håb for demokratisk sindede myanmariansere om, at landets civile lag måske en dag kan komme til sin ret. DIIS-eksperten henviser her i særdeleshed til den såkaldte National Unity Government (NUG), der blev oprettet af medlemmer af den folkevalgte regering efter kuppet og forsøger at samle de mange etniske grupper i landet om at vælte militærjuntaen og skabe et føderalt demokrati.
Nogle af Myanmars mest veletablerede etniske modstandsgrupper har formelt allieret sig med NUG – mens andre, blandt andre grupperne i Shan, kun har haft løse kontakter hertil. Netop den varierende støtte til NUG er et godt eksempel på Myanmars enorme etniske, religiøse og regionale skel, og de mange gruppers divergerende interesser er en stor udfordring for en demokratisk fremtid i Myanmar, siger Helene Maria Kyed afslutningsvist:
“Det er jo ikke, fordi situationen er løst, hvis militæret bliver væltet. Der venter stadig en kæmpe opgave forude og en humanitær og økonomisk krise, men aktionerne i Shan fortæller modstandsbevægelsen, at militæret nu er stærkt svækket, og at der er åbninger for en mere samlet modstand.”
Hør Helene Marie Kyed i Globalnyts podcast, Højtryk, hvor hun var gæst i september:
