Venezuela mister Comandante

Forfatter billede

Venezuelas omstridte venstrefløjs-leder Hugo Chavez døde tirsdag efter 14 år på præsidentposten i det sydamerikanske olieland. Han døde efter lang tids kræftsygdom og blev 58 år, skriver flere nyhedsmedier onsdag.

Chavez kæmpede i flere år med sin kræftsygdom, som resulterede i fire store operationer over halvandet år og flere omgange med kemoterapi.

Han kunne til sidst ikke tale, fik hjælp til at trække vejret og viste sig ikke offentligt siden december sidste år.

I mandags meddelte regeringen, at Chavez havde fået endnu en alvorlig luftvejsinfektion.

Venezuelas vicepræsident, Nicolas Maduro, anklagede samtidig Chavez’ fjender, deriblandt USA, for at have forårsaget kræften.

Chavez udpegede før sin død Maduro som sin foretrukne efterfølger.

Det indflydelsesrige New York Times skrev onsdag, at han efterlader sig en dybt splittet nation.

Chavez postede enorme summer i sociale programmer, der især kom den fattige del af befolkningen til gode.

Hans hovedfjende var USA – især under præsident George W. Bush, hvorimod hans venner inkluderede lederne i Cuba, Hviderusland, Iran og den syriske præsident, Bashar al-Assad.

Hugo Chávez var gift to gange og fik fire børn og flere børnebørn.

Man kan læse meget mere om ham på
http://da.wikipedia.org/wiki/Hugo_Chávez
og
http://en.wikipedia.org/wiki/Hugo_Chávez

Bemærk: Man må desværre selv kopiere disse link.