Verden mangler vilje til at tage kampen op mod tuberkulose

tuberkulose_jp_davidson
Forfatter billede

18. oktober 2018

Mycobacterium tuberculosis er en bakterie der først blev beskrevet af tyskeren Robert Koch I 1882. Den er nært beslægtet med Mycobaterium Leprae også kaldet Hansens bakterie fordi den første gang blev påvist i 1873 af nordmanden Armauer Hansen.

Det er to grumme bakterier, vi her har med at gøre. Den første forårsager tuberkulose (TB) og den anden spedalskhed. To sygdomme som fortsat er udbredt i den tredje verden og som vi – på trods af over hundrede års forskning – ikke har virkeligt effektive antibiotika imod, i hvert fald i sammenligning med de fleste andre infektionssygdomme forårsaget af bakterier.

Hvordan står det til?

Der er for nylig gjort status over kampen mod tuberkulose og begejstringen over fremskridtene er meget begrænset.

Sygdommen er fortsat blandt top-ti dræbersygdomme i verden. Eksempelvis i Mozambique anslås hyppigheden til 500 per 100.000 indbyggere imod 10 per 100.000 i højindkomstlande. Men TB forekommer i alle lande i hele verden.

Det anslås, at ca. 10 millioner mennesker blev syge af TB i 2017 (flere end af aids). Der døde ca. 1,6 millioner mennesker af TB i 2017 hvoraf ca. 300.000 samtidig havde aids.

Et af problemerne i bekæmpelsen af TB er, at mange mennesker har latent TB – dvs. at kroppen huser TB bakterier uden at være syg. Kun 5-10 procent af disse individer udvikler nogensinde sygdommen og bliver derved smittebærere, men man ved ikke hvem disse mennesker er. Omkring 1,7 milliarder mennesker, svarende til 23 procent af verdens befolkning, menes at have latent TB.

Resistente bakterier

Et andet problem er, at TB bakterien er god til at udvikle resistens mod TB antibiotika. Denne ”Multidrug Resistance” gør at der hele tiden er brug for at udvikle nye antibiotika for at holde infektionen nede. Ca. en halv million TB-patienter har resistens mod et eller flere af de gængse TB antibiotika.

Og et tredje problem er, at man aldrig har fået antibiotika der virker så hurtigt og effektivt, som vi kender det ved de fleste andre infektionssygdomme. Behandlingen skal stå på i måneder før man kan være sikker på at bakterien er væk. Det stiller krav til patienternes langvarige medvirken (”compliance”) og mange patienter – bl.a. i den tredje verden – ophører med behandlingen når de føler sig raske, selvom de endnu ikke er smittefri.

Desuden er personer med nedsat immunitet særligt udsatte – derfor ser man rigtigt mange aidspatienter, der er smittede med TB – endnu en udfordring der adskiller TB fra de mere banale infektionssygdomme.

Hvad gør verden?

Som med mange af de andre infektionssygdomme samles de engagerede parter i Alliancer. Således blev Stop TB alliancen startet i 1998 af en række lande samt international organisationer. Bevægelsen bygger i dag sit arbejde på en ”End TB strategy”, der blev formuleret i 2016, hvor man har sat som mål. at reducere antallet af døde med 90% og antallet af nye tilfælde med 80 procent i 2030 sammenlignet med 2015. Strategien bygger på tre søjler.

1. INTEGRATED, PATIENT-CENTRED CARE AND PREVENTION

2. BOLD POLICIES AND SUPPORTIVE SYSTEMS

3. INTENSIFIED RESEARCH AND INNOVATION

“Global Fund to Fight AIDS, Tuberculosis and Malaria” blev etableret i 2002 med det formål at rejse penge til at bekæmpe de tre sygdomme (“the big three”). Fonden har et årligt budget på næsten 4 milliarder dollars, der bruges til at støtte både lande programmer og forskning herunder TB. Det er en af de store donorer i kampen mod TB.

Direktøren for Stop TB Alliancen, Lucica Ditiu, udtrykte det således:

“I thought this was going to be a historic moment, but I felt nothing historic”.

Så der mangler både politisk og økonomisk opbakning til en mere effektiv indsats mod TB.

Hvad skal der til?

Man kan ikke gøre kål på TB med antibiotika. Nok vil sygdommen kunne kontrolleres og begrænses, hvis man kunne komme nogle af de problemer, der er nævnt i det ovenstående, til livs, men der vil altid være inficerede personer i verden. Det mest effektive våben, man kunne ønske sig, er en effektiv vaccine. Man har ganske vist i rigtigt mange år brugt calmette-vaccine, men denne vaccine er kun effektiv hos børn, og især overfor TB infektioner der har sat sig andre steder end i lungerne.

TB bakterien har vist sig at være en snu fætter, så det er endnu ikke lykkedes at fremstille en vaccine, der kan beskytte alle mod sygdommen.

Man har besluttet, at sygdommen skal være under kontrol i 2030, men det går så langsomt fremad, at der skal et mirakel til, hvis målet skal nås.