Kommentar af Eva Rasmussen
Tirsdag fik Venezuelas præsident Hugo Chávez for tredje gang fjernet en svulst. Timingen kunne ikke være værre. 7. oktober er der præsidentvalg, og oppositionen står for første gang samlet.
Onsdag orienterede vicepræsidenten Elias Jaua parlamentet om, at operationen i Havanna Cuba var gået tilfredsstillende, og at en analyse indenfor de næste timer ville vise, om svulsten var ondartet. Inden sin afrejse til Havanna afviste Chávez ikke, at det kunne være tilfældet.
I juni sidste år blev præsidenten to gange opereret for en kræftsvulst i underlivet.
Samlet opposition
For første gang, siden Chávez kom til magten i 1999, står han overfor en samlet opposition, der er i fuld gang med valgkampen, mens Chávez ligger i en hospitalsseng i Cuba, og det er usikkert, hvem der skal træde i hans sted, hvis han ikke har kræfter til at gennemføre valgkampen. Magtkampen i det regerende parti, Venezuelas forenede socialister, PSUV, er i gang. Den står blandt andet mellem civile og militærfolk.
Efter at Chávez i 13 år har været Venezuelas præsident støtter godt 50 procent af venezuelanerne ham, men det er usikkert, om populariteten holder til 7. oktober.
Ganske vist skriver hans modstander, guvernør Henrique Capriles Radonski, på sin twitter konto, at ”som det Guds barn, jeg er, ønsker jeg min konkurrent en vellykket operation, en snarlig helbredelse og et langt liv.” Han lover desuden, at oppositionen ikke vil gøre Chávez sygdom til et tema i valgkampen.
Det løfte har han holdt. På sin intense valgturne har han, ifgl. den venezuelanske nyhedstjeneste Ùltima Noticias ikke én gang nævnt Hugo Chávez. Til gengæld har han udnyttet den plads, som præsidentens fravær giver ham.
Han deltager i små og store lokale begivenheder, som f.eks. skoleindvielser. Snakker med folk og undgår omhyggeligt at bruge noget, der ligner de stærke vendinger, som Hugo Chávez er kendt for.
Nervøsitet
I mange lande – første og fremmest Nicaragua og Cuba – vokser nervøsiteten for, hvad der vil ske, når Hugo Chávez ikke længere sidder på præsidentposten i Venezuela. Hvad enten det er, fordi han dør, eller fordi han taber valget.
I den situation er de to lande sårbare, da de er stærkt afhængige af de mange venezuelanske petrodollar, de modtager.
Nicaragua vil blive dobbeltramt: Flere og flere traditionelle samarbejdspartnere som f.eks. de nordiske lande, standser deres bistand, ikke mindst på grund af omstændighederne omkring de to seneste valg.
Det betyder en absolut afhængighed af støtten fra Venezuela for at videreføre en række udviklingsprogrammer og for at fortsætte FSLN-regeringens projekter for folk, der støtter regeringen.
Pengene fra Venezuela figurerer ikke på den nicaraguanske finanslov, og der er ingen revision af, hvordan de bliver brugt.
